DPU

Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Dansk - Den fagdidaktiske danskgruppe

Om forskningsenheden


I den fagdidaktiske danskgruppe forsker vi i danskfagets indhold, praksisser og potentialer på langs og på tværs i uddannelsessystemet med et særlig fokus på grundskolen.

Vi forsker i, hvad der konstituerer praksisser, og hvorfor de former sig, som de gør.

Og vi forsker i, hvordan faget kan udvikles gennem forandrede rammer, indhold, metoder, kommunikations- og organiseringsformer, relationer og handlinger. 

Vi er optaget af, hvad dansk er, når det forstås som fag i grundskolen og i andre uddannelsesinstitutioner, og vi er optaget af de forandringsprocesser, faget er en del af. Danskfaget kan tage form som et førstesprogs-, andetsprogs- eller fremmedsprogsfag, ligesom det indholds- og kommunikationsmæssigt er forbundet med og må forstås i sammenhæng med andre fag, og med overordnede uddannelses- og samfundsudviklinger.

Vi er desuden optaget af de læreprocesser, der er knyttet til de forskellige danskfaglige genstandsfelter som (bi-)literacies, sprog, litteratur og andre tekster, samt mundtlig, kropslig og digital kommunikation – herunder også af for eksempel æstetik, bæredygtighed og interkulturalitet.

Og vi er optaget af de metodiske tilgange, læremidler og teknologier, der anvendes i undervisning inden for disse genstandsfelter.

Vores forskning spænder over mange forskellige metodologiske og analytiske tilgange til studier af danskfagets indhold, praksisser og potentialer og af generelle fagdidaktiske perspektiver i et sammenlignende perspektiv.

Vi deler en interesse i at udvikle didaktiske teorier og forskningsmetoder til at undersøge

  • den interaktion, der finder sted omkring de danskfaglige genstandsfelter og aktørernes fortolkning heraf,
  • de artefakter (tekster, læremidler, teknologier, rum, elevprodukter mv.) som indgår i, skabes af og medskaber praksisser,
  • de resultater (læring, opfattelser, handlinger, relationer mv.) der kan identificeres, herunder de faktorer, som medvirker hertil,
  • fagforandringer og sammenhænge mellem danskfag og andre fag og børn og unges liv uden for skolen, 
  • professions- og kompetenceudvikling.

Vi deler også en interesse i at afsøge, hvordan man kan tilrettelægge forskellige typer af interventionsstudier og dermed undersøge, hvordan en given indgriben ændrer pædagogisk praksis i faget.

Internationalt er vi knyttet til forskningsområder som Language 1 (L1) education, literacy studies, writing research, applied linguistics, educational linguistics, classroom research, literature education, children’s literature studies, media theory, computers & education, educational assessment, education and sustainability, second language acquisition (SLA), transnational literacies, linguistic and cultural diversity.

Nationalt samarbejder vi med kolleger på andre universiteter og professionshøjskoler, med kommuner, virksomheder, skoler og lærere.

For at se mere om hver enkelt deltager i forskningsenheden, klik på navnet for at gå ind på vedkommendes PURE profil.

Ph.d.-projekter

Dorte Vang Eggersen

Ph.d.-projektet ”Noget andet i stedet. Stedbaseret læsning som litteraturpædagogisk metode” (2019 – 2022) undersøger hvad der sker, når lærer og elever i 8. klasse tager ud i skolens nærområde for at læse skønlitteratur på steder.  Steder kan være såvel urbane som rurale lokaliteter, der kan gå i tematiske eller andre forbindelser med teksterne. Projektet retter et fænomenologisk blik mod en kombination af stedsfilosofisk litteraturvidenskab og udeskolepædagogik.

