DPU

Aarhus Universitets segl

Laboratorium for tænketeknologier

Laboratorium for udvikling af tænketeknologier og skoleledelse

Tænketeknologier og skoleledelse

Tænketeknologier er forskningsbaserede redskaber udviklet af forskere i skoleledelse på Aarhus Universitet i samarbejde med professionshøjskolerne UCC, VIA og Metropol. Tænketeknologier assisterer vores tænkning i at bevæge sig i bestemte retninger, og de kan være et hjælpsomt redskab, når der skal ledes på forandring. Tænketeknologier kan strukturere vores verden og hjælpe med til at udfordre det, vi tager for givet, som for eksempel de normative forestillinger vi oftest tænker og handler igennem.

Tænketeknologier og læringslaboratorier kan udvikle den læringscentrede ledelse på de enkelte skoler ved at bidrage til kapacitetsopbygning på de enkelte skoler, som alternativ til New Public Managements fokus på oppefra og ned-målstyring, og sætte forskningsbaseret skoleledelse i centrum.

Det kræver ikke kurser ude af huset, men snarere arbejde i det, som et professionelt læringsfællesskab, der har læring, videndeling og fælles analyser med henblik på praksisforandring som omdrejningspunkt.

På denne side kan der læses om de forskningsbaserede tænketeknologier og læringslaboratorier, der er udviklet af forskerne ved instituttet, og der kan hentes materiale om de forskellige redskaber

Kontakt

Ledelseskompasset

Ledelseskompasset kan hjælpe med både at holde og justere den organisatoriske kurs og tage vare på de menneskelige ressourcer, der involveres i dette.

Lakmusprøve for læring

Læringslakmusprøven kan bruges til at undersøge, hvordan specifikke ledelses- og forandringstiltag i skolen kan få betydning for elevernes læring og læringsudbytte.

Nye teknologier undervejs

Forskerne er ved at udvikle to nye tænketeknologier "ledelsesbarometeret" og "børnebarometeret", der kan understøtte arbejdet i skolen