Hans Henrik Knoop , Mette Marie Ledertoug & Nina Tange
Horizon 2020 Grant - 692.750 EUROBeskrivelse
01/01-2018 → 31/12-2021
Nina Holm Vohnsen & Katrine Duus Terkelsen
01/07-2016 → 31/08-2020
Jørgen Brandt , Jesper Heile Christensen , Steen Solvang Jensen & Ulas Im
Aarhus University has performed model calculations with a chemistry transport model (DEHM) and an integrated modelling system for estimation of external costs of health effects (EVA) for Vietnam with the purpose of calculating unit costs of air pollution for emission sectors in Vietnam and on the basis of these calculations deliver input to energy system modelling in Vietnam. Unit costs are health related external costs of air pollution per kg emission of air pollutants. Funded by Ea Energy as part of the the project VIETNAM ENERGY OUTLOOK 2021 PREPARATION.Beskrivelse
01/11-2020 → 31/05-2021
Vision: The vision of the project is to decrease the use of broad-spectrum antibiotics and reduce the incident rate of multiple-antibiotic-resistant bacteria.
Purpose: This is obtained by the development of a compact instrument that can perform:
• Rapid quantification of bacteria in physiological samples such as urine and blood
• Quick elucidation of the effects of antibiotics on bacteria in physiological samples, permitting substitution of broad-spectrum antibiotics with small-spectrum antibiotics.
– The instrument combines optical sectioning with automated image analysis for determination of bacterial quantification and antibiotics susceptibility testing (AST).Beskrivelse
01/06-2012 → 01/08-2016
Marianne Thomsen & Ole-Kenneth Nielsen
Documentation of existing information regarding sources and emissions to air, water and soil, with focus on reporting obligations according to the Stockholm Convention, the UNECE POP protocol, and PRTR registers.
All Nordic countries are parties to the Stockholm Convention on Persistent
Organic Pollutants (the Stockholm Convention) and the Persistent
Organic Pollutants Protocol (the POP Protocol) under the UNECE Convention
on Long-Range Transboundary Air Pollution (LRTAP). According
to the Stockholm Convention, parties to the convention have to reduce,
with the aim of eliminating, the unintentional formation and emission
of hexachlorobenzene (HCB) and polychlorinated biphenyls (PCBs).
Emissions of these substances to air, water and soil must be assessed and
reported.
The overall goal of the project is to compile existing information on
emissions from unintentional formation of HCB and PCBs to air, water
and soil, which is relevant for the Nordic countries in order to be able to
report on such emissions in accordance with the reporting obligations
under the Stockholm Convention, the POP Protocol, the PRTR Protocol
and the EU PRTR regulation.Beskrivelse
15/08-2006 → 15/12-2008
Søren Krogh Jensen , Saman Lashkari & Mogens Vestergaard
Dårlig udnyttelse af vitamin E ved fravænning er kendt som afgørende ernæringsmæssig faktor i dårligt immunforsvar, da fravænningskalve er i et ernæringsmæssigt ”ingenmandsland” mellem mælk og kraftfoder, hvor absorptionen af den mest anvendte vitamin E form (all-rac-α-tocopheryl acetat) er på laveste niveau efter fødslen pga. lav aktivitet af fordøjelsesenzymer i tarmen. Projektet har til formål at udvikle et vitamin E produkt, der bygger bro over grænselandet mellem mælk og kraftfoder og sikrer høj absorption af vitamin E fra tarmen i fravænningsperioden. Produktudviklingen indebærer formulering og fremstilling af et foderprodukt indeholdene naturligt vitamin E på alkoholform stabiliseret i beskyttende velsmagende matrix.
