Jette Lentz, cand.pæd.psych. og Jon Kevin Staal, cand.psych., Område Indre By-Østerbro, Københavns Kommune
Denne workshop tager udgangspunkt i FNs børnekonvention om børns og unges rettigheder i forhold til inklusion, og hvordan børn og unge samt deres forældre inddrages tidligt af dagtilbud/skole og PPR i beslutninger, der vedrører børn og unges trivsel. Workshoppen præsenterer konkrete modeller og værktøjer inspireret af GIRFEC i Skotland. De bygger på et ressourcefyldt børnesyn, som sætter børn og unge i centrum sammen med deres forældre som ligeværdige aktører i det professionelle tværfaglige samarbejde. Workshoppen viser eksempler på, hvordan lokale PPR-psykologer kan arbejde i partnerskaber i et tæt samarbejde med dagtilbud og skolers ledelser med systematisk inddragelse af børn og unge i alle forhold, der vedrører pædagogisk praksis/undervisning. I workshoppen diskuteres bl.a. hvilke dilemmaer der kan være ved eksempelvis at lave børne- og unge interviews som forberedelse til de tværfaglige børneplanlægningsmøder? Til slut inviteres deltagerne til at drøfte med hinanden de eventuelle udfordringer, dilemmaer og muligheder, som ’Barnets Stemme’ rummer for børn, unge og de professionelle, samt PPR-medarbejderens og skolelederens roller som forandringsaktør ved disse processer.
Nicoline Siemsen, psykolog & Johanna Mariam Madsen, psykolog, Den tværfaglige supportfunktion, Område Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave, Københavns Kommune.
I Danmark holder vi af at tænke, at der ikke er stor forskel på høj og lav. På trods af denne opfattelse, så er den sociale ulighed stigende. Denne udvikling ses bl.a. i folkeskolen, hvor PPR-psykologer er blandt de aktører, der har til opgave at mindske betydningen af børns sociale baggrund. Men hvad ved vi egentlig om, hvilken betydning familiers og skolers socioøkonomiske betingelser har for PPR-psykologens arbejde? Med afsæt i det spørgsmål lavede vi et casestudie bestående af kvalitative interviews med PPR-psykologer og skoleledere fra to folkeskoler i Københavns Kommune, der repræsenterer hver sin ende af kontinuummet for det socioøkonomiske indeks. Vi fandt, at der er markant forskel på, hvordan en forebyggende PPR-praksis ser ud på de to skoler, og på hvorvidt psykologerne har en oplevelse af at kunne arbejde forebyggende. Under workshoppen vil vi lægge op til en samtale om netop dette. Her vil vi invitere deltagerne til at dele erfaringer og perspektiver fra deres praksis om, hvordan man kan arbejde forebyggende set i lyset af, hvilke sociale betingelser man som PPR-psykolog arbejder under.
Tine Weeke Mølgaard, PPR-psykolog, og Morten Schlifer Justesen, leder af PPR, Gribskov kommune
Med udgangspunkt i vores egen udvikling væk fra individuel udredning og PPV-produktion til praksisnære og kreative interventioner ønsker vi med denne workshop at give nogle bud på, hvordan PPR-psykologer og -konsulenter kan bruge deres faglige kompetencer i mere vedkommende og nærværende interaktioner med børn, forældre, lærere, pædagoger m.fl. Vi vil udfolde de erfaringer, vi har gjort os med hvilke organisatoriske og ledelsesmæssige greb, der bedst understøtter en sådan udvikling. I Gribskov PPR er meningsfuldhed og kreativitet pejlemærker, vi forsøger at navigere efter i alle aspekter af vores arbejde i en ofte meget kompleks hverdag. Dette betyder, at vi løbende har et fokus på at undgå pseudoarbejde, der ikke bidrager til trivsel og udvikling i børnefællesskaberne. I denne bevægelse, har vi erfaret, at det kræver en vis mængde styrke og mod til at stå imod de stærke forventninger og dagsordener (udredninger, PPV-produktion, individuelt sagsarbejde, testning m.m.), som vi skal navigere i dagligt. Nogle gange er vi måske endda dem, der på rebelsk vis, insisterer på at gå andre veje via en eksperimenterende og legende tilgang til det pædagogisk psykologiske arbejde. Vi betragter en sådan tilgang som afgørende for at lykkes endnu bedre med det vigtige forebyggende arbejde med at understøtte de pædagogiske miljøer. Vi mener, at den bedste måde vi som PPR-medarbejdere kan bidrage til det er selv at være rollemodeller og illustrere hvordan kreativitet, nysgerrighed, mod og ikke mindst kollegial støtte og humor er vigtige forudsætninger i det forebyggende arbejde med børn og unge.
