DPU

Aarhus Universitets segl

DPU har fået en række spændende organisationer til at beskrive en konkret udfordring, de står med. I løbet af de to dage bliver du først introduceret til metoden Design Thinking som kreativt procesværktøj. Derefter får du sammen med en  gruppe medstuderende 24 timer til at arbejde med en udvalgt case, inden I afsluttende skal præsentere jeres løsningsforslag.


Hvad får du ud af at deltage?

To dage hvor du får mulighed for at praktisere det du lærer og lærer af det, du praktiserer i nogle helt andre rammer end vanligt på DPU. Vi kan kalde det en workshop på speed, en sandkasse til leg eller et kreativt værksted hvor alt er tilladt og intet forkert. 

DPU har fået en række spændende organisationer til at beskrive en konkret udfordring, de står med. I løbet af de to dage bliver du først introduceret til metoden Design Thinking som kreativt procesværktøj. Det lyder måske "fancy", men er egentlig bare 5 trin i en arbejdsproces, som skal føre jer fra forståelsen af det problem, organisationen står med, over ideudvikling på løsningsforslag til et endeligt forslag I kan præsentere. Metoden er til inspiration og I kan frit vælge at gå anerledes frem i jeres proces.

Derefter får du sammen med en gruppe medstuderende 24 timer til at arbejde med en udvalgt case, inden I afsluttende skal præsentere jeres løsningsforslag.

Undervejs er der mulighed for at tale med caseudbyder om casen. Og i løbet af dagene kan du møde øvrige repræsentanter fra de deltagende organisationer, så du får mulighed for at skabe kontakt til mulige værter for et praksisprojekt eller et projektorienteret forløb, feltarbejde, studiejobs eller erhvervsspeciale.

Er du specialestuderende er det også et oplagt sted, at møde din kommende arbejdsgiver – det har vi set ske før.

Med andre ord: Få hunden eller barnet passet, meldt fra til fodboldtræningen og tante Odas fødselsdag og deltag i to fantastiske dage i læringens tegn, sammen med dine medstuderende. Vi lover dig grin, god forplejning, samt træning og bedre indsigt i dine kreative, relationelle, analytiske og kommunikative kompetencer. Mere information følger.

Tilmelding

  Tilmelding via dette link senest 20. februar. 

Man kan tilmelde sig som gruppe eller individuelt

  • GRUPPE TILMELDING - VÆLG ÉN I GRUPPEN, SOM TILMELDER JER SAMLET
  • INDIVIDUEL TILMELDING - MELD DIG TIL OG SÅ FINDER VI EN GRUPPE TIL DIG

Som udgangspunkt skal en gruppe der tilmelder sig sammen være fra samme uddannelse, så vi så vidt muligt kan finde en fagnær relevant case til jer. Men I er også velkommen til at deltage som et blandet hold - det gør samarbejdet desto mere lærerigt og interessant at arbejde tværfagligt!

OBS ved at tilmelde dig giver du os lov til at kontakte dig via din AU-mail, lade dit navn fremgå af tilmeldingsliste og bruge  fotos til eventuelle artikler, web mv.

Program

Program

Det endelige program vil fremgå her, når det er klart. 

Det foreløbige program er som følger:

Torsdag d. 29.februar

  • Kl. 12.00 -15.00 Festsalen (Emdrup): Velkomst og kursus i Design Thinking og præsentationsteknik ved Lasse Chor med flere. 
  • Kl. 15.00 -??      Cases uddeles og der sættes igang med arbejdet. ...............Pizza undervejs. I kan arbejde på campus til kl.22, hvis I vil.

Fredag d. 1marts 

  • Kl. 9.00-15.00  Morgensamling i Festsalen. Derefter arbejder I med jeres case på campus. Lasse faciliterer dagen og laver lidt brainbreaks undervejs 
  • Kl. 15.00-17.00 Præsentation foran dommerpanel og medstuderende, feedback fra caseudbyder.   

                                    Præmieoverrækkelse, tapas og bobler 

Se reklameplakat her

Facilitator Lasse Chor

Lasse Chor is a Danish entrepreneur who started his first company at the age of 13, and has since then been heavily involved in the Danish and global entrepreneurship ecosystem.

Through his current company Happy42 Lasse is currently mentor for a number of startups around the world, and advisor to a handful of large corporations including some Fortune 500 companies.

Lately Lasse also turned his attention to investments and he’s currently active as a private angel investor.

Bonus info is that Lasse’s mom thinks that he’s is the best son in the world.

Årets dommerpanel

Årets Dommerpanel: .

Catarina Brasch Widunok

Catarina er dimittend fra DPU i uddannelsesvidenskab og arbejder i dag som Training Project Manager hos Novo Nordisk med ansvar for at optimere og implementere træningsmetoder. Hun har tidligere være projektleder i Learning & Developmemt i ALDI Denmark med ansvar for lederuddannelserne. Catarina brænder for bæredygtig ledelse, hvor der er fokus på at motivere og fremme talent og medarbejderes spidskompetencer.