Projektet er finansieret af GUDP.Beskrivelse
01/07-2017 → 31/12-2020
Daan Koppens & Maiken Stilling
PhD ProjectBeskrivelse
01/01-2014 → 10/01-2020
Esben Houborg & Thomas Friis Søgaard
I vestlige samfund undergår organiseringen af sikkerhed og policing i disse år væsentlige forandringer, hvilket implicerer skifter fra centralistiske til mere netværksbaserede former for politivirksomhed. På den baggrund undersøger dette forskningsprojekt, hvordan udviklingen af nye offentligt-private sikkerhedsnetværk har betydning for skabelsen af tryghed, orden og suverænitet i det danske natteliv. Projektet er finansieret af Justitsministeriet. Beskrivelse
02/02-2015 → 31/03-2017
Ditte Alexandra Winther-Lindqvist
Grundet medicinske fremskridt er der stadig flere hjemmeboende unge som lever med en alvorligt syg forælder henover mange år. De oplever en alvorlig angst og sorg, som alligevel adskiller sig fra den sorgproces unge der har mistet en forælder går igennem. Situationen kan beskrives som en kritisk overgang hvor den unge risikerer at sætte vigtige livsopgaver i stå. De klassiske sorgteorier tilbyder forståelsesrammer, begreber og anbefalinger til børn og unge der har mistet en forælder, men har ikke noget at tilbyde de som afventer et tab. Det er nødvendigt at udvikle en teori om den proces op til forælderens død. Undersøgelsen gennemføres i tæt samarbejde med organisationen Unge og Sorg og kombinerer kvalitative forskningsinterviews med kvantitativ symptom-testning, udfra hypotesen: Er det værre at leve med truslen om tab end at leve med et faktisk tab? Her sammenlignes unge der har mistet en forælder med de som afventer tabet. Designet optimerer muligheden for at besvare både det kvalitative spørgsmål: Hvad indebærer situationen for den unge i forhold til at leve et almindeligt ungdomsliv med skole, venner, interesser og kærester? Og samtidig får vi lejlighed til kvantitativt at sammenligne symptombilleder til de som rent faktisk har mistet en forælder. Formålet er at opnå mere viden om unge med en alvorligt syg forælder for at forbedre oplysnings- og rådgivningsarbejdet omkring denne gruppe, og formulere en udviklingspsykologisk teori om sorgfyldte overgange. Beskrivelse
03/01-2011 → 01/03-2014
Dorte Marie Søndergaard , Helle Rabøl Hansen , Frederikke Skaaning Knage & Penille Rasmussen
Projektet undersøger, hvad det betyder for unges fællesskaber, identiteter og aktiviteter, at DK blev lukket ned foråret 2020. Projektet har fokus på skolegang, hverdagsliv i familien og sociale relationer udenfor familien. Empirisk bygges på online interview med 15-19-årige, skriftlige interview med samme aldersgruppe, elevprodukter fra udskoling og ungdomsuddannelser.
Beskrivelse
01/04-2020 → 01/04-2022
Christian Sandbjerg Hansen & Jens Christian Nielsen
Ung i byrummet er et forskningsprojekt om unge, urbanitet og hverdagsliv i Danmark.
Unge udgør en stadig større del af den urbane virkelighed i takt med at uddannelse integreres i byernes økonomi, at sociale og pædagogiske tiltag og aktiviteter integreres i planlægningen af byens udformning, og at de politiske ambitioner orienterer sig mod at skabe en mangfoldig og sammenhængende by i en tid, hvor vækst og velstand går hånd i hånd med stigende ulighed, polarisering og segregering.
Baseret på samarbejdende etnografier vil vi i dette projekt undersøge unges steder, som de formes og omformes af unges egne initiativer, fællesskaber og kulturer, af socialpædagogiske ungeinstitutioner, og af unges forskellige livsbetingelser og udfoldelsesmuligheder relateret til byens sociogeografiske struktur og historie.
Gennem en fælles teoretisk ramme og sociohistorisk analyse af unges steder i byens struktur udforsker vi sammenhængen mellem tre grupper af spørgsmål. For det første undersøger vi, hvordan unge selv skaber steder i byen: Hvordan indtager og udfylder unge forskellige byrum, hvordan knytter de sig til og skaber mening i deres omgivelser og steder, hvordan anskuer og opdeler de byen, hvordan oplever og håndterer de egen position og hvilke fremtidsaspirationer har de? Unges steder er imidlertid ikke alene skabt af unge selv. De inkluderes i stigende grad i byplanmæssige overvejelser og organiseringer, de er er til stadighed genstand for offentlig politisk debat, og de praktiseres ofte i lyset og skyggen af pædagogiske institutioner. Derfor undersøger vi for det andet også disse institutioners pædagogiske praksis, deres officielle formål, deres måder at forstå og håndtere de unge, og deres måder at mediere mellem de unge og deres nærmeste omgivelser. For det tredje er det klart, at unges steder ikke er de samme overalt i byen, men også præges af det sociale miljø, de er placeret i og den placering dette miljø har i byens sociale og geografiske struktur. Et vedvarende empirisk og analytisk fokuspunkt er således, hvordan unges steder og socialpædagogiske praksisser relaterer til køn, etnicitet, klasse og forskellige byområders historiske kendetegn og udvikling.
