Gymnasiepædagogisk forskningsenhed sætter pædagogisk og didaktisk forskning for og i praksis i centrum og arbejder grundlæggende ud fra en interesse for aktuelle tematikker, udfordringer eller problemstillinger, der både retter sig mod specifikke uddannelser og går på tværs af de forskellige uddannelser på ungdomsuddannelsesområdet.
Interessen forankres i et bredt forskningsmæssigt kendskab til feltet og bevæger sig i spændingsfeltet mellem det almenpædagogiske, -didaktiske og fagdidaktiske med fokus på lærerkompetencer og undervisningsudvikling ud fra en dialog mellem det faglige/fagdidaktiske og særlige indsatsområder eller temaer, som f.eks. undersøgelser af:
Forskningsenheden arbejder med udvikling af gymnasiernes praksis, forankret i den forskningsbaserede viden på området. At arbejde sammen med gymnasiesektoren om udvikling af “deres” praksis, giver en uvurderlig indsigt i enhedens genstandsfelt, der skaber mulighed for synergi mellem uddannelserne på Arts og gymnasiesektoren.
Forskningsenheden indgår gerne i samarbejde/projekter med skoler, fx inden for:
Forskningsenheden kendetegnes ved et solidt forsknings- og erfaringsbaseret arbejde, der omhandler undervisningsudvikling samt ledelse af pædagogiske og didaktiske udviklingsprocesser i tæt tilknytning til fag.
Særligt fremstår forskningsenheden med en åben og undersøgende tilgang til uddannelses- og undervisningspraksis, der er sensitiv over for de mange faktorer, der bidrager til at skabe læring i institutioner.
I mange af forskningsenhedens projekter samarbejder forskere, lærere og ledere som ligeværdige aktører gennem:
Desuden sigter enheden mod at styrke og udvide elevperspektivet gennem elevinddragelse i undersøgelser.
Forskningsenheden gennemfører primært kvalitative empiriske undersøgelser gennem observationsstudier, interviews og gennemførsel af samskabende aktioner i praksis.
Samtidig kvalificeres og udvides denne viden ved at bringe den i spil i praksis med blik for udvikling af de pædagogiske og fagdidaktiske praksisser og en tæt dialog med de aktører, der til dagligt befinder sig på uddannelsesinstitutionerne.
På denne vis bidrager forskningsenheden med viden til det gymnasiepædagogiske felt og ungdomsuddannelser bredt set.
Denne antologi henvender sig til lærere og ledere på ungdomsuddannelser, som interesserer sig for pædagogisk, didaktisk undervisningsudvikling, der tager afsæt i praksis og fastholder en kontinuerlig fælles, systematisk kollegial og organisatorisk refleksion over undervisning som en kerneopgave i hverdagen. Antologien indeholder seks kapitler og er skrevet af deltagerne på baggrund af deres erfaringer fra et forsknings- og udviklingsprojekt omhandlende klasseledelse og relationskompetence (KLEo).
Fund, oplevelser, eksempler og didaktiske overvejelser i grundskolen, på erhvervsuddannelser og i gymnasieskole
Med afsæt i elevers, læreres og lederes forståelser og oplevelser af digitale teknologiers rolle i fagene undersøger publikationen, hvordan digitale kompetencer kan blive en del af gymnasiernes fag og undervisningspraksis. Publikationen peger blandt andet på, at digitale medier styrker elevernes handlingsduelighed, og at digitale kompetencer kan bidrage til en udvidet faglighed. Derudover er det centralt at sætte fokus på et fælles sprog for at forankre arbejdet med digitale kompetencer i gymnasiet.
Denne publikation fremlægger resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse af sproglæreres brug af digitale teknologier i gymnasieundervisningen. Spørgeskemaundersøgelsen er et led i projektet FREMDitSPROG, der har til formål at kvalificere gymnasielæreres udvikling af sprogfagene med inddragelse af digitale teknologier.
Denne vejledning er lavet med henblik på at støtte arbejdet på de skoler, hvor lærerne får udarbejdet en relationspædagogisk lærerprofil som en del af FPL-projektet. Den relationspædagogiske lærerprofil er et værktøj til refleksion. Den relationspædagogiske lærerprofil udarbejdes på baggrund af spørgeskemaet, som internationalt kaldes: Questionnaire on Teachers interaction (forkortet QTI).
