“I første omgang, så handler dette rum om, at det giver en umiddelbar motivation,”fortæller Vicerektor Lars Nordam om Århus Statsgymnasiums nye VR-lokale, som de eksperimenterer med.
“Der er en slags ‘wau’-effekt og noget anderledes i forhold til det daglige og en fascination af nogle gadgets og noget udstyr. Det, som er interessant, der er det tunge og det svære i det, er de skridt der følger efter. Ikke mindst de skridt, der vedrører elevernes læringsudbytte,” forklarer vicerektoren.
Se lokalet i brug på Århus Statsgymnasium og hør Lars Nordam uddybe den digitale strategi, som ledelsen har lagt til grund for bl.a. at deltage i projektet Interaktive Laboratorier og arbejde aktivt med at benytte digitale teknologier sammen med mange forskellige fagligheder.