Forskningsprojektet udføres af forskerne Christian Sandbjerg Hansen og Jens Christian Nielsen fra Aarhus Universitet. Projektet er opstartet som et pilotprojekt i januar 2021.Beskrivelse
01/01-2021 → 31/12-2022
Dette projekt sætter fokus på unge udsatte mødre under 22 år. Hvordan og under hvilke betingelser udfolder moderskab og omsorg sig blandt udsatte unge mødre? Afsættet foretages i mødrenes egne perspektiver, oplevelser af handlemuligheder og ståsteder i livet for at fremme livschancer for både mor og barn. Formålet med projektet er at udvikle forskningsbaseret viden om udsatte unge mødre ud fra deres eget perspektiv og ud fra deres egne erfaringer for fremadrettet at udvikle viden om forebyggende indsatser.Beskrivelse
01/09-2015 → 30/11-2017
Forskningsprojektet omhandler 10 unge, der deltager i film- uddannelses- og integrationsprojektet LIMBO LAND, som interviewes ved projektets start og efter, at de unges har medvirket i og vist filmen rundt i landet. De unge er karakteriserede ved at være svært belastede unge med dansk og anden etnisk baggrund, der har traumatiske barndoms- og livshistorier, udadreagerende adfærd, herunder kriminelle forhold bag sig. De unge anses for at være "tabt" af det sociale system og for at føle sig "udenfor" i det danske samfund.
Det er forskningsprojektets overordnede mål at give indsigt både i de mekanismer, der medvirker til, at de unge forstår sig selv og måske også har fastholdt sig selv i en position som marginaliserede og stigmatiserede og de mekanismer, der måtte føre til deres positive integration - en viden, som kan anvendes til udvikling af socialpædagogiske metoder og indsatsformer i forhold til en meget socialt udsat gruppe af unge, som ofte er vanskelige at støtte i de fleste socialpædagogiske tilbud.Beskrivelse
01/01-2008 → 31/12-2012
Noemi Katznelson , Niels-Henrik Møller Hansen & Sigrid Hansen
Projektets formål er at kortlægge de unge i UU Vendsyssels områdes vej til uddannelse og arbejde. Sigtet er at afdække nogle af mekanismerne bag den forskelligartede overgang til de gymnasiale uddannelser i området. Den lokale forankring vil gøre det muligt af følge en stor gruppe unges søgemønstre og motivationsstrukturer med henblik på at finde både generelle og specifikke sammenhænge. Lokalområdet er for nuværende langt fra den generelle målsætning om, at 95 % af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, og projektet skal i den forbindelse medvirke til at klargøre, hvad der kan og skal gøres vejledningsmæssigt i relation til de særlige betingelser som kultur, tradition og erhvervsstruktur stiller.Beskrivelse
01/02-2008 → 31/01-2009
Venka Simovska , Jeanette Magne & Lone Lindegard Nordin
Dette review vil søge at skabe evidens om sammenhænge mellem metoder til at inddrage unge i sundhedsfremmende projekter og udbyttet af denne inddragelse både i forhold til de unge og til projektet.
Et centralt omdrejningspunkt for reviewet er således, at resumere den viden, der eksisterer om praktikker, metoder og procedurer til at inddrage børn og unge i sundhedsprojekter, og i det omfang der er belæg for det, vil reviewet også pege på det sundhedsmæssige udbytte af at blive aktivt involveret - både for den enkelte unge og for projektet som helhed. Beskrivelse
02/08-2009 → 18/12-2009
Maria Dich Herold , Else-Marie Elmholdt & Cecilia Rand
Formålet med undersøgelsen er at skabe kvalitativ, hverdagsbaseret viden om, hvad der får 17-24-årige unge i forskellige dele af Danmark til at køre risikabelt i bil, fx med alkohol eller stoffer i blodet, uden sele på, med mobilen i hånden eller for hurtigt. Samtidig skal undersøgelsen bidrage med viden om, hvilke faktorer, der kan forhindre risikabel kørsel, blandt andet hvad der får andre unge til at gribe ind eller undlade at gribe ind over for kammeraternes risikable kørsel. Denne viden vil blandt andet kunne bruges i forbindelse med udviklingen af forebyggende indsatser.
Baggrunden for undersøgelsen er, at 17-24 årige unge (særligt mænd), og særligt unge bosat udenfor de større danske byer, er overrepræsenterede i alvorlige bilulykker. Eksisterende undersøgelser viser netop, at disse ulykker hænger sammen med risikofaktorer som rusmiddelbrug, høj fart, uopmærksomhed og manglende brug af sele. Med denne undersøgelse sigter vi efter at genere viden baseret på de unges egne hverdags-fortællinger om bilkørsel, som kan give et kvalitativt indblik i hvorfor og i hvilke situationer, de unge kører risikobetonet, samt hvordan de selv og deres kammerater forholder sig til risikabel adfærd i trafikken. Disse ting belyses med et særligt fokus på, hvilken rolle køn og geografiske forhold betyder i disse processer.
Undersøgelsen
Undersøgelsen baserer sig på 30 semistrukturerede kvalitative interviews med 17-24 årige bilister, som enten:
a) har nylig erfaring med minimum 2 af de ovennævnte typer af risikoadfærd (fart, uopmærksomhed, manglende sele, alkohol- og stofbrug), og/eller:
b) som har venner, der udviser risikabel adfærd, når de kører bil.
