Den nye forskningsoversigt kortlægger skandinavisk og international forskning i tidlige forebyggende indsatser, opsporing og underretning i dagtilbud, rettet mod børn i risiko for mistrivsel. Den gennemgår de forskellige forståelser i forskningen af, hvad det vil sige at små børn mistrives eller er i risiko for mistrivsel, ligesom den ser nærmere på, hvad tidlige forebyggende indsatser i dagtilbud kan handle om, og hvordan dagtilbud kan arbejde pædagogisk med at opspore og underrette om børn i risiko for mistrivsel.
”I dag er der heldigvis stort fokus på små børns trivsel. Det betyder også, at vi taler meget om trivsel og mistrivsel, og derfor er der brug for, at vi mere præcist ved, hvad begreberne dækker over. Inden for forskningen på området anvendes der mange forskellige begreber og betegnelser, og det kan medvirke til at skabe uklarhed om, hvilke børn den pædagogiske praksis rent faktisk skal iværksætte tidlige forebyggende indsatser over for, samt hvornår og hvordan den skal opspore risiko for mistrivsel og underrette de offentlige myndigheder om det,” siger Kirsten Elisa Petersen, lektor ved DPU, Aarhus Universitet, og forfatter til den nye forskningsoversigt.
Inden for forskningen forbindes risiko for mistrivsel ofte til forældres sociale og uddannelses- og arbejdsmæssige forhold, fx opvækst i fattigdom eller i udsatte boligområder, eller hvor forældrene befinder sig i udsatte livsforhold.
Et andet spor i forskningen forbinder risikoen for mistrivsel til barnets fysiske og mentale sundhed, hvor fx udviklingsvanskeligheder og forsinkelser i udvikling knyttes til barnets nære miljø, typisk familien, eller forklares biologisk, fx med at nogle diagnoser er medfødte. Risikoen for mistrivsel kan dog også handle om, at hændelser som fx skilsmisse og dødsfald pludselig sætter ind og risikerer at forstyrre barnets udvikling.
Forskningsoversigten retter et særligt fokus på begrebet omsorgssvigt, der forbindes til både fysiske, seksuelle og psykologiske overgreb, mishandling og vold – samt til uagtsomhed.
”Betydningen af, at små børn udsættes for omsorgssvigt, og af, at dagtilbud foretager opsporing og underretning for at forebygge omsorgssvigt, fylder meget i forskningen. Forskningen har derfor også fokus på, hvilke typer omsorg dagtilbud kan og bør give børnene,” siger Kirsten Elisa Petersen.
Kirsten Elisa Petersen viser i oversigten, hvordan omsorg er en del af den pædagogiske kernefaglighed og samtidig er en kompetence, der kommer særligt til udtryk i arbejdet med at forebygge, opspore og underrette om mistrivsel.
Hun skelner mellem behovsomsorg, opdragelsesomsorg og udviklingsomsorg.
”I det pædagogiske arbejde med børn, som pædagogerne er bekymrede for, er det særligt behovsomsorgen, der folder sig ud. Det kan handle om at give trøst og tæt samvær med en voksen hele dagen, for at barnet kan klare hverdagen i dagtilbuddet. Børn, der vurderes at være i god trivsel og at have det godt i hverdagen, både med voksne og de andre børn, modtager derimod især udviklingsomsorg, der stimulerer deres leg, kreativitet, fantasi og nysgerrighed. Men det er vigtigt, at også børn i risiko for mistrivsel modtager udviklingsomsorg,” siger hun.
Forskningen beskriver den bekymringsproces, der foregår hos det pædagogiske personale i dagtilbuddet fra den første mistanke om risiko for mistrivsel til de forebyggende handlinger og i sidste ende måske underretning til offentlige myndigheder.
”Det starter ofte som en mavefornemmelse af, at noget er galt eller bekymrende, og derefter udvikler bekymringerne for barnet sig gennem drøftelser i personalegruppen og sammen med ledelsen. Det kan både være en bekymring for barnets motoriske, sproglige eller sociale udvikling, og det kan være en bekymring for manglende omsorg, knyttet til barnets familieforhold og forældrenes relation til og adfærd over for og sammen med barnet,” siger Kirsten Elisa Petersen.
Den ene hovedforståelse af mistrivsel i forskningen er den strukturelle. Den har fokus på bestemte børn, der lever under udsatte livsforhold og derfor er i særlig risiko for mistrivsel. Den anden bygger på, at alle børn potentielt er i risiko for mistrivsel, og derfor skal man i dagtilbuddet også fokusere på at give alle børn mulighed for at trives.
