Elevundersøgelsen i ICCS omfatter:
- Et opgavehæfte (test), hvor de unges kundskaber og færdigheder vurderes
- Et spørgeskema om værdier, holdninger og politiske deltagelse
- Et regionalt spørgeskema.
I forbindelse med punkt 3 kan nævnes, at ICCS, som noget særligt i en IEA sammenhæng, kombinerer en global undersøgelse (punkt 1 og 2) med regionale undersøgelser. Formålet med disse er at dække de aspekter af de unges politiske dannelse, der kan defineres som regionalt og kulturelt særegne, hvor den globale undersøgelse derimod fokuserer på mere universelle aspekter. I dansk sammenhæng vil det sige, at eleverne besvarer et regionalt spørgeskema om deres viden og holdninger til blandt andet Europa og EU.