DPU

Aarhus Universitets segl

0-6 årige børns institutions- og hverdagsliv

Danmarks største konference om småbørnsforskning

  • 8. årlige småbørnskonference på DPU den 3. juni 2020
  • Mød en række af Danmarks førende forskere til en engageret
    dialog om aktuel forskning på småbørnsområdet

Om konferencen


Dagtilbudsområdet har stadig større samfundsmæssig bevågenhed og det er kommet højt på den politiske dagsorden. Landet over diskuteres normeringer, og kommunerne arbejder på at gøre politiske visioner for den styrkede pædagogiske læreplan til frugtbar pædagogisk praksis.

På DPU hilser vi den øgede opmærksomhed velkommen og har for ottende gang samlet dagtilbudsforskere som med oplæg og workshops vil præsentere aktuel forskning og invitere til dialog om aktuelle udfordringer.

Dagen indledes med et oplæg om dannelse og leg, som i den nye dagtilbudslov er blevet centrale begreber. I oplægget gives et bud på, hvad dannelse er, og hvordan dannelse fremmes gennem leg i dagtilbud. Dernæst vil temaet være børns hverdagsliv i dagpleje efterfuldt af et oplæg som præsenterer konklusionerne fra en større gennemgang af den eksisterende forskning vedrørende professions- og praksisudvikling i dagtilbud.

Efter frokost og workshop vil der være to oplæg. Det første vil omhandle overgange fra børnehave til skole, mens dagens sidste tema vil være sang og musik i daginstitutioner.

Konferencen henvender sig til alle med interesse for små børns institutions- og hverdagsliv: Studerende, pædagoger, medhjælpere, dagplejere, pædagogiske konsulenter, ledere, politikere, ansatte på professionshøjskoler og i faglige organisationer.

Oplæg


  • Lars Geer Hammershøj: Dannelse, kreativitet og leg i dagtilbud
  • Ida Elbæk: Børns hverdagsliv i dagpleje
  • Bente Jensen: Professions- og praksisudvikling i dagtilbud – hvad betyder det for børnene? En forskningsoversigt
  • Kira Saabye Christensen: Børn og pædagogers arbejde med overgangen fra børnehave til skole – Mellem optimeringslogikker og foregribelsesstrategier
  • Sven-Erik Holgersen: Sang og musik i dagtilbud - hvad, hvordan og hvorfor? 

Konferencen er udsat

Konferencen er desværre udsat pga. coronasituationen. Når der foreligger en ny dato, så vil denne blive meldt ud her

Pris og tilmelding


  • Deltagelse incl. frokost: 1.250 kr. incl. moms.
  • Nedsat pris for studerende (incl. frokost): 450 kr. incl. moms.