Aarhus Universitets segl

Master i uddannelsesledelse

Vi åbner for ansøgninger til efteråret 2026 den 1. marts.

Ansøgningsfristen er 2. maj 2026

I efteråret 2026 udbyder vi:

  • Modul 1: Strategisk uddannelsesledelse
  • Modul 3: Transformativ uddannelsesledelse
  • Hele uddannelsen

Master i uddannelsesledelse


Master i uddannelsesledelse (MUL) er målrettet ledere og mellemledere i organisationer, der arbejder med at lede og udvikle pædagogik og uddannelse. Uddannelsens formål er at udvikle refleksive og handlekraftige uddannelsesledere, der kan agere strategisk udadtil og indadtil.

Ambitionen er at uddanne ledere, der både kan afkode og navigere i aktuelle styringsvilkår og samtidigt udvikle og skabe resultater ved at arbejde målrettet med læring, trivsel og (ud)dannelse.

Masteruddannelsen arbejder systematisk med at udvikle den studerendes kompetencer til at lede fagprofessionelle. Som studerende på MUL opnår du i særdeleshed kompetence til at udvikle din egen rolle som leder i en kontekst af skiftende og dilemmafyldte forventninger. Du bliver klædt på til at gøre den pædagogiske faglighed gældende i forskellige politiske, styringsmæssige og institutionelle sammenhænge.

Som studerende på MUL møder du en række af landets førende forskere inden for uddannelsesledelse. Med en MUL i bagagen får du kompetencer til at handle som uddannelsesleder imellem politiske reformer, høje samfundsmæssige forventninger til uddannelse og hverdagens ledelse af fagprofessionelle.

Læs mere om:

Hvorfor læse master i uddannelsesledelse?

To undervisere og tre studerende fortæller i denne video om Master i uddannelsesledelse.

Fakta om uddannelsen


Tid


Sted

  • DPU, København

ECTS

  • 10/15 ECTS pr modul
  • 5 ECTS pr valgfag

Priser

  • Modul 1: 34.250 kr. + internat
  • Modul 2: 24.500 kr.
  • Modul 3: 24.500 kr.
  • Modul 4: 36.750 kr.
  • Valgfag: 12.000 kr. pr valgfag
  • Hele uddannelsen: 144.000 kr. + internat
  • Internat på modul 1: 2.500 kr.

Deltagerbetaling pålægges ikke moms.


Ansøgningsfrister

Generelle frister:

  • 2. maj for moduler og valgfag i efterårssemestre
  • 15. november for moduler og valgfag i forårssemestre