DPU

Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Hverdagsliv, kommunikation og interaktion

Maj?Brit Daugbjerg Hoffmann:Hverdagsliv, kommunikation og interaktion i botilbud for svært udviklingshæmmede

101 sider * ISBN: 978?87?7684?989?4 * Udgivet af SSIP - Social- og Specialpædagogik i Inkluderende Perspektiv, 2012

Download rapporten som gratis E-bog

 

 

Om bogen

Hverdagsliv, kommunikation og interaktion i botilbud for svært udviklingshæmmede tager sit afsæt i ”Det ka´nytte”-tankegangen indenfor arbejdet med udviklingshæmmede. ”Det ka’ nytte” var en tilgang til arbejdet med udviklingshæmmede, der udvikledes fra midten af firserne og frem. I bogen trækkes der paralleller fra dengang og frem til i dag vedrørende socialpædagogisk praksis i botilbud og gældende sociallov.

I bogens anden del udfoldes analyser på baggrund af observationer af hverdagen i to botilbud for voksne med omfattende fysiske og psykiske funktionsnedsættelser uden eller med meget begrænset talesprog. Begreber fra sociologerne Erving Goffman og Niklas Luhmanns inddrages i analyser af forskellige aspekter vedrørende dagligdagen. Særligt Luhmanns kommunikationsforståelse danner analyserammen for observationerne af de mange konkrete samspil og interaktioner mellem pædagogiske medarbejdere og beboere. Luhmanns kommunikationsforståelse understøtter desuden undersøgelsens ambition om at give beboerne ”en stemme”. I de to botilbud er der forskellige tilgange til fortolkninger af beboernes ikke-talesproglige udtryk og hermed også af fortolkninger i forhold til beboerrollen mere generelt. Disse forskelle bliver relevante i forhold til ”Lov om social service” og intentionerne vedrørende indgreb i selvbestemmelsesretten.

Der er mange forskellige hensyn at tage, når medarbejderne udfører deres arbejde i botilbuddene, og analyserne når frem til, at der ikke altid er en umiddelbar sammenhæng mellem medarbejdere og lederes beskrivelser af botilbuddene og den observerede hverdag. Herudover spores der et skred fra ”Det ka´nytte”-tidens store fokus på udviklende omsorg hen imod et større fokus på begrebet trivsel samt funktionsbevarende – eller afviklende omsorg.