Christian forsker i online uddannelse og digitale teknologiers læringspotentialer. Han har fokus på de områder, hvor digitale teknologier kan udvide mulighedsrummet for både undervisnings- og læringsaktiviteter. Han beskæftiger sig primært med elevers og studerendes perspektiv gennem undersøgelser af, hvordan digitale værktøjer kan anvendes til at styrke elevers og studerendes handlekraft.
Christian forsker også i de nye faglige (digitale) kompetencer, som teknologier bringer med sig, og han undersøger, hvordan vi kan forstå digitale kompetencer som elementer af eksisterende (udvidede) fagligheder.
Christian underviser på kandidatuddannelsen i It-didaktisk design, der er en delvist online uddannelse, der uddanner it-didaktiske designere. Uddannelsen er i sig selv tilrettelagt som et it-didaktisk design, der selv undersøger og eksperimenterer med digitale teknologier inden for uddannelse.