Henriette Romme Lund

I ph.d.-projektet ”Hvordan styrker vi læselyst i skolen?” undersøger jeg, hvad der kendetegner elevens oplevelse af læsning i skolens læsebånd. Læsebånd er, kort fortalt, når elever læser i et afgrænset tidsrum i skolen for at få styrket deres læsning og/eller for at få stimuleret deres læselyst.
Formålet med projektet er at skabe et vidensgrundlag samt et sprog om børns læselyst, der kan styrke debat og dialog om læselyst samt skolens arbejde med læselystfremmende initiativer

Mia Kaasby

Ph.d.-projektet ”Et kronotopisk møde mellem konceptuelle metaforer” undersøger, om konceptuelle metaforer bundet til en kronotop, et særligt tidsrum, i kanonlitteratur kan afstedkomme en kløft mellem flersprogede elevers og skolens konceptualiseringer af tid og rum. Projektets formål er at brolægge kløften og styrke elevers literacytilegnelse ved at etablere et møde og en dialog mellem elevers virkelighed og tekstens kronotop, så de konceptuelle metaforer kan fortolkes på ny.

Morten Tannert

Ph.d.-projektet (2019-2022) undersøger skriftsproglig udvikling hos elever fra 5.-9. klassetrin i Folkeskolen. Projektet fokuserer på elevtekster produceret i danskfaget, og analyserne er baseret på kvantitative analyser af sproglige træk i elevernes tekster. Formålet med projektet er at undersøge, i hvilken grad sproglige forskelle i elevernes tekster kan forklares ud fra ikke-sproglige variable såsom elevernes alder, skrivelyst, læse- og skrivevaner samt deres sociale baggrund.

Line Kjærgaard Larsen

Ph.d.-projektet ’Udvikling af elevers skrivning gennem undervisning i tekstsammenhæng’ undersøger, hvordan lærere gennem et fagdidaktisk fokus på tekstsammenhæng i faget dansk kan styrke 4. klasseselevers skriftlige fremstillinger med særligt fokus på elever med svage skriftsprogskompetencer. Dettes gøres gennem en empirisk undersøgelse af skriveundervisningen i to 4. klasser samt gennem nærsproglige analyser af elevernes tekster før og efter en kontekstualiseret sprog- og grammatikintervention.  

Anders Simmelkiær Laraignou

I Ph.d.-projektet ”Danskfagets køn: Forhandling, forvandling og forgrening – en kønskritisk intervention i danskfagets litteraturarbejde” udvikles og afprøves skønlitterære læseguides i samarbejde med dansklærere i tre 8.-klasser. Det undersøges, hvordan arbejdet med narrative tekster kan styrke danskfagets emancipatoriske sigte, når teksterne anskues gennem skiftende kønnede objektiver. På denne baggrund designes konkrete didaktiske redskaber til inddragelse af køn i undervisningen, sideløbende med at der opstilles generelle principper for implementeringen af køn i fagets kerne.

Charlotte Folkmann Reusch

Ph.D.-projektet Modellering af mundtlighed, der er bevilliget af Ph.D.-Rådet for uddannelsesforskning 2019-2022, undersøges læreres ageren og muligheder for ageren med og for mundtligt fagsprog i natur/teknologiundervisningen. Hensigten med studiet er at bidrage til læreruddannelsens og skolens mundtlighedsdidaktik. Projektet er et kvalitativt mixed-methods-studie, og indbefatter et casestudie i 3 6.klasser med erfarne natur/teknologilærere, en onlineundersøgelse blandt lærerstuderende med undervisningsfaget natur/teknologi og et dokumentstudie.

Lise Baun

I lyset af digitalisering af skolen vil jeg undersøge, hvad der sker når man anvender wep-app’en Skriv og læs fra skolestarten. Skriv og læs er en del af Gyldendals fagportal og anvendes på 50 % af danske skoler. Med en etnografisk tilgang er sigtet at undersøge, hvilke literacypraksisser elever i to 1. klasser udvikler i begynderlæseundervisningen, når den bliver digital. Målet er at få en dybere forståelse og begreber for, hvad der sker med fundamentet for den kommende generations læse-skrivepraksisser.

Louise Rosendal Bang

I projektet undersøges ”Lærerstyrede samtaler om litteratur” i to forskellige skoler; på Forfatterskolen i København og i danske gymnasieklasser. Ved hjælp af samtaleanalyse afdækkes henholdsvis forfatterskole- og gymnasielæreres måder at organisere samtaler om litteratur på, men også forholdet mellem organiseringerne, elevernes muligheder for at deltage i samtalerne og positioneringen af de litterære tekster. Formålet er at bidrage med forståelse for samtalen som didaktisk redskab til litterær erkendelse i kulturelt forskellige skoleformer.

