Denne keynote sætter fokus på dagtilbuddets pædagogiske arbejde med tidlige forebyggende indsatser rettet mod små børn i mistrivsel eller risiko for mistrivsel. Ligeledes sættes fokus på, hvordan pædagoger i dagtilbud arbejder med at opspore og underrette om små børn, som de er bekymrede for i forhold til deres trivsel, læring og udvikling.
Aktuel opmærksomhed på opsporing og mere nuanceret indsigt i børns psykologiske/funktions profiler skaber øget behov for løbende udvikling af den pædagogiske praksis, der kan imødekomme forskellige børns behov. Keynoten adresserer professionelles arbejde med at udvikle det analytiske beredskab og skabe nye handleredskaber i den pædagogiske praksis i relation til børn i særlige behov. Keynoten rammesætter eksperiment og afprøvning som en forudsætning for udvikling af det pædagogiske arbejde og at (små) ændringer i tiltag altid betyder, at der skabes forandring for børnene.
De seneste 25 års øgede uddannelsespolitiske og -økonomiske opmærksomhed på dagtilbudsområdet har sat sig markante spor i den pædagogiske tænkning og forskning: Dagtilbud ses i dag som en del af uddannelsessystemet og pædagogisk forskning i feltet er kommet under pres af en generaliseret empirisk (psykologisk, sociologisk og økonomisk) uddannelsesforskning. Oplægget giver et bud på, hvorfor og hvordan ’pædagogik’ mistede status – i teori snarere end i praksis – og peger på, at der i disse år er tegn på en art ’pædagogisk besindelse’ også på det småbørnspædagogiske område.
Samskabelse er tilgangen i projekt LegeKunst, der har til hensigt at fremme leg og dannelse gennem kunst og kultur i dagtilbud. Samskabelse går både ud på, at de voksne skaber kunstneriske aktiviteter sammen, og på at voksne og børn skaber legesituationer sammen ved, at voksne leger med. Samskabelse kræver åbenhed over for dem, man skaber sammen med, og har vist sig at resultere i, at relationerne ændres mellem dem, der skaber sammen, børn såvel som voksne.
Forældre og pædagoger higer efter råd om hvad der er ”godt” eller ”for meget”, og dagtilbudsloven lægger op til digital dannelse allerede i børnehaven. Meningerne er mange. Men hvad ved vi nu om små børns digitale liv som helhed, og i lyset af forskningen, hvad er så god digital pædagogik? Workshoppen lægger op til erfaringsudveksling med udgangspunkt i DPUs store kortlægning af digitale medier i danske daginstitutioner, samt international forskning i de mindstes trivsel, læring og udvikling i en skærmtid.
På grundlag af et igangværende forskningsprojekt om fantasileg i dagtilbud, vil jeg i workshoppen fremdrage nogle eksempler på pædagogisk positionering ift. leg, der fremmer eller hæmmer børnenes leg. Der vil blive udfoldet hvordan pædagogens forholdelsesmåde er betydningsfuld for fordybelse i leg. Workshoppen lægger op til dialog om legens potentialer, men også de udfordringer der kan være i, at der er kommet mere fokus på leg i Den styrkede pædagogiske lærerplan.
I denne workshop præsenteres en ny undersøgelse af hvordan børns perspektiver og deltagelse prioriteres i hverdags- og rutinesituation i dagtilbud. Hvordan får de måder vi organiserer og rammesætter fx garderobesituationer og måltider betydning for børns deltagelsesmuligheder og hvilke muligheder og begrænsninger peger pædagogisk personale på i den forbindelse? Hvordan ændrer pædagogisk personale hverdags- og rutinesituationer i retning af øget deltagelsesmuligheder for børn?
Hvilke muligheder for demokratiske erfaringer får vi, når kvalitet i daginstitutionen tænkes som voksen initierede tiltag i velstrukturerede forløb der gerne skal virke på barnet? I workshoppen vil vi undersøge de muligheder et ideal om brud på social ulighed skaber for temporalitet og derigennem for demokratisk dannelse, trivsel og det gode liv.
