Pernille Hviid, tidl. PPR-psykolog, lektor ved SDU Esbjerg

Workshoppen er en invitation til et tankeeksperiment om PPR’s arbejde med skolebørn: Hvad kunne vi opnå, hvis vi arbejdede bredere med børn og unges økosystemiske liv? Hvad kunne der ske, hvis udviklingsopgaven ikke alene lå hos ”den gamle garde” (forældre, lærere, pædagoger og barnet/ den unge selv) men i lokalmiljøet; i kulturhuse, foreninger og klubber, boligblokke, kirken, det lokale erhvervsliv, naboer osv.?

Mange vil sikkert være enige i, at vores børn og unge ofte har færre koblingspunkter til lokalsamfundet, ”går” til mindre, ses med færre og har en mindre aktions- eller bekendtskabsradius. Communitypsykologien og den økologiske resiliensforskning anbefaler mange støttepunkter i børn og unges økosystem – det andet er alt for magert og alt for hårdt for ”den gamle garde”. Den tager det alvorligt at ”it takes a village to raise a child”. 

Workshoppen lægger op til dialog om, hvad denne tilgang kunne betyde for PPR – for opgaverne, for PPR- medarbejdernes profil og for samarbejde?

Helle Nørgaard Pedersen, skolechef og Pernille Skyum, leder af PPR i Jammerbugt Kommune

I Jammerbugt kommune har PPR ændret måden at lave tilbagemeldinger på PPV’er, og der arbejdes nu med at samskabe anbefalinger sammen med det pædagogiske personale. På workshoppen præsenterer PPR, hvad det går ud på, og hvordan det konkret understøttes af visuelle skabeloner og ikoner. Vi folder ud, hvilke krav det stiller til skole, dagtilbud og PPR, og hvilken betydning dette arbejde har fået for udviklingen af den pædagogiske praksis.

Workshoppen berører ligeledes de ledelsesmæssige betingelser, der har gjort disse ændringer mulige i et samarbejde på tværs af skole-dagtilbudschef, skole- og dagtilbudsledere og PPR-leder. Her præsenteres de processer chef, skoler/dagtilbud og PPR må indgå i og de prioriteringer, der er nødvendige for at løfte et fælles ansvar for at sikre meningsfulde praksisnære initiativer i udviklingen af PPR-opgaven. Endeligt kommer vi omkring ’Fælles Pædagogisk Indsatsbeskrivelse’, som et andet eksempel på, hvordan et samarbejde på tværs af skole-dagtilbudschef og ledere af PPR, skole og dagtilbud får betydning for ændring af en fælles praksis, der fokuserer på samspillet mellem barn og læringsfællesskab.

Inger Thyrre Sørensen, leder af Den Åbne Forældrerådgivning (Aafr.dk), tidligere pædagogisk chef i Aarhus Kommune; chefkonsulent og ejer af Thyrre Sørensen Consulting og dagtilbudsleder.

I Frydenlundområdet i Aarhus er der gennemført en række prøvehandlinger i et udvidet samarbejde mellem frivillige foreninger, skoler, dagtilbud, klubber, forvaltninger, boligforeninger m.fl. Denne workshop lægger op til dialog om, hvordan vi kan udvikle det praksisnære samarbejde om børn og familiers trivsel på tværs af de offentlige hjælpesystemer – og hvordan lokalsamfundets aktører og NGO’er kan blive centrale medspillere? Hvilke dilemmaer møder vi, og hvordan kan de overvindes?

Målet i den midtjyske samarbejdsmodel er et forpligtende partnerskab mellem sektorerne om at hjælpe børn og unge i mistrivsel tæt på deres hverdagsliv. Parterne skal samarbejde langt tidligere end i dag for at sikre den rette indsats. Den samfundsmæssige udvikling, som fx lange ventelister og manglende ressourcer i de offentlige systemer betyder, at foreninger og frivillige i stigende grad må bringes i spil i et grænsekrydsende samarbejde med det offentlige. I praksis viser det sig dog vanskeligt at omsætte forskningsbaseret viden og politiske ambitioner til handling. Mange forældre oplever store udfordringer, når de søger hjælp. De står ofte alene med opgaven at skabe sammenhæng mellem hjælpesystemerne, hvilket kan føre til afmagt, systemstress og mistillid – et vanskeligt udgangspunkt for at støtte et barn i mistrivsel.

