Dette forskningsprojekt sætter fokus på sundhedsplejens forskellige indsatser rettet mod små børn og deres familier i ghetto-lignende boligområder, også betegnet som udsatte boligområder. Med afsæt i sundhedsplejens indsats ”En god start på livet”, et 3-årigt projekt, som økonomisk finansieres af Haraldsgadekvarterets Områdeløft og Social- og Integrationsministeriet og har fokus på tidlige sundhedsforebyggende indsatser for børn i alderen 2-5 år og deres nære familie, udforskes dette projekts indsatser og betydningen af disse indsatser for de små børn og deres familier. Forskningsprojektet kortlægger empirisk de forskellige indsatser, som sundhedsplejen har iværksat i dette boligområde, og udforsker indsatsernes betydning for de små børns generelle trivsel og udvikling, når opvæksten foregår i et udsat boligområde.
I forskningsprojektet sættes fokus på betydningen af sundhedsplejens indsatser for små børn og deres familier med en særlig opmærksomhed omkring de socialt og psykologisk udsatte børnefamilier, og herunder også betydningen af de tidlige indsatser for etniske minoritetsfamilier. Der sættes desuden et helt særskilt fokus på, hvad sundhedsplejens indsatser betyder for børn og familier, når indsatserne iværksættes i udsatte boligområder med henblik på at udvikle forskningsbaseret viden fra projekt ”En god start på livet”, som kan opsamles og videreføres til andre udsatte boligområder i Danmark. Formålet med forskningsprojektet er således at bidrage med viden om betydningen af at udvikle tidlige forebyggende indsatser rettet mod små udsatte børn og deres familier i de udsatte boligområder, herunder særskilt at indkredse sundhedsplejens betydning i disse indsatsformer.
Fra international forskning ved vi, at netop tidlige forebyggende indsatser har afgørende betydning for udsatte børns udviklingsmuligheder. Den amerikanske økonom og forsker Heckman (2006) har især analyseret betydningen af tidlige indsatser set specifikt i forhold til indsatser, som først sættes ind i ungdomsårene, og har belyst, hvorledes der både menneskeligt og i et samfundsøkonomisk perspektiv er store fordele ved at iværksætte indsatser så tidligt som muligt i udsatte børns tilværelse.
Nedenstående figur 1 (Heckman, 2006, p. 3) belyser betydningen af tidlige forebyggende indsatser ud fra begrebet human kapital, der i denne sammenhæng viser hen til summen af det enkelte barns muligheder for at udvikle færdigheder til at håndtere skole, uddannelse og arbejde på længere sigt i tilværelsen.
I dansk sammenhæng er der til gengæld en begrænset forskningsbaseret dokumentation i forhold til især sundhedsplejens indsatser og betydning rettet mod udsatte børn og deres familier (Christoffersen, 1999; Axelsen, 2004). Selvom kommunerne landet over gennem de senere år har iværksat mange spændende og nytænkende tiltag rettet mod udsatte børn og familier, mangler der dokumentation af disse indsatser, evaluering og forskningsbaseret viden, der kan bringes i spil til faglig og samfundspolitisk vidensformidling.
En væsentlig problemstilling i denne sammenhæng er, at når der er begrænset forskningsbaseret viden og evaluering på dette område, så er det ganske vanskeligt at indkredse betydningen af de tidlige sundhedsfaglige indsatsers betydning for netop små børns trivsel og udvikling. I forlængelse heraf gælder det samme forhold for forskningsbaseret viden knyttet til små børns opvækst og trivsel i udsatte boligområder (Rosendal Jensen et al., 2012). Også her viser en gennemgang af den eksisterende forskning på området, at der landet over iværksættes mange forebyggende tiltag i udsatte boligområder, men at der mangler forskningsbaseret dokumentation for disse indsatsers betydning for børnenes udvikling.
Dette lægger op til forskningsprojektets formål om at gennemføre et forskningprojekt, som:
Forskningsprojektet forløber samlet over en periode på 1 år – fra september 2013 til september 2014.
Nærværende projekt omfatter følgende former for kvalitative dataindsamlingsmetoder:
Model over projektets opbygning