Alle deltagende unge er forud for interviewet blevet screenet for at identificere potentiel risikoadfærd.
Projektet løber fra februar 2019 og forventes afsluttet i december 2019. Projektet er finansieret i samarbejde med Rådet for Sikker Trafik.
Samarbejdsrelationer
Undersøgelsen udføres i samarbejdet med Rådet for Sikker Trafik (Lise Heiner Schmidt og Bjørn Olsson), og Sociologisk Institut på Københavns Universitet (Jakob Demant).Beskrivelse
01/04-2019 → 31/12-2019
Jens Christian Nielsen & Niels Ulrik Sørensen
01/06-2012 → 31/08-2012
Mette Pless , Camilla Hutters , Mette Lykke Nielsen & Noemi Katznelson
Det strategiske samarbejde vil bestå af tre forskellige dele:
Del 1. En tværgående forskningsindsats, der omfatter udvikling og forankring af ny viden
om unges lyst til læring og som danner en paraply over de følgende forskningsprojekter
Del 2. Forskningsprojektet Lyst til læring i udskolingen
Del 3. Forskningsprojektet Køn og læring på ungdomsuddannelserne
Både den tværgående forskningsindsats og forskningsprojekterne har et stærkt ungefokus, hvorfor unges orienteringer og perspektiver vil stå centralt i udviklingen af den nye viden og de nye indsatser, der vil finde sted i det strategiske samarbejde.
Formålet med forskningsprojektet er
at udvikle ny viden, der giver en helhedsforståelse af unges lyst til læring gennem besvarelsen af følgende overordnede spørgsmål:
Hvad giver unge i aldersgruppen 13 – 20 år lyst til læring, samt hvordan der kan udvikles nye pædagogiske indsatser der kan øge unges lyst til læring og uddannelse?
I forlængelse af dette spørgsmål er det formålet at afdække unges læring i forskellige læringsrum (fx fritiden, familien) og se på, hvilken betydning forskellige læringsrum har for de unge samlede lyst og motivation for at uddanne sig. Er det eksempelvis sådan, at læringslyst i et rum fritiden kan overføres til skolen som læringsrum? Og tilsvarende at afdække, hvilken betydning de relationer og rammer, der er i de forskellige læringsrum, har for de unges læringslyst i skolen. Beskrivelse
30/06-2012 → 31/10-2015
Mette Pless & Noemi Katznelson
Forskningsprojektet vil køre fra medio 2012 til medio 2015, og hensigten er at lave en 360 graders undersøgelse af de unge i udskolingens lyst til læring i skolen, der henter inspiration og viden om unges læreprocesser ved at gå hele vejen rundt om de unges liv og de forskellige arenaer de unge indgår i; familie, skole, fritidsliv, venner m.m. Gennem projektet følges 50 unge gennem hverdagslivets forskellige arenaer for på den måde at afdække, hvornår de oplever lyst til læring, samt hvilken betydning forskellige læringsrum har for de unges læringslyst i skolen. Dels formelle og institutionelle læringsmiljøer (fx efterskoler, folkeskoler). Dels mere uformelle læringsarenaer/aktiviteter, som de unge er involveret i, i deres fritid.
Projektet vil forsøge at besvare følgende overordnede spørgsmål:
• Hvordan oplever og forholder de unge i udskolingen sig til det at skulle lære noget i skolen?
• Hvad motiverer de unge i udskolingen til at lære noget, og er der forskel på forskellige elevgruppers lyst til læring og uddannelse?
• Hvilke forskellige læringsrum indgår de unge i, og hvilken betydning har de for de unges lyst til læring og uddannelse?
• Hvad betyder forældrene og deres involvering for de unges motivation og læringslyst?
• Hvilken betydning har de unges erfaringer med læring i grundskolen for deres lyst og motivation til videre uddannelse?
• Hvilke læringsformer, pædagogikker og organisatoriske rammer medvirker til at fremme unges lyst til læring?
• Hvad vækker og støtter de unges engagement og lyst til deltagelse i læringsaktiviteter?
• Hvilken betydning har forskellige arenaer i ungdomslivet for de unges læringslyst?
• Hvad skal der til for at motivere flere unge til uddannelse?
Med udgangspunkt i disse spørgsmål er forskningsprojektets formål at udvikle ny viden og afprøve nye indsatser, der kan øges unges lyst til og motivation for læring. Dette skal ske ved at forbinde forskning med konkrete samarbejds- og udviklingsprojekter i uddannelsessystemet og i foreningslivet.
