DPU

Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl
Konference Mennesker og kulturer Arts Grundskole Trivsel og omsorg

Stærke fællesskaber giver mindre mobning

Mobbeforekomster og klassekultur, digital mobning, voldelige computerspil samt forældre- og lærerpositioner i mobning. Det var nogle af de emner, der var oppe på konferencen – Mobning gentænkt. Forskernes hovedbudskab lød: Jo stærkere fællesskab, jo mindre mobning.

180 mennesker var mandag d. 4. februar samlet til en konference om mobning. Konferencen markerede afslutningen på eXbus projektet – et femårigt forskningsprojekt om mobning i skoler. Resultatet er intet mindre end et oplæg til et paradigmeskift. 

”Vi har foreslået, at man skifter paradigme - altså simpelthen grundlæggende tænker mobning på en anden måde, end man har gjort i den forskning, der ellers internationalt har været på feltet siden 70’erne,” sådan lød det fra professor og leder af eXbus-projektet Dorte Marie Søndergaard, da hun sammen med lektor Jette Kofoed indledte konferencen.


”Vores forskning har gjort op med den individualistiske tilgang, der har karakteriseret den tidligere mobbeforskning – i vores definition af mobning peger vi i stedet på mere omfattende sociale processer, som det man bør have blik på, når man vil forstå, hvad det er, der skaber mobbepraksisser”, sagde Dorte Marie Søndergaard.

Stærkt klassefællesskab giver mindre mobning 
Forskerne præsenterede deres forskellige perspektiver på mobning. Først blev Vestegnsundersøgelsen fremlagt – en kvantitativ undersøgelse af mobbeforekomster i skoler på den københavnske Vestegn.

I undersøgelsen har forskerne sammenholdt klassekultur med selvrapporterede mobbeforekomster fra mobbere og mobbeofre. Og resultatet viser, at det er klassekulturen, der gør forskellen:

”Jo mere negativt elever i en klasse beskriver klassens kultur, jo mere mobning rapporteres der, og omvendt jo mere positivt elever i en klasse beskriver klassens kultur, jo mindre mobning rapporteres der,” fastslog matematisk statistiker Inge Henningsen, der har stået for den kvantitative del af undersøgelsen.

Vejen til mindre mobning går gennem et stærkt klassefællesskab, og den pointe gik igen i flere af de andre oplæg. Ph.d. Helle Rabøl Hansen beskrev sammenhænge mellem elevers lede ved skolen, lærernes forståelser af fællesskabet i klassen og mobning. Hun stillede spørgsmålet:
”Kan udvikling af skoleglæde i klasseværelser indgå i det antimobbende arbejde, og dermed rykke arbejdet mod mobning ind i lærernes kerneopgaver?”

`Alle os, der hader Josephine’
Fuck dig du skal dø! En hård besked i en sms til en pige i 6. klasse. Eller en facebook gruppe med titlen ”Alle os, der hader Josephine”. Det er eksempler på digital mobning, forklarede lektor Jette Kofoed og uddybede, hvad der er på spil:



”De hårde beskeder eller hadegrupper på Facebook er spektakulært, og oftest det voksne får øje på.  Men skal man forstå digital mobning, må man tage mere end det spektakulære i betragtning. Det handler også om uvisheden om hvem, der har sagt ’fuck dig, din nar, du sku dø’, hvor mange der har set det, hvor mange der er enige. På den ene side har Josephine en vished om, at nogle hader hende – nemlig de der har oprettet gruppen. Men det er samtidig uvist, hvor mange og hvem, der reelt hader hende. Hun kan kun holde øje med, om der er 25, 50 eller 120 medlemmer af gruppen ”, forklarede Jette Kofoed.


Populær i den virtuelle verden, holdt uden for i den virkelige

I Dorte Marie Søndergaards oplæg var det sammenhængen mellem mobning og vold i computerspil, der var i fokus:

”For børn, der bliver mobbet, kan computerspillene være et attraktivt alternativ til skolens kampe. For andre børn ligger det attraktive i at opleve og deltage i ’kamp’ på en måde, hvor de selv har mulighed for at vinde. Og for mange børn bliver de voldelige spil et sted, hvor man kan lege med volden og grine af den sammen. Det bliver vigtigt på den måde at aflade det truende i al den vold og aggression, de udmærket ved findes i verden,” sagde Dorte Marie Søndergaard.