Det er dog vigtigt at have blik for, at børn kan have det godt i dagtilbuddet, samtidig med at de har det svært derhjemme. Dagtilbuddet kan være det frirum, der skaber god trivsel for barnet og forebygger mistrivsel og kaos på hjemmefronten.
I Norden går de allerfleste små børn i dagtilbud. Den nordiske dagtilbudsforskning har derfor fokus på, hvordan dagtilbuddet og hverdagens pædagogiske arbejde i sig selv er en forebyggende indsats, mens den internationale forskning ofte undersøger konkrete indsatser og deres effekt.
Dagtibuddet kan bruge en række metoder og skemaer, men om et barn mistrives eller er i risko for det, står ikke skrevet i sten. Det starter ofte med en mavefornemmelse hos pædagogerne, konkrete bekymringer i forhold til omsorg for barnet og til barnets udvikling.
Valhal har bl.a. fokus på udadreagerende børn og på stille, undvigende børn. Institutionen har fokus på børns sprogudvikling og på tryghed, men først og fremmest er det forebyggende arbejde indbygget i den pædagogiske hverdag. Det foregår sjældent sådan, at man konstaterer, at et barn mistrives, og så begynder at arbejde med trygge relationer. Det er omvendt: Fordi Valhal arbejder med at skabe trygge relationer, bliver de i stand til at opdage tegn på mistrivsel.
Institutionerne kan være i tvivl, om et barn er i risiko for mistrivsel, og være bekymrede ift. udadreagerende børn eller børn der på anden måde ikke "passer ind" i den pædagogiske hverdag. Kommunen hjælper med at afklare, hvad det kan handle om, hvad det næste skridt skal være, og hvad pædagogerne konkret kan gøre i morgen, når de møder dette barn. Det er dog vigtigt, at pædagogerne i daginstitutionen står fast på deres faglighed - det er dem, der er eksperter i pædagogik.
Daginstitutionerne kontakter fx kommunens pædagogiske konsulenter, når forældresamarbejdet bliver svært - fx når forældre oplever, at daginstitutionen ikke har den kvalitet, de forventer, eller i konkrete sager, hvor forældre ikke mener, deres barn bliver rummet på den rigtige måde.
Det vigtige i pædagogfagligheden er at være stærk i relationsarbejdet med børnene og i samarbejdet med forældre, at kunne få øje på børn i risiko for mistrivsel og give børn, der fx ikke er med i leg, en position i fællesskabet. I forhold til mistrivsel tilbyder kommunen uddannelsesforløb og support direkte ude i institutionerne.
Daginstitutionernes samarbejde med andre faggrupper: fx socialrådgivere er vigtigt, fx ift. at dele, vurdere og følge op på bekymringer for et barn. Når der sker en underretning om en familie, kan samarbejde handle om at knytte båndet til forældrene igen, fordi de måske har oplevet underretningen som et tillidsbrud.
Et godt samarbejde med forældrene er afgørende ift. børn i risiko for mistrivsel - for alle forældre vil deres børn deres bedste. Ift. forældre i udsatte positioner kan der være brug for langvarigt forebyggende arbejde med at skabe tillid mellem institution og forældre, men også i forhold til bekymrede forældre er der brug for at opbygge tillid, når de skal overbevises om, at de ikke behøver være så bekymrede.
Den systematiske opbygning af forskningsoversigten gør, at man kan gå direkte ind i det, man har brug for at vide noget om i sin institution, fx: hvad er mistrivsel, hvordan kan man ift. til underretning arbejde mere forebyggende, og hvordan kan man inddrage forældrene?
’Tidlige forebyggende indsatser, opsporing og underretning i dagtilbud - rettet mod børn i risiko for mistrivsel' af Kirsten Elisa Petersen er den 20. forskningsoversigt i DPU, Aarhus Universitet og Nationalt Center for Skoleforsknings e-bogsserie ’Pædagogisk indblik’. ’Pædagogisk indblik’ er skrevet direkte til lærere, undervisere, pædagoger, ledere, konsulenter, beslutningstagere, forvaltninger og alle andre, der beskæftiger sig med pædagogik eller uddannelse i praksis.
Forskningsoversigten giver et overblik over den eksisterende forskning på området og henvender sig især til pædagoger, undervisere på pædagoguddannelsen og pædagogstuderende, men også PPR og ansatte i forvaltninger inden for småbørnsområdet
Den inviterer – bl.a. via arbejds- og refleksionsspørgsmål – læserne til at diskutere og tage stilling til de spørgsmål og svar, forskningen peger på, og giver samtidig et indblik i de forudsætninger, den bygger på.
’Pædagogisk indblik’ udgives i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag.
