Omsorg står som en fundamental værdi i danske dagtilbud og i det pædagogiske arbejde; men den er sjældent at finde på den politiske dagsorden. Workshoppens udgangspunkt er forskningsprojektet Styrkelse af den pædagogiske omsorg og den grundforståelse at omsorg er en kompleks, krævende, multifacetteret, uforudsigelig og ikke mindst en teoretisk underbelyst del af det pædagogiske arbejde. I workshoppen vil vi udfordre den dyadiske forståelse af omsorg baseret på en omsorgsgiver og en omsorgsmodtager. I stedet vil vi sammen undersøge hvordan en polyadisk omsorg baseret på flere voksne og børn kan forstås i teori og praksis.
Dagtilbuddet rummer i dag en større pallette af forskellige børn deriblandt flere børn med særlige behov. I workshoppen diskuterer vi hvordan dilemmaer omkring mangfoldighed og ulighed kan komme i spil i hverdagens samspil mellem børn og voksne. Hvornår kan børnenes forskelligheder være til genstand for ulighedsskabende processer, og hvordan kan disse modvirkes? Med dette for øje, gives der eksempler på hvordan dagtilbud arbejder med balanceringer af barnets individuelle vanskeligheder på den ene side og dets inklusion i gruppen på den anden. Herigennem analyserer vi inklusionsarbejdets målsætninger, muligheder og barrierer.
Verden er præget af multiple kriser, krige og trusler. Hvordan kan det pædagogiske personale agere i forhold til børnene mellem ønsket om beskyttelse på den ene side og inddragelse og medbestemmelse på den anden side? I workshoppen præsenteres erfaringer fra klimapsykologien og den pædagogiske tilgang vi kalder verdensomsorg, som er et forsøg på at lave en bæredygtigheds pædagogik i børnehøjde – men spørgsmålene og svarene er relevante i forhold til andre vanskelige trussels- og tabssituationer og omsorg for børn i pædagogisk arbejde med småbørn.
Legen er livsnerven i børns fælles liv med hinanden i daginstitutionen. I legen møder børn både sejre, nederlag, sorger og glæder, vanskelige udfordringer samt øjeblikke af intens og selvforglemmende legeglæde. Alle disse oplevelser er med til at forme værdifulde erfaringer for børnene og derfor har de professionelle voksne omkring børnene en særlig vigtig rolle som musikalske og indlevende medskabere af deltagelsesmuligheder i mangfoldige daginstitutionelle legekulturer og legemiljøer. Oplægget former sig som en etnografisk opdagelsesrejse ind i de pædagogiske mulighedslandskaber, der åbner sig når voksne tør ”lege med”, samt de dilemmaer som sådanne legesupporterende indsatser rummer. Oplægget tager afsæt i nyere forskning på området samt illustrative eksempler fra den pædagogiske praksis.
Småbørneliv tager sig sjældent ens ud fra generation til generation, og voksensynet på risici, forældrepligter og den gode barndom ændrer sig med kulturen og verden der omgiver opvæksten. Siden 2010’erne har skærme været et næsten uundgåeligt nøgleord, der ofte finder vej fra nyheder og sociale medier til hverdagsfaglige diskussioner, såvel som politiske anbefalinger og forældremøder i fx daginstitutioner. Man møder mange stemmer i krydsningen imellem værdier, viden og hverdagspraksis. Men hvad er status I forskningen, og hvor kan vores viden om børn og teknologi føre os hen, efter at ”skærmhvedebrødsdagene” er slut?
I de senere år, med den styrkede pædagogiske læreplan, ser vi bevægelser der både åbner op for leg og dannelsesperspektiver, men samtidig fastholder et centralt fokus på læring og udvikling. Balanceringen mellem de åbne og børnecentrerede aktivitet og så de mere formåls og produktorienterede aktivitet, kan være udfordrende i praksis. Oplægget vil omhandle, hvordan legende æstetiske processer, hvor man følger børnenes initiativer og griber disse, muliggør at børn og pædagoger kan gøre nye erfaringer sammen på tværs af forskellige typer af aktiviteter. Med udgangspunkt i tidligere og igangværende forskningsprojekter vil der være praksiseksempler på processer der kan have åbne, dannende, udviklende og lærerige elementer på samme tid.
Forskning viser, at børn i Danmark fra begyndelsen af livet ikke har de samme muligheder for trivsel, læring og udvikling og at daginstitutionen kan gøre en forskel. I oplægget fremlægges resultaterne fra projektet ” Tværfaglig indsats i forhold til børn i udsatte positioner de første 1000 dage”. I oplægget vil der være særligt fokus på projektets resultater i forhold til hvilke forhold, der fremmer og hæmmer udvikling af kvalitet i vuggestuen – både generelt i forhold til alle børn og specifikt i forhold til børn i udsatte positioner. Der vil ligeledes blive fremlagt en række ”tips og tricks” - konkrete forhold, man kan arbejde med i forhold til at fremme den pædagogiske kvalitet i vuggestuen – forhold der ikke er begrænset til vuggestuen, men også har betydning i forhold til børnehaven.