Konference gav indspark til at møde folkeskolens udfordringer
Der var fuldt hus, da Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) 19. august slog dørene op for en ny årlig konference om forskning i folkeskolen, der stillede skarpt på de radikale forandringer, som skolen gennemgår i disse år. Næsten 400 skolefolk var mødt op til en dag med et tætpakket program.
”Forskning gør en forskel, når man vil udvikle en bæredygtig folkeskole. Sagen er den, at der altid er virkninger af tiltag i skolen. Opgaven for Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) er at synliggøre virkninger af den nye skolereform. For hvis undervisere, ledere og beslutningstagere handler forskningsinformeret, så øger vi chancerne for at få en bedre skole, ” sagde viceinstitutleder Claus Holm om baggrunden for konferencen.
Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) huser Nordeuropas største antal forskere med viden indenfor skoleområdet og det giver en særlig forpligtelse til at indgå i dialog med omverdenen, påpegede Claus Holm.
”Folkeskolereformen er netop trådt i kraft ude på landets skoler, og skoleledere, lærere og kommunale forvaltninger står med nye udfordringer og nye rammer. Målet med konferencen er at skabe dialog omkring brugen af forskningsresultater, der forhåbentlig gør en positiv forskel for måden, man tackler udfordringer på,” sagde Claus Holm.
Mange indspark med hjem
Deltagerne var et bredt udsnit af praktikere fra skoleverdenen - skoleledere, lærere, forvaltningschefer, pædagogiske konsulenter, undervisere fra læreruddannelserne mm. Med 32 forskellige fælles oplæg og workshops blev de præsenteret for den seneste forskningsbaserede viden indenfor en række forskellige temaer og problemstillinger i dagens skole. Og deltagerne fik da også mange input med hjem.
”Det har været en inspirerende konference. Den har givet nogle indspark til de tanker, man går med, når man sidder i en kommunal forvaltning og beskæftiger sig med udvikling af folkeskolen”, siger Kurt Buch Jensen, der er skolekonsulent i Stevns Kommune.
”Noget af det, der har været særlig interessant, har været at få et fokus på, hvordan vi kan arbejde med læringsmålene, og hvordan det målstyringshierarki, vi har opstillet, kan give mening på lærerniveau, hvor det bruges. Og så var det interessant at få nogle forskningsmæssige indspark i forhold til nogle af de andre aktuelle dagsordner omkring folkeskolen i dag. Det kan være i forhold til skole-hjem samarbejdet og hele spørgsmålet omkring trivsel”, siger Kurt Buch Jensen.
Potentielt spændende fremtid
Samme toner lød fra siger Annette Jørgensen, der er læse- og tosprogskonsulent i Albertslund Kommune.
”Vi der arbejder med skolen, står jo i en situation lige nu, hvor vi er usikre. Det er kompliceret, der er ikke noget entydigt svar, og vi er nødt til hele tiden at reflektere over, hvad det er vi gør, og hvordan vi kommer videre herfra. Hvad er det potentielle? Vi ved der kommer en fremtid, der potentielt kan blive rigtig spændende, og så er det rart at få et billede af den seneste forskning”, fortæller Annette Jørgensen.
Det var især oplæg om klasseledelse og muslimske elevers møde med den danske folkeskole, der satte tanker i gang.
”Som professionel i skolen er man i høj grad med til at skabe den identitet, man ønsker børnene skal have i skolerammen. Møder vi dem med snærende og vedvarende disciplineringstiltag, så reagerer de med at blive mere udisciplinerede. Hvis du stiller dig i en ’ikke-anerkendende position’, så vil børnene gøre modstand mod dig. Hvis du siger, ’her taler vi ikke om religion’, så skaber det en reaktion for de børn, der aktivt lever med religionen i deres hverdag. Det bliver pludselig rigtigt vigtigt for børnene at agere i forhold til religionen, fordi man ikke anerkender dem, når man ”lukker ned” for deres religiøsitet”, siger Annette Jørgensen.
Efter planen afholdes der også skolekonference i 2015.