I den fagdidaktiske danskgruppe forsker vi i danskfagets indhold, praksisser og potentialer på langs og på tværs i uddannelsessystemet med et særlig fokus på grundskolen.
Vi forsker i, hvad der konstituerer praksisser, og hvorfor de former sig, som de gør.
Og vi forsker i, hvordan faget kan udvikles gennem forandrede rammer, indhold, metoder, kommunikations- og organiseringsformer, relationer og handlinger.
Vi er optaget af, hvad dansk er, når det forstås som fag i grundskolen og i andre uddannelsesinstitutioner, og vi er optaget af de forandringsprocesser, faget er en del af. Danskfaget kan tage form som et førstesprogs-, andetsprogs- eller fremmedsprogsfag, ligesom det indholds- og kommunikationsmæssigt er forbundet med og må forstås i sammenhæng med andre fag, og med overordnede uddannelses- og samfundsudviklinger.
Vi er desuden optaget af de læreprocesser, der er knyttet til de forskellige danskfaglige genstandsfelter som (bi-)literacies, sprog, litteratur og andre tekster, samt mundtlig, kropslig og digital kommunikation – herunder også af for eksempel æstetik, bæredygtighed og interkulturalitet.
Og vi er optaget af de metodiske tilgange, læremidler og teknologier, der anvendes i undervisning inden for disse genstandsfelter.
Vores forskning spænder over mange forskellige metodologiske og analytiske tilgange til studier af danskfagets indhold, praksisser og potentialer og af generelle fagdidaktiske perspektiver i et sammenlignende perspektiv.
Vi deler en interesse i at udvikle didaktiske teorier og forskningsmetoder til at undersøge
Vi deler også en interesse i at afsøge, hvordan man kan tilrettelægge forskellige typer af interventionsstudier og dermed undersøge, hvordan en given indgriben ændrer pædagogisk praksis i faget.
Internationalt er vi knyttet til forskningsområder som Language 1 (L1) education, literacy studies, writing research, applied linguistics, educational linguistics, classroom research, literature education, children’s literature studies, media theory, computers & education, educational assessment, education and sustainability, second language acquisition (SLA), transnational literacies, linguistic and cultural diversity.
Nationalt samarbejder vi med kolleger på andre universiteter og professionshøjskoler, med kommuner, virksomheder, skoler og lærere.
For at se mere om hver enkelt deltager i forskningsenheden, klik på navnet for at gå ind på vedkommendes PURE profil.
I ph.d.-projektet Sprog og legende literacy i overgangen mellem dagtilbud og skole undersøger jeg, hvordan børns muligheder for deltagelse i sprogpædagogiske literacy-praksisser påvirkes, når sanselige, kropslige og legende dimensioner vægtes. Projektet bygger på praksisnære interventioner, der udvikles i tæt samarbejde med fagprofessionelle. Gennem værksteder, hvor de fagprofessionelle aktivt inddrages i analysen af interventionerne, er målet at bidrage til udviklingen af den sprogpædagogiske praksis omkring tidlig literacy.
Projektet undersøger, hvordan køn positioneres i litteraturlæremidler på tværs af den danske grundskole. Projektet tager udgangspunkt i Judith Butlers køns- og queerteorier og teorier om kritisk literacy, og projektet søger at bidrage med didaktiske kategorier, der kan støtte lærere i kritisk og kønsbevidst at udvælge, redidaktisere og udarbejde læremidler i intersektionen mellem normer, danskfagets didaktik og diversitet i skolen.
Ph.d.-projekt ”Under overfladen: Udvikling af danskfagets didaktik i et kommunikationskritisk, teknologisk perspektiv” er et kvalitativt Design-Based Research-studie som skal undersøge, hvordan undervisning i folkeskolens danskfag kan udvikles og praktiseres, så udskolingselever oparbejder kritiske literacykompetencer. Formålet er at bidrage til udvikling af danskfagets literacydidaktik, hvor de kommunikative udfordringer, den teknologiske udvikling afstedkommer, kan imødekommes.
