DPU

Aarhus Universitets segl

Thomas Friis Søgaard

Titel

Lektor, PhD

Primær tilknytning

Thomas Friis Søgaard

Kontaktinfo

Telefonnummer
Mailadresse

Profil

Jeg forsker i narkotikamarkeder og narkotikakontrolpolitik med særligt fokus på den sociale organisering, transformation og regulering af illegale narkotikamarkeder. Mit arbejde er overvejende kvalitativt og baserer sig på interviews, etnografiske tilgange og dokumentanalyse, men inddrager også survey- og registerbaserede metoder til at undersøge bredere strukturelle mønstre i narkotikamarkeder.

Min nyere forskning fokuserer på forandringer og nye trends i detailmarkedet for illegale rusmidler, herunder den stigende digitalisering af køb og salg af illegale rusmidler. Jeg undersøger også, hvordan unges får fat på illegale rusmidler, hvordan nogle unge bliver involveret i narkotikakriminalitet, herunder hvilken rolle rekruttering, udnyttelse og tvang spiller i denne proces.

Et andet af mine forskningsområder er udviklingen af narkotika-kriminelle karrierer o forhold til organiseret narkotikakriminalitet, herunder produktion, smugling og distribution i større skala. Jeg er i særlig grad interesseret i de strukturelle faktorer, sociale dynamikker, identitetsprocesser og situationsbestemte faktorer, der former veje ind og ud af alvorlig narkotikakriminalitet.

I min forskning trækker jeg på kriminologiske, sociologiske og antropologiske perspektiver, herunder drift teori, livsforløbskriminologi, praksisteori, symbolsk interaktionisme, narrative tilgange, aktør-netværksteori og poststrukturalistiske perspektiver. 

For tiden er jeg i gang med at skrive en Tænkepause hos Aarhus Universitetsforlag, som blandt andet kritisk belyser dominerende forestillinger om “narkohandleren” som en social og historisk konstruktion og, hvordan ideer om ”narkohandleren” informerer den offentlige debat, politikker og strafferetlige reaktioner.

Jeg er åben for vejledning af ph.d.-studerende med interesse for emner relateret til:

  • Narkotikasalg, digitalisering og unge
  • Narkotikahandel, køn og kvinder
  • Narkotikasmugling og -produktion
  • Organiseret narkotikakriminalitet
  • Udnyttelse i narkotikamarkeder
  • Narkotikakontrolpolitik
  • Medier, narkohandlere og politik

Hvis du overvejer at lave en ph.d. inden for ovenstående områder, er du meget velkommen til, at kontakte mig for en drøftelse af idéer og vejledningsmuligheder

 

Udvalgte publikationer

Flere
Brug piltasterne på tastaturet for at scrolle
Brug piltasterne på tastaturet for at scrolle
Brug piltasterne på tastaturet for at scrolle