Tine Fristrup har en baggrund inden for sociologi, uddannelsesforskning og samtidsdiagnostik.

Hun skrev ph.d. om moderniseringsprocesser i den offentlige sektor, hvor hun gennem et længere feltarbejde inden for voksenhandicapområdet i det daværende Københavns Amt undersøgte, hvordan moderniseringsprocesserne slog ned i et nyetableret helhedstilbuds arbejde med handleplaner. Hun undersøgte bl.a., hvordan socialpædagogerne skulle afvikle deres tilgange til arbejdet med voksne mennesker med diagnoserne typisk og atypisk autisme for gennem faglig supervision at tilegne sig en specialpædagogisk viden funderet på TEAACH. I forlængelse heraf blev hun ansat som adjunkt i specialpædagogik på DPU.

Aktuelt forsker hun i forståelser af 'det aldrende samfund', hvor nye måder at tænke uddannelse og arbejde på gør sig gældende i de samfundsmæssige tilgange til bl.a. handicap og alder. Her anvender hun teoretiske perspektiver, der søger at problematisere de selvfølgeligheder, vi lever med og imod. Hun leder i den forbindelse en forskningsenhed med titlen: Uddannelse, Handicap og Alder (UHA).

Masteruddannelsen i special- og socialpædagogik er en arena for erfaringsudveksling blandt studerende med forskellige baggrunde, hvor min opgave som underviser er at etablere et metaperspektiv gennem fx handicaphistorie eller moderniseringsprocesser i den offentlige sektor, der kan samle og perspektivere de mange erfaringer i nye erfaringshorisonter, som kan berige men også bekrige allerede etablerede tilgange inden for special- og socialområdet.

Christian Sandbjerg Hansen er cand.mag. og ph.d. i pædagogik og lektor i socialpædagogik og pædagogisk sociologi.

Hans afhandling handlede om udviklingen og forandringen af børneforsorgen i perioden efter 2. verdenskrig og frem til i dag. Han fokuserer i sin forskning på professionelle identiteter og socialpædagogiske institutioner i lyset af skiftende samfundsmæssige strukturer og socialpolitiske bevægelser.

Aktuelt forsker han i inklusion af diagnosticerede børn og unge i foreningslivet, samt i byen og dens marginalgrupper som socialpædagogisk problemfelt, herunder de sociale, politiske og individuelle betydninger af territoriel stigmatisering.

På uddannelsen mødes fagligheder fra de special- og socialpædagogiske arbejdsfelter. De studerende læser forskningslitteratur og udvikler akademiske kompetencer, men de bliver også klogere på eget arbejde ved at blive klogere på andres. Det er berigende!

Line Lerche Mørck forsker i identitetstransformation, overskridende læring, og hvad der giver mening og kan skabe tilhørsforhold for udsatte børn, unge og voksne.

Hun er engageret i at udvikle metoder og teori om fællesskabelse, grænsefællesskaber og overskridelse af marginalisering. Hun er leder af et kollektivt praksisudviklings- og forskningsprojekt om ’Brobygning og fællesskabende praksis’, der i samarbejde med forskere og praktikere undersøger, hvordan man gennem fælles engagement i fælles sager på tværs af etniske og sociale forskelle kan udvikle helhedsorienteret forebyggelse, som kan medvirke til læring og overskridelse af marginalisering.

Hun har gennem årene udforsket fællesskabende aktiviteter i udsatte boligområder, partnerskaber mellem produktionsskoler, virksomheder og civilsamfund samt i bandeinterventioner og processer med at lære at leve et nyt liv efter involvering i rocker-bande-miljøer.

Hun arbejder også forskningsmæssigt med udvikling af alternative metoder, hvormed man kan udforske egen praksis, kombinationer af forskning og praksisudvikling samt nye standarder for situeret etik.

Lotte Hedegaard-Sørensen er lektor på DPU Hun forsker inden for forskningsprogrammet "Social eksklusion og pædagogik i velfærdsstaten (SEP)" og er tilknyttet afdelingen Pædagogisk Sociologi. 

Lotte forsker i specialpædagogik, inklusion og eksklusion med fokus på undervisning i folkeskolen. Hendes forskningstilgang er socialantropologisk, etnografisk, kritisk og praksisrettet, og hun kombinerer  en sociologisk tilgang med interessen for praksis i klasserum.

Forskningsinteresser er: Inklusion og eksklusion (social reproduktion og social ulighed) i folkeskolen, inklusion og eksklusion i undervisningen, lærerfaglig praksis og udvikling og undervisningsudvikling i samarbejde med børn og lærere.

Bjørg Kjær er lektor på DPU, Aarhus Universitet, og kulturforsker med udgangspunkt i etnografiske studier af fritidshjem og daginstitutioner.

Ph.d.-afhandlingen beskæftigede sig med fritidshjemmet som social og kulturel arena i børneperspektiv og havde fokus på børns identitetsforhandlinger og normalitetskonstruktioner inden for den institutionelle ramme.

Hun har udforsket spørgsmål relateret til inkluderende pædagogik og pædagogisk kvalitet i arbejdet med børn i udsatte positioner i daginstitutioner og undersøgt normalitet og afvigelse som socialt fænomen med særligt henblik på diagnoser som forståelsesramme. Også forældres situation og erfaringer har haft hendes store forskningsmæssige interesse.

Hun har gennem de senere år fordybet sig særligt i diagnosen autismespektrumforstyrrelse (ICD-11) som social og kulturel kategori og i pædagogisk personales handicapforståelser og disse forståelsers relation til de muligheder og umuligheder som sættes i spil i pædagogisk praksis.

På uddannelsen mødes professionelle fra mange forskellige dele af det social- og specialpædagogiske område, fra almene og specialiserede daginstitutioner, skoler og klubber, over anbringelses- og bosteder for børn, unge og voksne, til undervisere på lærer- og pædagoguddannelsen.

Det giver en særlig dynamik, hvor fælles problemstillinger og varierede rammer kan diskuteres, sammenlignes og sættes ind i en analytisk ramme.

Forskernes erfaring og indsigter mødes på uddannelsen med praktikernes og i masterprojekterne skaber det møde nye erkendelser og indsigter.