I Ph.d.-projektet ”Danskfagets køn: Forhandling, forvandling og forgrening – en kønskritisk intervention i danskfagets litteraturarbejde” udvikles og afprøves skønlitterære læseguides i samarbejde med dansklærere i tre 8.-klasser. Det undersøges, hvordan arbejdet med narrative tekster kan styrke danskfagets emancipatoriske sigte, når teksterne anskues gennem skiftende kønnede objektiver. På denne baggrund designes konkrete didaktiske redskaber til inddragelse af køn i undervisningen, sideløbende med at der opstilles generelle principper for implementeringen af køn i fagets kerne.
Ph.d.-projektet "Undervisning i kontroversielle emner med særligt fokus på kontrovers, kontekst og kommunikation" undersøger, hvad lærere anser for kontroversielle emner i kulturfag, hvordan emnerne rekontekstualiseres i klasserummet, og hvad der kendetegner elevers kommunikative praksis om disse emner. Gennem didaktiske interventioner skaber projektet viden om, hvordan fagligt funderede og udforskende elevsamtaler om kontroversielle emner kan understøttes.
Ph.d.-projektet ”Højt begavede elevers møde med danskfagets tidlige literacyundervisning” undersøger, hvordan en differentieret helklasseundervisning kan understøtte højt begavede elevers fortsatte literacyudvikling i indskolingen. Gennem didaktiske interventioner skaber projektet viden om, hvordan højt begavede elevers vej ind i skolen kan tilrettelægges bedst muligt, samt om hvordan man med et særligt blik for disse elever kan udvikle didaktiske tiltag som er meningsfulde for alle elevers fortsatte literacyudvikling.
Ph.d.-projektet ”Skrivekompetencer i kontekst” er et studie af elevtekster fra danskundervisningen i 5. og 8. klasse. Projektet undersøger hvordan meningsfuldhed og skriveengagement kan iagttages og evalueres, samt hvordan konteksten kan inddrages i vurderingen af elevtekster. Projektet retter et sociokulturelt og lingvistisk blik mod skriversubjektets tilstedeværelse i teksten.
Ph.D.-projektet Modellering af mundtlighed, der er bevilliget af Ph.D.-Rådet for uddannelsesforskning 2019-2022, undersøges læreres ageren og muligheder for ageren med og for mundtligt fagsprog i natur/teknologiundervisningen. Hensigten med studiet er at bidrage til læreruddannelsens og skolens mundtlighedsdidaktik. Projektet er et kvalitativt mixed-methods-studie, og indbefatter et casestudie i 3 6.klasser med erfarne natur/teknologilærere, en onlineundersøgelse blandt lærerstuderende med undervisningsfaget natur/teknologi og et dokumentstudie.
Projektet undersøger, hvordan en affektiv og brugsorienteret tilgang til litterær læsning kan danne grundlag for et engagerende litteraturarbejde med kanon og ældre litteratur. Projektet henter inspiration i Rita Felskis teori om tekstengagement og litteraturens ikke-utilitaristiske brugbarhed og udvikler gennem klasserumsobservation og dialogbaserede fremtidsværksteder principper for tekstudvælgelse og forslag til didaktiske greb.
Samlet er forskerne i enheden med i en lang række forskningsprojekter, se mere på hver enkelt deltagers PURE profil. Her er enkelte aktuelle projekter med deltagelse af flere danskdidaktiske forskere fra DPU:
WE-projektet er finansieret af Carlsbergfondet. Projektet undersøger elevers skrivning og metasproglige repertoires i forskellige skrivesituationer i danskfaget i 5. og 8. klasse. Det er et kvalitativt tekst- og klasserumsstudie, hvor i alt otte klasser følges gennem deres skriveundervisning. Centrale teoretiske begreber er valg, kreativitet, agency og stemme. Et formål er at skabe indsigter, der er relevante for at kunne støtte elevers skrivning i dansk.