Beskrivelse
31/08-2012 → 31/05-2015
Tilde Mette Juul , Noemi Katznelson , Camilla Hutters , Mette Lykke Nielsen , Niels Ulrik Sørensen , Mette Pless & Arnt Vestergaard Louw
Formålet med projektet er at udvikle ny viden og afprøve nye indsatser, der kan øges unges lyst til og motivation for læring. Dette skal ske ved at forbinde forskning med konkrete samarbejds- og udviklingsprojekter i uddannelsessystemet og i foreningslivet. På den måde vil den viden, der udvikles i projektet, kontinuerligt blive bragt i spil i forhold til de professionelle, der arbejder med unges læring. Målet er at øge antallet af unge, som får en kompetencegivende uddannelse - og dermed er rustet til fremtidens vidensamfund. Men også at medvirke til at flest mulige unge kan få et godt ungdomsliv, hvor de oplever lyst og mulighed for at lære og uddanne sig.
Aktuelt arbejder jeg på en interviewbog, der bliver udgivet primo 2013 og som skal danne udgangspunkt for hele projektet. Bogen bygger på interviews med 12 danske og internationale eksperter, som vil blive gennemført at forskere fra Center for Ungdomsforskning (herunder mig selv). En kollega og jeg står for at redigere og omskrive alle interviews så de fremstår i en form, der er læselig for såvel forskere, praktikere og studerende. Beskrivelse
01/05-2012 → 28/02-2013
Camilla Hutters , Noemi Katznelson , Mette Lykke Nielsen & Mette Pless
Et strategisk samarbejde om ny viden og nye indsatser, der kan øge
unges lyst til læring og uddannelseBeskrivelse
15/03-2012 → 31/10-2015
Frans Ørsted Andersen , Mette Pless , Noemi Katznelson , Camilla Hutters & Niels Ulrik Sørensen
Projekt der sætte fokus på unges motivation, lyst og engagement i uddannelse og læring - eller mangel på samme.Beskrivelse
01/01-2013 → 31/12-2015
Jens Christian Nielsen & Anne Kofod
01/09-2005 → 13/09-2006
Niels Ulrik Sørensen , Mette Lykke Nielsen & Birgitte Simonsen
Analyse af unges holdning til risikoadfærd og konsekvenser heraf for forebyggelse gennem uddannelse, instruktion og kampagneaktiviteter i forhold til risikoadfærd. Deltagerobservation og fokusgruppeinterviews blandt unge i 5 brancher.Beskrivelse
15/02-2009 → 15/10-2009
Vibeke Hetmar & Peter N. Allerup
Undersøgelsens formål er at undersøge:
1.forholdet mellem på den ene side de funktionelle læsefærdigheder, de unge forlader grundskolen med, og på den anden side de læse- og skrivekrav, de stilles over for på deres ungdomsuddannelse
2.de unges begrundelser og baggrund for at vælge uddannelse, og for senere enten at gennemføre eller springe fra den valgte uddannelse, med fokus på i hvor høj grad den unges funktionelle læse- og skrivefærdigheder synes at være afgørende for de valg, han eller hun træffer.Beskrivelse
01/06-2011 → 30/04-2013
Projektet har til hensigt at undersøge om og hvordan formodede It- og medieressourcer artikulerer sig i medieproduktive og analystiske processer. Det teoretiske grundlag for undersøgelsen er en sociologisk og kulturel inspireret formulering af en række begreber for udvælgelsesstrategier for den visuelle side af medieproduktion, der er fremkommet på grundlag af analyser af forskellige udvalgte former for visuel kultur herunder kunst, massekultur. Det antages at disse udvælgelsesstrategier viser sig i unges anvendelse af medier og it som en form for uartikulerede ressourcer. Disse ressourcer synes at være karakteriseret ved regler, der relaterer sig til forskellige former for kultur som unge agerer i og manøvrerer i inden for den vestlige kulturkreds. Eksisterende begreber som baserer sig på enten en skriftkultur eller på en 'plastisk' baseret æstetisk kultur synes ikke at kunne indfange de medierelaterede ressourcer som unge synes at have på en måde, der medvirker til den unges udvikling. Undersøgelsens ambition er derfor at fremanalysere begreber for disse medierelaterede ressourcer.Beskrivelse
01/08-2002 → 01/12-2003
Jens Christian Nielsen , Nina Bach Ludvigsen & Niels-Henrik Møller Hansen
Undersøgelse af Frederiksberg Kommunes 6.-10. kl. elevers hverdag, fritd og trivsel.Beskrivelse
03/09-2007 → 01/05-2008
Evangelia Kousounadi Knountsen
I mit ph.d.- projekt undersøger jeg unges (19-25 år) forståelse af seksuelt samtykke i en alkoholkontekst. Beskrivelse
01/02-2020 → 01/02-2023
Jens Christian Nielsen , Niels Ulrik Sørensen & Niels-Henrik Møller Hansen
Formålet med projektet er at undersøge unges subjektive forståelser af og holdninger til fritidsjobs. Baggrunden for projektet er, at LO’s jobpatrulje gennemfører hvert år interviews med unge fritidsjobbere, der bl.a. fokuserer på deres arbejdstid, lønforhold, arbejdsskader og arbejdsmiljø. Til gengæld er der et behov for få viden om de unges bevæggrunde for at få et fritidsjob, hvordan de unge oplever det at være på fritidsjobbet, hvilken rolle fritidsjobbet spiller i deres liv, samt hvordan det indgår i deres ungdomsliv. Disse forhold er vigtige at få indblik i, hvis man ønsker at opnå en dybere forståelse for de unges konkrete adfærdsformer og orienteringer på fritidsjobbet – herunder hvordan de forholder sig til fx risikoadfærd og arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Der lægges derfor op til en analyse af fritidsjobbets subjektive betydning for de unge.