Fælles forskningsprojekter

Samlet er forskerne i enheden med i en lang række forskningsprojekter, se mere på hver enkelt deltagers PURE profil. Her er enkelte aktuelle projekter med deltagelse af flere danskdidaktiske forskere fra DPU:

ATEL (2018-2022) 

ATEL (Teaching platform for developing and automatically tracking early stage literacy skills) er finaniseret gennem Innovationsfonden. Det har til formål at udvikle en model til bestemmelse af udviklingsniveauer i børns tidlige skrivning. Modellen skal danne grundlag for udvikling af automatiseret vurdering af elevers tekster skrevet på digitale didaktiske skriveværktøjer, i projektets tilfælde læringsværktøjet Skriv og læs.

GBL21 (2017-2022)  

Projektet Spilbaseret læring i det 21. århundrede, med den engelske titel GBL 21: Game-Based Learning in the 21st Century, er finansieret gennem Innovationsfonden, og sætter fokus på at anvende analoge og digitale spilredskaber i undervisningen. DPU forskere deltager i udvikling af kompetencemålstest og måling af effekt, samt en kvalitativ undersøgelse af elevers literacies i spilrelaterede undervisningsforløb med afsæt i design thinking i 5. og 7. klasse. 

Tegn på sprog

Gennem ti år har en gruppe forskere fulgt fem klasser fem forskellige steder i Danmark, fra de startede i 0. klasse, til de gik ud af skolen i 9. klasse med det mål at få øget viden om betydningsdannelsesprocesser og praksisser knyttet til skriftsprogstilegnelse og -undervisning i sprogligt mangfoldige klasserum – og at kunne bidrage til udvikling af literacyundervisningen på måder, der tager højde for den stigende sproglige diversitet i uddannelsessystemet. Projektet er gennemført i et samarbejde mellem DPU, fire professionshøjskoler (UCN, UCL, VIA, KP) og 5 kommuner (Aalborg, Aarhus, Vejle, Odense, København), og det er støttet af Undervisningsministeriet og Integrationsministeriet.

PIRLS 

PIRLS (Progress in International Reading Literacy Study) er en international, komparativ og nu overvejende digital læseundersøgelse af elever i 4. klasse, ledet af IEA (International Association for the Evaluation of Educational Achievement), der gennemføres hvert 5. år, og som i 2021 gennemføres i mere end 60 lande. Danmark har deltaget i PIRLS i 2006, 2011 og 2016, hvorved vi kan sammenligne danske børns læsning nationalt historisk og og internationalt. Undersøgelsen består af en undersøgelse af elevernes læseforståelse og af indsamling af baggrundsoplysninger fra skoleleder, lærer, forældre og eleven selv. 

ICILS 

International Computer and Information Literacy Study (ICILS)  er en international, komparativ undersøgelse af computer- og informationskompetence og datalogisk tænkning blandt elever i 8. klasse samt relationen mellem resultaterne og elevernes kontekster, herunder socioøkonomiske forhold samt erfaring med brug af computere. ICILS gennemføres hvert femte år. Første gang i 2013, næste gang i 2023.

Playful Learning Research Extension 

Playful Learning-programmet har iværksat et forskningsprogram, der har til hensigt at skabe ny viden om en legende tilgang til pædagogik, didaktik og læring i uddannelsen af lærere og pædagoger.

Forskningsprogrammet undersøger, hvordan legende og eksperimenterende tilgange til læring kan styrke morgendagens pædagoger og lærere. I forskningsudvidelsen arbejdes der praksisintervenerende, hvor den primære undersøgelsesinteresse er at udvikle solid viden om legende tilgange til læring gennem enkeltstående designeksperimenter i praksis.

DPU har til opgave at undersøge med kvantitative metoder hvordan lærer- og pædagoguddannernes praksis og opfattelse af undervisning forandrer sig gennem projektets levetid, og DPU står desuden for en effektundersøgelse af deltagernes udbytte af en intervention med playful learning i læreruddannelsernes danskfag.