DPU

Aarhus Universitets segl

FREMDitSPROG

Digitale teknologier i gymnasiernes fremmedsprogsundervisning


Digitale teknologier er i stigende grad integreret i vores sprogbrug samt i fremmedsprogenes pædagogiske praksis, men digitale kompetencer er ikke traditionelt en del af sprogfagenes DNA. Formålet med FREMDitSPROG er at undersøge og bidrage til sproglæreres hensigtsmæssige anvendelse af it med henblik på at styrke gymnasieelevernes sprogkompetencer og integrere digitale teknologier og praksisser som naturlig del af at arbejde i og med sprogfagene. Projektet gennemføres som et aktionslæringsprojekt, hvor sproglærere fra otte gymnasier udvikler og gennemfører eksperimenterende undervisningsforløb med inddragelse af forskellige digitale teknologier i sprogfagene.

Publikationer

Undersøgelse af digitale teknologier i fremmedsprogsundervisningen – Sproglæreres anvendelse af digitale teknologier i gymnasiet

Denne publikation fremlægger resultaterne af en spørgeskemaundersøgelse af sproglæreres brug af digitale teknologier i gymnasieundervisningen. Spørgeskemaundersøgelsen er et led i projektet FREMDitSPROG, der har til formål at kvalificere gymnasielæreres udvikling af sprogfagene med inddragelse af digitale teknologier.

Finansiering og projektperiode

Projektet har fået midler fra Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF).

Projektperioden er 1. august 2020 til 31. juli 2022.