Da Reformkommissionen i april præsenterede sine anbefalinger for de videregående uddannelser i Danmark, var det et nyt kapitel i en større europæisk historie om, hvordan de enkelte lande i stigende grad ser indad. Et internationalt forskningsprojekt med DPU, Aarhus Universitet i spidsen undersøger den bølge af forsknings- og uddannelsespolitisk nationalisme, der går gennem Europa, og hvad det har af konsekvenser for bl.a. demokrati, det internationale samarbejde og de statslige institutioners selvstændighed.

Selvom politiske tiltag forsøger at dæmme op for social og etnisk opdeling i det danske uddannelsessystem, er tendensen stigende. Forskere fra DPU, Aarhus Universitet skal i et nyt forskningsprojekt undersøge sociale forestillinger, valg og skillelinjer hos børn, unge og forældre med forskellig baggrund, og hvad det betyder for deres uddannelsesvalg. Projektet har netop modtaget en bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond på 6,2 mio. kroner.

Ny forskningsbaseret viden rettet mod praksis skal klæde pædagoger og lærere på til at inkludere flygtningebørn i dagtilbud og skole. Forskere fra fem europæiske universiteter står bag – heriblandt tre DPU-forskere. Udgangspunktet er blandt andet et nyt blik på inklusion, men også fokus på barnets muligheder frem for dets begrænsninger.

Den grønne omstilling står højt på dagsordenen i samfundet – også blandt beslutningstagere i Det Blå Danmark. Men selv om de fleste i den maritime branche er enige om, at omstillingen er nødvendig, er det ikke entydigt, hvad den indebærer, og hvilke handlinger den kræver. Forskere fra DPU, Aarhus Universitet har undersøgt, hvilke værdier og normer der er på spil i det blå Danmark i forhold til at vende supertankeren og gøre branchen grøn. Projektet er støttet af Den Danske Maritime Fond.

Alt for mange uddannede lærere forlader deres job i skolen, og manglen på uddannede lærere i dele af Danmark udgør et stigende problem. Men skal vi dæmme op for den truende lærermangel, er det ikke nok at finde forklaringer på, hvorfor lærere forlader jobbet. Ny forskningsoversigt i e-bogsserien Pædagogisk indblik retter i stedet blikket mod, hvad der får lærere til at blive i lærerprofessionen.

Kan man motivere skoleelever til at interessere sig mere for matematik, teknologi og naturvidenskab – og især pigerne? Forskere fra DPU, Aarhus Universitet har kortlagt de seneste 20 års lovende pædagogiske og didaktiske indsatser for at ændre kønsskævheder i skolen og peger på nye muligheder i arbejdet med at fremme diversitet og give eleverne lige chancer. Det indebærer bl.a. et mere nuanceret kønsblik end traditionelle forståelser af, hvordan piger og drenge er, og hvad de interesserer sig for. Kortlægningen er finansieret af VILLUM FONDEN.

Uddannelse går i arv som aldrig før i lighedens land Danmark. Børn af ufaglærte er fra en meget tidlig alder dårligere stillet i skolen end akademikerbørn, og både kvinder og mænd sidder fortsat fast i kønsstereotyper. Hvorfor? Og hvad kan pædagogikken overhovedet stille op? Asterisk – DPU’s digitale magasin – er udkommet 100 gange siden 2001 og undersøger i jubilæumsnummeret, om lighed har en reel chance for at få fodfæste i det danske uddannelsessystem.

”Historie er det allervigtigste fag”, fortæller to elever fra 8. klasse i den podcast, DPU udgiver sammen med en ny forskningsoversigt i e-bogsserien Pædagogisk indblik om skolens historieundervisning. Oversigten gennemgår centrale didaktiske tilgange til faget og giver forskningsbaserede bud på, hvordan historie kan gøres relevant og meningsfuldt for eleverne.

Et kæmpe skridt fremad i vores viden om de mindste skoleelevers skrivning. Sådan betegner to DPU-forskere de banebrydende indsigter i mønstrene i børns tidlige skriveudvikling, der er resultatet af et forskningssamarbejde mellem DPU, DTU, Nationalt Videncenter for Læsning og virksomheden WriteReader.

Med en grundforskningsbevilling fra Carlsbergfondet på godt 3,5 millioner kr. i ryggen skal Kristine Kabel, lektor ved DPU, Aarhus Universitet belyse sammenhængen mellem skoleelevers skrivekompetencer og deres metasproglige viden, dvs. de måder, de tænker og taler om tekster på. Indsigten i denne sammenhæng kan styrke skolernes undervisning i skrivning, der trods de mange nye digitale kommunikationsformer er en vigtigere kompetence end nogensinde.