LO vil i samarbejde med et analysebureau gennemføre en repræsentativ netbaseret spørgeskemaundersøgelse med unge omkring deres erfaringer med fritidsjob. Center for Ungdomsforskning (CEFU) fungerer som faglig kvalitetssikring i udvikling og design af spørgeskema. CEFU analyserer efterfølgende dette datamateriale. LO står i denne proces for at levere kørsler på datasættet til CEFU. På baggrund af denne analyse og et mindre litteraturstudie af tilgængelige undersøgelser af forskning og undersøgelser af unges fritidsarbejde udarbejder CEFU en artikel på 50-60 sider passende til formatet i LO-dokumentation, hvis 2011-udgave sætter fokus på unge og fritidsjob. Beskrivelse
15/01-2011 → 01/06-2011
Ph.d.-afhandlingen sigter på at undersøge forholdet mellem unges kønsidentitetskonstruktioner og seksualiserede mediebilleder. Projektets problemstilling lyder således: Hvordan indgår seksualiserede mediebilleder i unges køns- og etnicitetskonstruktioner, magt-forhandlinger, seksualforestillinger og subjektiveringsprocesser?
Formålet med undersøgelsen er at se på de køns- og etnicitetskonstruktioner og magt-forhandlinger, som foregår blandt unge skoleelever ved hjælp af seksualiserede billeder. Fokus i analysen vil være de in- og eksklusionsprocesser, der muliggør og umuliggør bestemte kønnede, etniske, raciale og seksuelle subjektpositioner. Hvordan spiller magt sammen med diskurser om køn, etnicitet og seksualitet? Hvilken stabilitet og enshed er der mellem de forskellige måder at gøre køn, etnicitet og seksualitet på ? hvilken variationsbredde er repræsenteret og hvilke brud sker der? I forlængelse af projektets teoretiske forståelsesramme af etnicitet, køn og magt som diskursive praksisser, der fungerer konstitutivt som subjektiveringsproducerende, bliver forskningsspørgsmålene belyst dels gennem unges fortællinger om seksualisering, køns- og etnicitetsopfattelser, identitetsprojekter og seksualitet, dels gennem observationer af de unges dagligliv i deres skolesammenhæng.Beskrivelse
01/04-2003 → 31/03-2007
Jens Christian Nielsen & Anne Kofod
Samarbejdsprojekt med DGI Gymnastik om analyse af deres survey om unges interesse for og deltagelse i gymnastikforeninger.Beskrivelse
10/12-2007 → 14/03-2008
Vinnie Nørskov , Ane Hejlskov Larsen & Helle Jørgensen
Undersøgelse af ungegruppens brug af museer, lavet i samarbejde med DAMVAD og finansieret af KulturarvsstyrelsenBeskrivelse
01/03-2011 → 01/09-2011
SATS-pulje projekt. Projektholder UU-Danmark for UndervisningsministerietBeskrivelse
01/09-2013 → 01/09-2015
Jens Christian Nielsen & Pia Olsen
Samarbejde mellem 3F og Center for Ungdomsforskning om at undersøge stofbrug blandt unge i arbejdslivet. 3F har en formodning om, at det særligt blandt unge mænd er udbredt med brug af narkotiske stoffer på arbejdspladser, som en følge af det moderne arbejdslivs høje krav til præstation, tempo og fysisk formåen. Dertil kommer at der indenfor nogle arbejdspladser kan være kultur der nogle steder understøtter denne (præstationsfremmende og/eller rekreative) brug af stimulerende midler. Center for Ungdomsforsknings undersøgelse skal ud fra de unges egne oplevelser og erfaringer med stofbrug i arbejdslivet stille skarpt på årsager og sammenhænge til hvorfor der bruges stoffer på arbejdspladserne. Endvidere vil undersøgelsen belyse holdninger til brug af stoffer på arbejdspladser, og hvad unge mener, der kan gøres ved det.Beskrivelse
15/01-2007 → 14/06-2007
Projektet er baseret på et større datamateriale indsamlet under forskningsprojekt ”Unge og alkohol” betalt af Rockwoolfonden (se sociology.ku.dk/puna). Materialet består af 38 fokusgrupper med unge i 8., 9. og 10./1.g, omkring deres brug og forståelser af alkohol. De unge er blevet interviewet tre år i træk og materialet er indsamlet i tre områder af Danmark.