Maj Parker Wagner Skjødt

Maj har mere end 10 års erfaring med at matche studerende med erhvervsliv. Hun har tidligere været ansat som projektleder på RUC med ansvar for strategiske projekter, der skulle matche studerende med erhvervslivet og udvikle de studerende employability. Hun har været styregruppemedlem af AC's Akademikerkampagne og er i dag chefkonsulent på KU, hvor hun arbejder med strategiudvikling.

Maria Brøndum

Maria er forretningschef for uddannelse og sociale indsatser hos Grennesminde, der er en socialøkonomisk virksomhed der udbyder STU (særligt tilrettelagt uddannelse) og beskyttet beskæftigelse til unge og voksne med særlige behov. Du kan møde Maria i disse små film om Grennesminde https://www.tv2kosmopol.dk/en-plads-i-livet

Caseudbydere og eksempler på tidligere cases

Alle grupper får udleveret en case at arbejde med - der er ikke frit valg

Casene er beskrevet af en række relevante organisationer og virksomheder og er kvalitetssikret som relevante af afdelingslederne på DPU. 

Indtil videre har følgende organisationer budt ind med Cases: 

- Studievalg Danmark - Styrke vejledningen til forældre til unge på ungdomsuddannelserne

- Nationalt videncenter for læsning

- Foreningen Ligeværd - Mærkesager i relation til Regeringens nye kvalitetsprogram for folkeskolen

- Gladsaxe kommune - Projekt om Co-teaching

- Greve kommune - Projekt om ungeinvolvering i lokalt foreningsarbejde

- KL - PPR indsatser på dagtilbudsområdet

Her kan du se eksempler på sidste års case: 

Erfaringer fra dem der deltog i 2021

  • I 2021 deltog 9 hold i Learning Lab for practice -Case Competition på DPU. 
  • Grundfoss, KL, Nationalt videnscenter for læsning og Kridthuset (klub for unge med særlige behov) deltog med cases. Alle caseudbydere var tilgængelige for spørgsmål i løbet af de to dage og lyttede med, da løsningsforslagene blev pitchet. Holdende fik alle feedback fra caseudbyderen bagefter.  
  • Lidt tørre tal fra studenterevalueringen af Case Competition 2022: 
    • 95 pct af deltagerne var meget enige eller enige i, at det havde været lærerigt at deltage.
    • 82 pct fandt, at Lasses introduktion til arbejdet var relevant og interessant.
    • 81 pct var meget enige eller enige i, at den case de arbejdede med var relevant for dem som DPU studerende.
    • 76 pct var meget enige eller enige i, at den case de arbejdede med gav dem mulighed for at sætte deres akademiske kompetencer i spil på en relevant måde.
    • 76 pct var meget enige eller enige i, at deres deltagelse havde givet dem en bedre forståelse for, hvilke typer arbejdersopgaver, organisationer og virksomheder deres uddannelse kan føre til. 

Citater: 

"Igen for pædagogisk filosofi: Vi arbejder ofte længere fra mulden, dog nær den. Derfor bliver oversættelsen ekstra udfordrende her, som kræver tid - Case Competition var en fremragende udfordring for os.
 

"To meget hårde dage (dagen efter afslutningen føltes som tømmermænd), men utrolig givende"

"Det jeg har fået med mig er; at samarbejde med andre fagligheder/faggrupper. At præsentere et forslag, selv hvis det ikke er "færdigudviklet". At finde på kreative løsningsforslag. At tage "ja-hatten" på i samarbejdsprocesser. At gå på kompromis/finde den gyldne mellemvej i blandt forskellige forslag. At tage stilling til sin egen faglige integritet - kan jeg stå inde for et projekt eller ej - og hvordan formidler jeg det på en diplomatisk måde. Meget lærerige og intense dage"

"Det var super fedt at Caseudbyder kom over og talte med os efter vores pitch. Caseudbyder ville have vores grafisk faciliterede tegning med hjem til sine medarbejdere!.Det betyder meget mere end at vinde, da det rent faktisk kan bruges i virkeligheden. Det varmer"

Visninger
Mathilde fra Pædagogisk Psykologi på DPU Se videoen hvor Mathilde fra Pædagogisk Psykologi på DPU fortæller om sin oplevelse med at deltage i Learning Lab for Practice i 2021 og det specialesamarbejde det førte med sig

Kontakt os, hvis du har spørgsmål

Hvis du har spørgsmål om arrangementet, så skriv gerne til 

Studieliv@edu.au.dk

TILMELDING

Hvilke kompetencer får du trænet?

Innovationskompetence

Samarbejdskompetence

Formidlingskompetence

Strategiske kompetence

Forretningsforståelse

Hvad får du med dig?

Dyb indsigt i hvordan din uddannelse kan omsættes i løsningen af virkelige problemer

Kontakter til potentielle praktik- eller virksomhedsprojektværter

Kontakt til dit næste studiejob

Et diplom til CV'et