Forældrene har brug for støtte til at danne et helhedsbillede af barnets situation og til at bygge bro mellem de forskellige instanser, så både børn og forældre får tillid til hjælpesystemerne. Oplægget vil indeholde cases, der viser, hvordan et tæt samarbejde mellem PPR, BUA, skole og familieafdeling kan lykkes i komplekse sager, når forældrene støttes af en frivillig forening.

Stine Helms og Laura Emtoft, Professionshøjskolen Absalon samt Merete Munkholm, VIA UC.

I workshoppen præsenteres indsigter fra det igangværende forskningsprojekt ’Skoletilhør blandt børn og unge med autisme – i et samarbejde med børn og unge med autisme og på tværs af skole, PPR og hjem’. Projektets formål er at udvikle forskningsforankret viden om, hvordan samarbejde på tværs kan styrke skoletilhør og dermed forebygge skolefravær. Det er en eksplicit ambition at styrke samarbejdet med børn og unge og ikke blot om dem. Som en forudsætning for dette er vi optagede af, hvordan et skoleliv med autisme ser ud fra børn og unges perspektiver. For at få indblik i dette førstepersonsperspektiv har vi i samarbejde med teatret C:NTACT gennemført det, vi kalder skolelivsværksteder, hvor 28 unge med autisme i et retrospektivt perspektiv har fortalt om deres skoleliv samt de voksnes samarbejde herom. De unges skolelivsfortællinger har forskellige udtryk, bl.a. i form af digte, tegninger, små fortællinger mm. I anden fase af projektet gennemfører vi forskningscirkler med forældre til børn med autisme, unge med autisme samt fagprofessionelle fra skole og PPR. 

Til workshoppen vil vi præsentere et nuanceret billede af de grundlæggende forståelser af børn, diagnoser og skoleliv, der træder frem i det empiriske materiale fra skolelivsværksteder og forskningscirkler. På denne baggrund inviterer vi workshoppens deltagerne til dialog om, hvilke betydninger forskellige og sammenfiltrede grundforståelser kan få for samarbejdet med børn og unge med (autisme)diagnoser – på tværs af skole, PPR og hjem. Ligesom vi inviterer til dialog om, hvordan vi kan udvikle samarbejde på tværs med børn og unge og ikke blot om dem. 

Trine Møbius Sørensen, ph.d.-studerende, DPU, Aarhus Universitet 

Denne workshop bygger på empirisk-analytiske fund fra ph.d.-projektet ”Tilbage til virkeligheden”, hvor tolv unge fortæller om deres bevægelser mellem indlæggelse på et ungdomspsykiatrisk afsnit og tilbagevenden til skole- og ungdomsliv. Gennem fremlæggelser af fortællinger fra unge i transition mellem psykiatri, skole- og ungdomsliv inviterer workshoppen til diskussion om det tværsektorielle samarbejde og de forandringsmuligheder, der (ikke) finder sted i produktionen af de unges egne fortællinger om institutionernes samlede håndtering af dem og deres diagnosticerede vanskeligheder. Med udgangspunkt i projektets interviewmateriale bidrager workshoppen med et særligt indblik i, hvordan det er at være indlagt på et ungdomspsykiatrisk afsnit, hvordan det opleves at være fraværende fra skole- og ungdomsliv, samt hvilke tanker og bekymringer de unge gør sig i takt med, at de skal udskrives og vende tilbage til venner, familie og klassekammerater.

Formålet med workshoppen er at sætte fokus på unges subjektivitet og give de unge et socialt mandat til at fortælle om, hvad det betyder at være ung ’i midten’ af et system, der både har til opgave at udrede og behandle, fremme inklusion og øge den enkeltes mulighed for deltagelse i uddannelse, beskæftigelse og sociale relationer – og ikke mindst, hvordan dette påvirker deres samfundsmæssige position, deltagelse og subjektiveringsbevægelser ind og ud af institutionelle liv.

