DPU

Aarhus Universitets segl

Journalistisk selvbeskrivelse af TaT

Hvordan opbygger vi selvbeskrivelsen?


Udkast til selvbeskrivelse januar 2022 (pdf)

Intro: Beskriv TaT-programmet kort – men nedton forskningsprogrammet, fokuser på forskningsområderne

Hvad er Tat's særlige take på lærerprofessionen?

Hvad har forskningen i dette program til fælles?

Målgrupper – forskel på om det er folkeskolen.dk, videnskab.dk og Skolemonitor - eller dagblade, lokalaviser, DR/TV 2 etc.

Skjul grimme URL'er bag sigende linktekster:

 https://pure.au.dk/portal/en/persons/merete-wiberg(ddbdf79e-fd09-4603-8af2-b570c141f154).html

->

Besøg Merete Wibergs hjemmeside (men til den danske, hvis målgruppen er dansk)

Emne først, forskere så


Strukturér efter emner, spørgsmål, problemer - ikke efter forskere

Journalister er interesseret i, hvem der ved noget om uro i klassen - ikke i, hvad Helle Plauborg forsker i.

Ekspert og formidler


Ekspert

  • kommentere på verserende dagsordener og historier. Hvad ved du generelt og specifikt noget om?

Formidling

  • Sæt selv en dagsorden, skab selv historien: Formulér cases og historier – hvad er det originale eller særlige ved din forskning, hvilke problemer kan den løse/belyse og hvordan?
  • Formulér eventuelt en skarp, spektakulær, overraskende, kontroversiel etc. pointe eller budskab - et bud på, hvordan netop din forskning kan gøre forskel.

Fra klassiske nyhedskriterier til konstruktiv journalistik


Klassiske nyhedskriterier

  • Aktualitet
  • Væsentlighed
  • Identifikation
  • Sensation
  • Konflikt

Konstruktiv journalistik

Fra konflikt til konsensus, problemløsning, samarbejde

Constructive Institute

Hvad vil verden gerne vide ?


  • Hvordan får vi flere til at blive lærer?
  • Hvordan laver man den bedste læreruddannelse?
  • Hvad er god undervisning?
  • Hvordan får vi elever til at elske matematik?

Hvad taler medierne om, når de taler om lærere, lærerprofession og læreruddannelse?


library.au.dk/materialer/aviser

-> Infomedia

Søg på temaer og emner, du ved noget om - hvilke vinkler og ord bruger medierne, hvilke historier og dagsordner er der?

Hvordan kan din forskning bringes i spil ?

Hvilke spørgsmål kan jeg besvare?


Lav kort beskrivelse af din forskning - formulér ud fra ud fra den interesse, medierne/offentligheden kunne have i sagen, og med deres ord, formuleringer og perspektiv.

Videnskabelige termer og teoretiske begreber kommer i anden række (konklusion, ikke præmis - forklarende indflyvning nødvendig)

Hvilke samfundsmæssige problemstillinger/udfordringer kan netop din forskning bidrage til at belyse, løse, etc.

Formuler nogle ”journalistiske” spørgsmål, som du kan besvare, belyse, perspektivere etc. - og som kan vække mediernes interesse ved at henvende sig direkte til dem med mulige vinkler/historier

Uddyb med et par forklarende sætninger for hvert spørgsmål - som appetitvækker

Eksempler:

  • Hvorfor er der uro i skolen? Hvordan forstyrrer den? Hvordan håndterer vi den?
  • Pædagogik er aldrig bare pædagogik - hvilke værdier og normer ligger bag?
  • Hvordan styrker vi skolens matematikundervisning – og hvilke udfordringer er der?   
  • Hvordan håndterer lærere bedst udfordringer med inklusion?

En ting er ekspertlister - noget andet synlighed


  • PURE-profil : Øverst i Google-søgninger på dit navn
    Ikke kun indberetning/afrapportering - men også formidlingsplatform/visitkort
    Opdatér din profil ud fra din journalistiske selvbeskrivelse. Brug nøgle- og emneord flittigt - uden at overdrive
    Brug feltet 'Profil'. Hvem er det til? Klar tekst rettet mod medier og bred pædagogisk interesseret offentlighed.
    Særligt afsnit til teoretisk ståsted, metodologi, forskningsorganisering
  • LinkedIn
  • twitter

Kan du kontaktes?


Vigtigt: mobilnummer!

Vend tilbage til journalisten

Du har travlt - men deadline venter ikke på dig