Projektet, som er forankret i forskningsprogrammet Fremtidsteknologi, Kultur og Læreprocesse, ledes af Lektor Louise Bøttcher, der også er projektets primære forsker. Derudover er PhD studerende Anne-Lise E. W. Laursen tilknyttet projektet som er støttet af Aarhus Universitets Forskningsfond.
Projektet består af to dele. Den første del undersøger hvordan kommunikationsteknologier – som genstande og som personbundne aktiviteter – bliver til i de sociale sammenhænge hvor sprog tilegnes, udvikles og anvendes. Fokus ligger på den rolle kommunikationsteknologier spiller hos unge med handicap og som er på grænsen til voksenlivet. Designet består af to bølger af empiriindsamling, hvor de unge og deres forældre deltager i interview. Otte unge mennesker med svær cerebral parese og behov for hjælpemidler til kommunikation har deltaget. Projektets anden del er Anne-Lise E. W. Laursens PhD projekt om udvikling af identitet hos unge, med multiple handicap og er uden talesprog, der går på STU (Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse).
Mængden af teknologiske hjælpemidler vokser disse år og det danske velfærdssamfund investerer i stigende grad i dem. Udfordringen er hvordan de fremspirende teknologiske muligheder kan forvandles til brugbare sociale muligheder for alle slags borgere. Teknologier til kommunikation er valgt som gennemgående teknologi i studiet. En udfordring er ifølge projektet, at teknologierne forstås ud fra et proteseperspektiv, hvor det teknologiske hjælpemiddel forventes at fungere som en transparent genstand, der umiddelbart tillader personen at gøre det, som personen ikke kan uden hjælpemidlet. Projektet rejser derfor spørgsmålet: Hvordan vil brugen af teknologiske hjælpemidler påvirke personen og relationer mellem personer, deres læringsprocesser og udvikling af social agens? Projektets formål er derfor at udvide vores forståelse af hvordan teknologier til kommunikation bliver forbundet til sociale sammenhænge snarere end individuelle behov.