Sahra Mengal, leder af logopædteamet i PPR Hillerød Kommune
Børn og unge med udviklingsmæssige sprogforstyrrelser (DLD) udgør en overset gruppe i skolen. Disse børn har udfordringer med at forstå, producere eller bruge sproget i forskellige faglige og sociale sammenhænge. Sprogforstyrrelserne kan få vidtgående konsekvenser for børnene og påvirke deres trivsel. Børn med DLD har brug for støttende læringsmiljøer samt specialiserede, målrettede indsatser. I workshoppen præsenteres co-teaching som en tilgang til et tværfagligt samarbejde mellem lærere og logopæder med et særligt blik på at udforske og udvikle systematiske indsatser til børn med DLD. På workshoppen præsenteres konkrete eksempler fra Hillerød kommune, og der lægges op til deling af erfaringer fra samarbejdet med lærere.
Frederikke Skaaning Knage, psykolog og ph.d.-studerende, DPU, Aarhus Universitet
Jonas Højgaard Frydenlund, psykolog og lektor, Universitetet i Agder, Norge
Maiken Marie Jordal, ph.d.-studerende, Høgskulen i Volda, Norge
I denne workshop er udgangspunktet at diskutere, hvordan vi som professionelle i PPR kan tale med forældre, hvis børn oplever langvarigt bekymrende fravær – og hvordan vi gennem mødet med forældrene kan hjælpe både barnet og familien samlet set. Baggrunden for workshoppen er vores ph.d.-projekter, der alle har handlet om at forstå de komplekse årsager, der kan være til at nogle børn får langvarigt fravær fra skolen. International forskning i langvarigt skolefravær viser, at skolefolk ofte peger på hjemmet i forhold til at forstå fraværets årsager, og vice versa, at forældre ofte peger på forhold i skolen. Denne tendens kan bidrage til, at samarbejdet mellem skole og hjem besværliggøres, at fraværssagerne trækker i langdrag, og at barnets mistrivsel øges. Tanken med workshoppen er at drøfte det ansvar, vi som professionelle har for at samarbejdet med forældre lykkes. I vores forskning har vi alle mødt forældre, der er pressede, kede af det og frustrerede over deres børns fravær – og som samtidig føler sig mistænkeliggjorte som dårlige forældre af skolen og systemet. Hvordan kan vi rumme denne frustration? Hvordan imødekommer vi forældrene og får lyttet til deres perspektiver? Hvordan sikrer vi et godt samarbejde? Hvad er vores ansvar i samarbejdet? Og hvad ønsker vi i det hele taget skal være målet i vores arbejde med fravær?
Lektor Louise Bøttcher, DPU, Aarhus Universitet
Der tales i disse år meget om børn med diagnoser, hvad der skal til at rumme dem i almindelige klasser og om de kan rummes i almindelige klasser. Selv fra et neuropsykiatrisk synspunkt er diagnoser dog kategorier, som i praksis dækker over børn med meget forskellige neuropsykologiske problemstillinger og derved ret forskellige typer af anderledes læringsforudsætninger. Denne workshop vil handle om at gå bag de brede diagnoser og ind i to konkrete typer af anderledes læringsforudsætninger, som kan optræde sammen med diagnoser; 1. sensorisk og perceptuel hyper/hyposensitivitet og 2. udtrætningsproblematikker. Fra dette neuropsykologiske udgangspunkt vil jeg fokusere på, hvordan de to problemstillinger kan påvirke barnets læringsforudsætninger i et dialektisk samspil med klassens faglige og sociale betingelser for at deltage. Lærere og pædagoger oplever ikke de anderledes læringsforudsætninger i sig selv, men barnets måde at håndtere dem på – ud fra betingelserne i klasserummet. Det vil lægge op til diskussion af, hvordan viden om mere konkrete forskelle i læringsforudsætninger kan bringes i spil med pædagogiske forståelser af klassen som social og faglig arena; hvilke muligheder, det kan skabe, men måske også dilemmaer mellem hensynet til enkeltbørn og hensynet til klassen.
