DPU

Aarhus Universitets segl

Har vi stadig en fælles folkeskole?

I en ny podcast fra DPU diskuterer Claus Holm, leder af DPU, Stefan Hermann, rektor på Københavns Professionshøjskole, og Jens Joel, børne- og undervisningsordfører for Socialdemokratiet, hvad vi stiller op over for den stigende polarisering, der udfordrer idealet om lighed i skolen.

Folkeskolen mister pt. betydning og indflydelse. Den bliver fravalgt af ressourcestærke elever og forældre, som søger mod fri- og privatskoler – eller mod folkeskoler med en mere homogen elevsammensætning. Det er et problem – ikke blot for folkeskolen, men for hele samfundet. For det skaber polarisering og svækker sammenhængskraften i vores samfund.

Derfor spørger vi i denne podcast: hvad stiller vi op over for den stigende polarisering, som skaber A og B hold, og som udfordrer idealet om lighed – og ikke mindst ideen om, at skolen er den vigtigste fællesskabende institution i vores samfund.