Projektet fokuserer på almindelige unges brug – i modsætning til misbrug - af alkohol. Det der det store flertals relativt høje forbrug som der har vagt undersøgelsens umiddelbare interesse. I rapporten fra Rockwool projektet (Unge, fester og alkohol. Red. af Gundelach & Järvinen) dokumenteres der at den danske alkoholkultur blandt unge er præget af en druk-orienteret praksis (binge-drikning). De unge drikker med henblik på rusoplevelsen. Dette forhold forsøger afhandlingen at dykke yderligere ned i, blandt andet igennem analyser af alkoholens betydning for unges indentitetskonstruktioner: Hvordan alkoholen og festerne bliver betydende for de unges kønsidentitet, deres sociale forståelse af alder samt for deltagelse i venskabsnetværker. Der er især fokus på den måde unge bruger alkoholen i deres eksperimenter med romantiske og seksuelle relationer.Beskrivelse
01/01-2005 → 01/05-2008
Birgitte Simonsen , Tallat Shakoor & Rie Wellendorf Riis
Forskningsprojektet skal bidrage til at afdække etniske minoritetsunges drømme om og forståelse af det normale og trygge liv i senmoderniteten, som grundlag for tilrettelæggelse af en evt. fremtidig indsats. Fokus vil blive rettet mod den voksende gruppe ?almindelige? unge med anden etnisk baggrund end dansk, der alligevel oplever nogle problemer. Der er tale om en sammensat gruppe af unge som har mange forskellige baggrunde ? kulturelt, religiøst, socialt og fordelt på etnisk gruppe ? og som derfor ikke uden videre lader sig rubricere. Dette vil ske ud fra en antagelse om, at enhver succesfuld deltagelse i det danske samfund nødvendigvis må være baseret på en basal tryghed i de unges hverdag. Hvis denne ikke er tilstede mangler grundlaget for en god integration. Brugen af tryghed/ikke-tryghed har også den fordel, at det åbner blikket på denne gruppe af unge og ikke begrænser det til et spørgsmål om, hvor "dansk" man er eller ikke er.Beskrivelse
01/01-2006 → 30/10-2007
Geoffrey Hunt , Torsten Kolind , Mie Birk Haller , Thomas Friis Søgaard , Mads Madsen & Tobias Kammersgaard
Baggrund
Gennem de seneste år har der fra både medierne og lovgivernes side været et øget fokus på unge med etnisk minoritetsbaggrund og deres involvering i kriminalitet, bander, stofbrug og stofsalg. Samtidig har forskere dog advaret om, at politiets fokus på bestemte etniske profiler kan have negative konsekvenser for de unges opfattelse af politiets legitimitet samt forstærke de unges modstand mod politiet og andre samfundsinstitutioner. Til trods for dette øgede fokus og bekymringen omkring effekten af politiets særlige indsatser i områder med en stor andel af unge med etnisk minoritetsbaggrund findes der kun meget begrænset forskning i Danmark, – og der findes ingen forskning, der ser på de unges egne erfaringer med politiets indsatser.
Mål
I dette 36 måneders kvalitative projekt ønsker vi derfor at undersøge de erfaringer, unge med etnisk minoritetsbaggrund gør sig i mødet med politiet. Projektet vil bestå af en hoveddel og to underprojekter. I hovedprojektet vil vi foretage 100 interviews med unge med etnisk minoritetsbaggrund (16-24 år) for at høre om deres oplevelser og erfaringer med politiet, og om i hvilke situationer de har været involveret med politiet. Disse interviews vil også fokusere på de unge mænds eventuelle rusmiddelerfaringer, herunder rusmiddelsalg. I det første af de to underprojekter vil vi udføre et feltstudie i et boligområde med en høj koncentration af familier med etnisk minoritetsbaggrund, og vi vil observere møder mellem unge med etnisk minoritetsbaggrund og hhv. lokalpoliti og ordinært politi. Vi vil også foretage interviews med 25 politibetjente for at undersøge deres opfattelser af deres interaktion med unge med etnisk minoritetsbaggrund. I den andet projekt (ph.d.) vil vi etablere kontakt til 15 familier, hvis sønner har været arresteret eller anklaget, for at undersøge familiemedlemmernes opfattelser af politiet, og for at undersøge i hvilken grad disse opfattelser spiller ind på den måde, familierne samarbejder eller ikke samarbejder med politiet og andre retslige myndigheder. Endelig vil vi foretage 25 interviews med interessenter på området.
