”Historie er det allervigtigste fag”, fortæller to elever fra 8. klasse i den podcast, DPU udgiver sammen med en ny forskningsoversigt i e-bogsserien Pædagogisk indblik om skolens historieundervisning. Oversigten gennemgår centrale didaktiske tilgange til faget og giver forskningsbaserede bud på, hvordan historie kan gøres relevant og meningsfuldt for eleverne.

Et kæmpe skridt fremad i vores viden om de mindste skoleelevers skrivning. Sådan betegner to DPU-forskere de banebrydende indsigter i mønstrene i børns tidlige skriveudvikling, der er resultatet af et forskningssamarbejde mellem DPU, DTU, Nationalt Videncenter for Læsning og virksomheden WriteReader.

Med en grundforskningsbevilling fra Carlsbergfondet på godt 3,5 millioner kr. i ryggen skal Kristine Kabel, lektor ved DPU, Aarhus Universitet belyse sammenhængen mellem skoleelevers skrivekompetencer og deres metasproglige viden, dvs. de måder, de tænker og taler om tekster på. Indsigten i denne sammenhæng kan styrke skolernes undervisning i skrivning, der trods de mange nye digitale kommunikationsformer er en vigtigere kompetence end nogensinde.

Størstedelen af danske elever og lærere oplevede, at de fik mindre ud af undervisningen, da de blev sendt hjem til fjernundervisning i foråret 2020 - også selvom danske skoler havde et bedre udgangspunkt sammenlignet med andre lande. Det viser en ny international undersøgelse af coronapandemiens indvirkning på grundskolen i 11 forskellige lande. Den viser også, at fokus på at indhente det faglige efterslæb har været mindre i Danmark end i andre lande. En tredjedel af lærerne peger desuden på, at da eleverne kom tilbage i klasseværelserne, var de mindre engagerede i undervisningen end før hjemsendelsen.

De sidste 10 års diskussioner om inklusion og eksklusion i skolen har været for abstrakte og forsømt at tage afsæt i udgangspunktet for det hele: Lærernes arbejde med at undervise i bestemte fag. Nu er det på tide at knytte inklusion tæt til fagundervisningen, mener Lotte Hedegaard-Sørensen, lektor ved DPU. Hun står bag en ny forskningsoversigt om inklusion og eksklusion i skolen, der retter blikket mod de enkelte fag.

Der er voksende mistrivsel blandt unge. Problemet er veldokumenteret, men hvad gør man ved det? Lærerne kan spille en væsentlig rolle, men mangler tit redskaberne. Et fælleseuropæisk forskningsprojekter har udviklet værktøjer og interventionsindsatser, der kan bruges i både skolen og i familien for at forebygge mistrivsel blandt unge. Nu bliver de tilgængelige for alle.

Trods 10 års inklusionsarbejde henviser vi i dag lige så mange til specialtilbud, som da inklusionsloven blev indført i 2012 med en målsætning om, at 95 % af alle børn skal gå i almenskolen. Vi har ikke været tilstrækkeligt ydmyge over for opgavens kolossale omfang, mener Lotte Hedegaard-Sørensen, lektor ved DPU. Hun står bag den nye forskningsoversigt i DPU og Nationalt Center for Skoleforsknings e-bogsserie Pædagogisk indblik, der sætter vores tilgang til inklusion under lup og peger på en række faktorer, der kan skabe inkluderende læringsmiljøer.

Vejledningsaktiviteter, der er koblet til undervisningen med fokus på læring frem for blot det helt konkrete uddannelsesvalg, ser ud til at få flere unge til starte på en ungdomsuddannelse. Det gælder især blandt unge fra lavindkomstfamilier, viser en ny undersøgelse fra DPU, Aarhus Universitet.