DPU

Aarhus Universitets segl

284

Forskningsrapport i tilknytning til ITMF-Projekt 284

Modeller for IT-integration i undervisningen

Af Leif Gredsted og Per Arne Rasmussen

Pris: Gratis (Elektronisk publikation)
144 sider
ISBN: 87-7613-096-7


Resumé
Det forskningsmæssige fokus i projektet har været rettet mod en undersøgelse af, hvilke modeller for undervisning/læring og intern evaluering i en it-integration, der er egnede til at sikre et it-kompetenceniveau hos elever på mellemtrinnet. Forskningen i tilknytning til ITMF-projektet (284) har derfor at forsøge at analysere den aktualiserede it-undervisning samt lærernes vurdering af sammenhængen mellem elevernes udbytte og it-undervisningens forankring i den konkrete undervisningssituation i klassen.

Forskningen var baseret på observation af undervisning og evalueringsforløb og interviews med lærere fra fire fokusklasser. For de øvrige klassers vedkommende indsamles og analyseres lærernes logbøger og referater fra evalueringsforløb.

Et af projektets resultater var, at de to hyppigst anvendte evalueringsformer var 'samtale med eleverne' og 'vurdering af it-produkt', suppleret med lærerens observation af elevernes arbejde i det daglige. Derimod blev test, analyse af logbog og digital portfolio anvendt i mindre grad.