Resultater
Vi ønsker, at resultaterne fra projektet skal bidrage til både den akademiske og den politiske debat om, hvordan politiet bedst kan interagere med unge mennesker i områder med en høj koncentration af unge med etnisk minoritetsbaggrund. Endvidere vil projektet generere viden omkring unge med etnisk minoritetsbaggrund og deres eventuelle rusmiddelerfaringer (brug og salg).
Projektet er finansieret af Det Frie ForskningsrådBeskrivelse
01/02-2017 → 31/01-2022
Materialer, kampagner og andre tiltag rettet til børn og unge bygger ofte på simple og naive forestillinger om, hvad børn og unge har behov for med henblik på at kunne handle med sundhed for øje. Projektet søger at tilvejebringe ny viden og dermed et bedre fundament for tilrettelæggelse af indsatser inden for hjerte-kar-området.
Det står klart, at sundhedsfremme og forebyggelse relaterer sig til målgruppers kompetencer (Bjarne Bruun Jensen et al., 2006; B.B. Jensen & Simovska, 2006; Wistoft, 2006; Wistoft et al., 2005). Det er derfor centralt at etablere et grundlag for, hvorledes børn og unge skal forholde sig til den viden, de diskussioner og de forventninger, der knyttes til sund levevis i relation til hjerte-kar-området. På den ene side oplever mange sundhedsprofessionelle ofte en konflikt, når de arbejder på et grundlag, hvor børnene og de unge skal respekteres og involveres i diskussioner om, af hvad sundhed er, mens de på den anden side er del af en tradition, hvor sund levevis opfattes som entydig og uden for diskussion. Projektet sigter mod at afklare disse forskellige kompetencemæssige problemstillinger samt at udvikle redskaber til, hvordan såvel sundhedsprofessionelle som børn og unge kan håndtere kompetencemæssige spørgsmål relateret forhold til området hjerte-kar-sygdomme.
Projektet knyttes til et forskningsrådsfinansieret igangværende projekt "Risikable Børn - nye veje for kommunal forebyggelse og sundhedsfremme blandt børn og unge", hvor kommuners pædagogiske og ledelsesmæssige strategier i forhold til arbejdet med sundhed i forhold til børn og unge undersøges og analyseres. Projektet går - primært via interviews og andre kvalitative metoder - i dybden med, hvilke kompetencer børn har med henblik på deres sundhedsfremmende handlinger inden for "sundhed og hjerte-karsygdomme".Beskrivelse
01/05-2008 → 31/12-2008
Carsten Stage , Lisbet Klastrup & Karen Hvidtfeldt Madsen
01/09-2018 → 31/08-2019
Analyse af Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesforbunds (FTF) e-survey af unges holdninger til arbejde og fagforening. Formålet er at undersøge, hvilke forventninger unge har til deres arbejdsliv og til faglig organisering samt give nogle bud på, hvordan de unges krav og ønsker kan forstås og imødekommes.
I 2002 forestod Center for Ungdomsforskning en tilsvarende analyse for FTF - se: www.cefu.dk/forskning/unge_og_arbejde/unge_er_noeglen/. Et selvstændigt foremål med undersøgelsen er derfor at undersøge om der er sket forandringer i de unges holdninger og orienteringer siden.Beskrivelse
15/01-2007 → 14/05-2007
Gennemførsel af ungdomsprofil for Fredericia Kommune.Beskrivelse
01/01-2009 → 31/12-2009
Beth Rebecca Cortese , Jakob Ladegaard , David Hasberg Zirak-Schmidt , Ross Deans Kristensen-McLachlan & Julie Hastrup-Markussen
This project writes the literary history of inheritance from 1600 to the present, focusing on England and France and four literary genres. Insight into this vast literary material will be furthered by digital methods that are able to measure literary trends on a large scale. Results from this digital approach will be combined with critical, materialist readings of selected literary works focusing on the impact of inherited wealth on family and gender relations, personal liberty and socio-economic inequality.Beskrivelse
01/02-2017 → 01/06-2021
01/02-2017 → 31/01-2021
Anne Mette Lykke , Jørgen Aagaard Axelsen , Beate Strandberg & Mette Kronborg
EU-financed project with partners from Germany, UK, Senegal, Burkina Faso, Niger and BeninBeskrivelse
01/06-2010 → 31/05-2015
