Konferencen blev afholdt onsdag 26. april 2023
Konferencen præsenterer indsigter og resultater fra projektet ATEL (Automated Tracking of Early Stage Literacy Skills), som en større gruppe af forskere fra DPU, Aarhus Universitet, DTU samt Nationalt Videncenter for Læsning har deltaget i.
Projektets hovedformål har for det første været at kortlægge, hvordan indskolingselever gennem skolens tre første år udvikler deres skrivning, fra de første skriblerier til de begynder at skabe korte sammenhængende tekster. For det andet at udvikle og implementere automatisk vurdering i læringsværktøjet Skriv og læs.
Kortlægningen har samtidig haft til formål at identificere tidlige tegn på skrive-/læsevanskeligheder baseret på meningsfulde skriveaktiviteter frem for klassiske testsituationer. Som støtte til en fremadrettet og fælles skriveundervisning er der med afsæt i kortlægningens dimensioner og udviklingstrin udarbejdet en række skriveforløb med differentieret støtte og feedback. De vil også blive præsenteret på konferencen.
På konferencen er der oplæg fra en bred vifte af projektets deltagere, ligesom der afslutningsvis vil være mulighed for at stille spørgsmål og mingle over et glas vin.
Onsdag d. 26. april 2023 kl. 14.00 - 18.00
DPU, Aarhus Universitet, Festsalen (A 220), Tuborgvej 164, 2400 København NV