PIRLS (Progress in International Reading Literacy Study) er en international, komparativ og nu digital undersøgelse af elever i 4. klasses læsekompetence, ledet af IEA (International Association for the Evaluation of Educational Achievement). Undersøgelsen gennemføres hvert 5. år, og Danmark har deltaget i PIRLS siden 2006, hvorved vi kan sammenligne danske børns læsning nationalt historisk og internationalt. Undersøgelsen består af en undersøgelse af elevernes læseforståelse og af indsamling af baggrundsoplysninger fra skoleleder, lærer, forældre og eleven selv.
International Computer and Information Literacy Study (ICILS) er en international, komparativ undersøgelse af computer- og informationskompetence og datalogisk tænkning blandt elever i 8. klasse samt relationen mellem resultaterne og elevernes kontekster, herunder socioøkonomiske forhold samt erfaring med brug af computere. ICILS gennemføres hvert femte år, første gang i 2013.
Playful Learning-programmet har iværksat et forskningsprogram, der har til hensigt at skabe ny viden om en legende tilgang til pædagogik, didaktik og læring i uddannelsen af lærere og pædagoger.
Forskningsprogrammet undersøger, hvordan legende og eksperimenterende tilgange til læring kan styrke morgendagens pædagoger og lærere. I forskningsudvidelsen arbejdes der praksisintervenerende, hvor den primære undersøgelsesinteresse er at udvikle solid viden om legende tilgange til læring gennem enkeltstående designeksperimenter i praksis.
DPU har til opgave at undersøge med kvantitative metoder hvordan lærer- og pædagoguddannernes praksis og opfattelse af undervisning forandrer sig gennem projektets levetid, og DPU står desuden for en effektundersøgelse af deltagernes udbytte af en intervention med playful learning i læreruddannelsernes danskfag.
ATEL (Teaching platform for developing and automatically tracking early stage literacy skills) er finaniseret gennem Innovationsfonden. Det har til formål at udvikle en model til bestemmelse af udviklingsniveauer i børns tidlige skrivning. Modellen skal danne grundlag for udvikling af automatiseret vurdering af elevers tekster skrevet på digitale didaktiske skriveværktøjer, i projektets tilfælde læringsværktøjet Skriv og læs.
Projektet Spilbaseret læring i det 21. århundrede, med den engelske titel GBL 21: Game-Based Learning in the 21st Century, er finansieret gennem Innovationsfonden, og sætter fokus på at anvende analoge og digitale spilredskaber i undervisningen. DPU forskere deltager i udvikling af kompetencemålstest og måling af effekt, samt en kvalitativ undersøgelse af elevers literacies i spilrelaterede undervisningsforløb med afsæt i design thinking i 5. og 7. klasse.
Gennem ti år har en gruppe forskere fulgt fem klasser fem forskellige steder i Danmark, fra de startede i 0. klasse, til de gik ud af skolen i 9. klasse med det mål at få øget viden om betydningsdannelsesprocesser og praksisser knyttet til skriftsprogstilegnelse og -undervisning i sprogligt mangfoldige klasserum – og at kunne bidrage til udvikling af literacyundervisningen på måder, der tager højde for den stigende sproglige diversitet i uddannelsessystemet. Projektet er gennemført i et samarbejde mellem DPU, fire professionshøjskoler (UCN, UCL, VIA, KP) og 5 kommuner (Aalborg, Aarhus, Vejle, Odense, København), og det er støttet af Undervisningsministeriet og Integrationsministeriet.
I Læremidlernes danskfag 2015-2017 undersøgte en gruppe forskere fra det danskdidaktiske miljø i og omkring DPU, Aarhus Universitet, hvilke didaktiske læremidler, der faktisk anvendes i danskfaget, og hvad der kendetegner dem. På den baggrund diskuterer forskerne, hvordan læremidlerne lever op til de krav og udfordringer, som et globaliseret og digitaliseret samfund stiller.
