DPU

Aarhus Universitets segl

TIMSS 2023: Danske elevers kompetencer i matematik og natur/teknologi

Hvordan står det til med danske 4. klasseelevers kompetencer i matematik og natur/teknologi? Kom til pressemøde på DPU, hvor vi fortæller, hvordan danske elever klarer sig sammenlignet med deres jævnaldrende verden over i den internationale TIMSS 2023-undersøgelse, og hvordan det er gået siden den seneste undersøgelse i 2019.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Onsdag 4. december 2024,  kl. 10:00 - 12:00

Sted

DPU, Aarhus Universitet, Tuborgvej 164, 2400 København NV, Bygning D, Lokale D174

Den seneste TIMSS-undersøgelse (‘Trends in International Mathematics and Science Study’) fra 2019 viste et fald i danske elevers kompetencer i matematik og natur/teknologi.

Siden 2019 har eleverne oplevet skolenedlukninger under COVID-19-pandemien, og den nye TIMSS-undersøgelse fra 2023 skal altså ses i lyset af de helt specielle udfordringer, som pandemien og online-undervisningen førte med sig.

Mere end 60 lande har deltaget i TIMSS 2023, der giver svar på, om disse udfordringer kan ses i elevernes faglige resultater, trivsel og tilknytning til skolen. Undersøgelsen har fokus på, hvordan eleverne oplever undervisningen, og altså hvordan deres faglige og social trivsel har udviklet sig i en tid med store forandringer. 

I en tid med klimaforandringer og oversvømmelser i Europa har TIMSS som noget nyt også undersøgt, hvor klimabevidste de danske 4.-klasseelever er sammenlignet med elever i andre lande.

Pressemødet er åbent for journalister og andre interesserede.

Deltagelse er gratis, men tilmelding nødvendig.