Charlotte Norsk Dahl, specialist i børnepsykologi med 18 års erfaring fra PPR-området

Mange steder har PPR i årevis haft fokus på at arbejde mere kontekstfokuseret og ud fra en grundforståelse af, at barnets erfaringer og deltagelsesmuligheder påvirker den måde, barnet udvikler sig og reagerer på. Men hvordan lykkes det i praksis, når individuelt orienterede forforståelser presser på i en travl hverdag, hvor det er svært at finde overskud til nye arbejdsformer?

Mange oplever at bruge meget energi på at skulle bringe perspektivet ind hver gang, der er tværfaglige møder. Og mange oplever, at det kan lykkes at arbejde med konteksten, indtil der bliver bedt om en PPV - og derefter bliver arbejdet meget mere individfokuseret.  I PPR var vi inspireret af grundideerne fra Power Threat Meaning Framework, og optaget af, hvordan vi kunne holde fast i denne forståelse - også når vanerne og travlheden tog over. 

Workshoppen vil give nogle konkrete bud på, hvordan man i PPR kan ændre de helt grundlæggende skabeloner, fra mødedagsordener til indstillinger og PPVer, for at understøtte en ny grundforståelse både i samarbejdsstrukturerne og i PPRs interne arbejde. Vi vil drøfte både udfordringer, succeser og de kommunale benspænd, der opstår, når mange parter med forskellige interesser og perspektiver skal være med i processen.

Forstander Vibe Esdahl-Schou, Østerskov Efterskole, Henrik Søndergaard, Aalborg Kommune og Charlotte Dyreborg Madsen, adjunkt på DPU, Aarhus Universitet

 ”Kom nu, jeg skal bruge de udregninger nu, inden vi alle går til grunde!” råber kaptajnen. Koldsveden driver ned af din pande, det er nu, det gælder. Du noterer hurtigt den sidste formel på papiret: ”Her, Kaptajn. Beregningerne er klar”. Kaptajnen griber den gnidrede lap og sender den hurtigt videre til styrmanden. Besætningen holder vejret, mens styrmanden taster dine beregninger ind. Man kan høre en knappenål falde til gulvet. U-bådens besætning stimler sammen om radarskærmen og ser den tyske torpedo komme nærmere og nærmere…”. 

Måske kender du Østerskov Efterskole fra DR-dokumentaren ”Med Drager mod Dæmoner”. På Østerskov er både personale og elever nørdede og stolte af det. Østerskov er en almen efterskole, men knap 1/3 af skolens elever har diagnoser på autismespektret eller ADHD/ADD. Her foregår al undervisning som ugelange lærings- og rollespil designet af skolens lærere. Det faglige niveau er højt og karaktergennemsnittet matcher landsgennemsnittet på trods af, at en stor del af eleverne, når de starter, ligger fagligt under gennemsnittet og er præget af lavt selvværd og nederlagsfølelse.

På denne workshop skal vi diskutere, hvordan forskellige spilbaserede og elevinddragende aktiviteter kan bidrage til at skabe tilhørsoplevelser og fællesskabsfølelser, og igennem cases og praksiseksempler skal vi drøfte, hvordan unge, igennem fællesskabende aktiviteter og læreprocesser, kan opbygge selvværd, handlekraft og fagligt engagement.

Ida Danneskiold-Samsøe, adjunkt på DPU, Aarhus Universitet

To grundforståelser har en årrække stået side om side i fortolkningen af, hvad der kan være årsager til og løsninger på pædagogiske udfordringer, når det gælder børn med psykiatriske diagnoser som autisme og ADHD. En grundforståelse er opfattelsen af, at børn kan have iboende vanskeligheder, der kalder på særlig hjælp – problematiseret som stigmatiserende. En anden grundforståelse peger på barnets sociale omgivelser som det sted, problemerne er lokaliseret og bliver skabt – kritiseret som usynliggørelse af forskelle i menneskers krop og sind.

Hvordan ser disse grundforståelser ud, når de bliver til praktisk pædagogik i hverdagslivet i dagtilbud og skole? Hvad sker der med pædagogikken, når den ene eller den anden grundforståelse på forskellig vis dominerer? I denne workshop vil jeg give eksempler på, hvordan vi kan få øje på forskellige grundforståelser, når de udspiller sig i den praktiske pædagogik. Derudover vil vi diskutere, hvorvidt og hvordan børns trivsel og udvikling påvirkes af disse.