Forældre kan ikke trænge igennem til lærere

Et indlæg fra Nina Hein handlede om skole/hjem-samarbejdet i forbindelse med mobning. Hun berettede om en case fra sit ph.d.-projekt, hvor et forældrepar har svært ved at trænge igennem til lærerne, som afviser, at deres søn bliver mobbet.  De henfører i stedet barnets mistrivsel i skolen til dets personlige problemer oven på forældrenes skilsmisse. 

”Skolens måde at håndtere situationen på er præget af, at mobning stadig bredt forstås som noget, der foregår mellem særligt aggressive og særligt jeg-svage børn, hvis karakter er skabt igennem deres opdragelse hjemmefra. Det er et eksempel på, hvordan skolens leder forsøger at håndhæve den ansvarsfordelingspolitik, som har præget det danske skolefelt de sidste 10 år”, fortalte ph.d. Nina Hein.

Mobning trækker spor
Lektor Charlotte Mathiassen talte om, hvordan mobning trækker spor op gennem livet – og hvordan situationer i voksenlivet kan aktivere nogle af de samme følelser, men også at mobning kan have helt forskellige effekter hos voksne.

Mobning og skolemassakrer
Seniorforsker Robin May Schotts oplæg handlede om mobning som social død og belyste, hvordan mobning kan føre til voldelige handlinger blandt teenagere – eller ligefrem skolemassakrer, som vi har set det blandt andet i USA.

Enshed og forskellighed

Adjunkt Lene Myongs indlæg rokkede ved forestillingen om, at al forskellighed mellem børn er negativ og al enshed er det gode. Hun efterlyste større tænksomhed omkring de stivnede forestillinger, voksne griber til, når de skal forstå årsagerne til konflikter og mobning mellem børn. 

”Et nyt sprog om mobning”

Forskerne havde inviteret tre praktikere til at tale på konferencen. Carsten Gade, rektor på Marie Kruses Skole i Farum. Camilla Carlsson, børnefaglig konsulent i Børns Vilkår samt Carsten Hegnsvad, lektor på VIA University College i Aarhus. 


De fortalte, hvordan de og deres kolleger bruger eXbus metoder og teori i praksis, og hvad de har fået ud af arbejde med de nye forståelser af mobning.  
Carsten Gade, rektor på Marie Kruses Skole sagde:

”Exbus har udviklet et nyt sprog omkring mobning!”

Han opfordrede desuden forskerne til at komme endnu længere ud til praktikerne og derfor satse på målrettet kommunikation af projektets budskaber og metoder fx gennem pixi-udgaver af antologien og via best practice eksempler.


Camilla Carlsson, børnefaglig konsulent i Børns Vilkår:

”Exbus har givet os redskaber til at forstå, hvordan det er for børn at være del af et presset fællesskab. Det opleves som et angstfyldt rum. Men hvordan skaber vi så et godt fællesskab i klassen? Det gør vi ved at holde fokus på fællesskabsskabende aktiviteter - for i gode fællesskaber trives mobning ikke! ”

Afslutningsvis slog projektleder og professor Dorte Marie Søndergaard fast, at der stadig er rum for mere forskning og ikke mindst mere og tættere samarbejde mellem forskere og praksisfeltet.

Fakta

Exbus-projektet har været i gang siden 2007 og er finansieret af Trygfonden. Projektet ledes af professor Dorte Marie Søndergaard.

På konferencen lancerede forskerne en ny bog Mobning Gentænkt, hvori de bidrager med forskellige perspektiver på mobning og præsenterer nye måder at forstå mobning på.

Læs mere om mobning, eXbus og se web tv med bl.a. Jette Kofoed og Dorte Marie Søndergaard.  edu.au.dk/mobning