DPU

Aarhus Universitets segl

Studiestart 2024: Vi har brug for akademikere med hjerter, der banker for pædagogikken

Godt 1100 nye studerende har netop taget hul på DPU's bacheloruddannelse i uddannelsesvidenskab eller på en af DPU's kandidat- og masteruddannelser. Læs institutleder Claus Holms velkomsttale til de nye studerende og se billeder fra studiestart 2024 på campus i København og Aarhus.

”Det er DPU’s ambition at gøre jer til vidensautoriteter i pædagogik og uddannelse, for dem er der brug for!”. Med de ord bød Claus Holm velkommen til de nye DPU-studerende. Velfærdssektoren har brug for akademikere med hjerter, der banker for pædagogikken, for det højner kvaliteten af de pædagogiske institutioner og virksomheder, de studerende en dag kommer til at arbejde i. Tænketanken DEA har f.eks. gennemført flere undersøgelser, der påviser den positive effekt af at have pædagogiske kandidater ansat.

Men at blive en vidensautoritet kræver vilje til at gennemføre en forskningsbaseret uddannelse, vilje til at lære og ikke mindst vilje til at lære den besværlige kunst, som pædagogik er i dag.

Fakta

Se billeder fra studiestart 2024: