DPU

Aarhus Universitets segl

Opdragelse til menneske eller til samfundsborger?

Emiles fadder. Immanuel Kants forgænger. Den frie opdragelses fremmeste figur. En af pædagogikkens store inspirationskilder fylder 300 år. Filosof Jørgen Huggler skriver i Asterisk-kommentaren, hvorfor Jean-Jacques Rousseau stadig er interessant – og besværlig.

Rousseau fylder 300 år, stadig inspirerende og uhåndterlig. Hans fokus på barndommen, hans fantastiske eksempler, hvor han viser vejen fra anskuelse til nuanceret forståelse, fx af hvordan oplevelsen af lysets brydning gennem nøje iagttagelse og omhyggeligt udtænkte variationer kunne gøres mest lærerig, er forbilledlig didaktik.