DPU

Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Om projektet

Projektbeskrivelse

1.     Indledning

Dette projekt sætter fokus på unge udsatte mødre under 22 år og deres børn og omfatter et longitudinelt kvalitativt forskningsstudie, der inddrager 16 unge mødre (og fædre) og deres små børn over en to-årig forskningsperiode.

Statistisk udgør unge mødre under 22 år en relativ lille gruppe i det danske samfund sammenlignet med de generelle fødselstal. Unge mødre er ligeledes en gruppe, der er mindsket over en længere tidsperiode. Således viser tal fra Danmarks Statistik, at andelen af unge mødre i 2014 udgør 2517 mødre, hvor de ifølge Danmarks Statistik i 2007 udgjorde 3047 mødre.

Forskningsfeltet knyttet til udsatte unge mødre har gennem adskillige år indkredset en lang række såkaldte risikofaktorer knyttet til unge forældre og deres børn. Studier fra en lang række lande har dokumenteret omfattende risici og udfordringer for såvel de unge forældre som for deres børn i form af sundhedsrelaterede problemer og fattigdom såvel som psykosociale og uddannelsesmæssige vanskeligheder (Laghi et al., 2013). Udsatte unge mødre angives f.eks. at opleve mindre social støtte fra sociale netværk, hvilket potentielt øger risikoen for ikke at udvikle tilstrækkelig forældrekompetence, ligesom mødrene ofte står alene med forældreansvaret (Barr & Simons, 2012; Angley et al., 2015). Ligeledes peges på, at børn født af udsatte unge mødre ofte er udsat for mindre omsorg og mindre sensitiv opdragelse og derfor også er svagere stillet rent udviklingsmæssigt sammenlignet med jævnaldrende børn, der ikke er født af udsatte unge mødre (Laghi et al., 2013; Vinson & Stevens, 2014). I dansk sammenhæng er forskning knyttet til udsatte unge mødre (og fædre) for nuværende ganske begrænset, men den eksisterende viden stemmer i væsentlig grad overens med den internationale forskning på en lang række områder. Larsen & Bræmer (2013) påpeger f.eks., at det at blive mor i en ung alder er tæt forbundet til en lang række risikofaktorer såsom dårlige karakterer i skolen, ufaglærte forældre, der flytter meget, en presset økonomi, kriminalitet og børnesager hos kommunen. En tilsvarende viden kan indkredses via en lang række evalueringer af forskellige former for tidlige forebyggende indsatser, som har til formål at støtte udsatte mødre og deres børn. Indsatser som på forskellig vis tilrettelægges i den danske velfærdsstat (Servicestyrelsen, 2009; Socialstyrelsen 2015; Kovsted & Jacobsen, 2012; Nielsen & Nielsen, 2013; Petersen & Ladefoged, 2015a, 2015b). Centralt for denne viden er, at netop tidlige forebyggende indsatser via sundhedsplejen, mødregrupper og gode daginstitutionstilbud angives at have positiv betydning for mødrene i deres udvikling af forældrekompetencer såvel som for barnets generelle trivsel og udvikling. Samtidig peges også på problemstillinger, idet udsatte unge mødre potentielt er en gruppe, som har ganske svært ved at fastholde tilknytning til netop sundhedspleje, mødregruppe eller vuggestue, hvorfor de unge mødre risikerer ikke at få tilstrækkeligt udbytte af de tidlige forebyggende indsatser, som skal støtte både mor og barn (Nielsen & Nielsen, 2013; Petersen & Ladefoged, 2015a, 2015b). Fastholdelsesproblematikken omkring mødre i tilrettelagte indsatser er indkredset, dog ofte set fra de fagprofessionelles perspektiv, og tegner et billede af mødre, som har for meget kaos i deres liv og tilsyneladende ikke forstår betydningen eller nødvendigheden af pædagogisk og sundhedsmæssig støtte til deres barn. Hertil kommer, at forskningsfeltet generelt er præget af, at de unge udsatte mødre genfindes så at sige skjult bagved en lang række statistiske opgørelser og evalueringer, f.eks. knyttet til børn, der anbringes uden for hjemmet, eller børn, der har anden behov for socialfaglig støtte,  hvori de unge mødre danner en art psykologiskbagtæppe i beskrivelserne af børnenes vanskeligheder (Andersen et al., 2010) og hele tiden angives at være en af de centrale årsager til børnenes vanskeligheder (Burman, 1994; Schwartz, 2005; Petersen, 2009, 2010, 2011; Petersen & Ladefoged, 2015).

Et forsøg på at finde frem til måder, der ikke blot bryder med, men også supplerer den eksisterende forskning og viden på området, der i høj grad er præget af kvantitative og evaluerende metoder, er at inddrage et direkte fokus på de udsatte unge mødre og på samme tid inddrage mødrenes egne perspektiver og oplevelser på deres liv i almindelighed og på deres hverdag med små børn i særdeleshed (Højholt, 2002; Kousholt, 2005; Schwartz, 2005; Petersen, 2009).

 

2. Forskningsprojektets formål, forskningsspørgsmål og problemstillinger

På baggrund af den relativt begrænsede forskning, der eksisterer på området knyttet til de unge udsatte mødres egne perspektiver og forståelser af deres liv, sættes der i dette forskningsprojekt fokus på at udforske en række centrale spørgsmål:

  • Hvordan oplever de unge mødre (og fædre) deres generelle trivsel, livssituation og hverdagsliv?
  • Hvordan vurderer forældrene børnenes trivsel og livsvilkår, herunder betydningen af deltagelse i institutioner, helbred mv.?
  • Hvordan vurderer forældre børnenes udvikling af alderssvarende sociale, personlige og sproglige kompetencer samt egne evner til at støtte børnene i den udvikling?
  • Hvilke udfordringer, vanskeligheder og dilemmaer oplever forældrene?
  • De unge forældres og børnenes sociale netværk og ressourcer. De unge forældres ønsker for og forventninger til fremtiden?
  • Unge forældre som par versus unge enlige forældre? (fra Fondens projektopslag)

 

Formålet med forskningsprojektet bevæger sig således på tre samtidige spor:

  1. at udvikle forskningsbaseret viden om udsatte unge mødre ud fra deres eget perspektiv og ud fra deres egne erfaringer.
  2. at udvikle forskningsbaseret viden om udsatte unge mødre og deres børns livsforhold, livsbetingelser og udviklingsmuligheder.
  3. Fremadrettet at udvikle viden – sammen med de unge mødre – om forebyggende indsatser

 

Forskningsspørgsmålet, der stilles med udgangspunkt i ovenstående, handler derfor om:

Hvordan og under hvilke betingelser moderskab og omsorg udfolder sig blandt udsatte unge mødre med afsæt i mødrenes egne perspektiver, oplevelser af handlemuligheder og ståsteder i livet rettet mod at fremme livschancer for både mor og barn?

Det spørgsmål udfoldes i det følgende dels gennem projektets teoretiske grundlag såvel som gennem projektets forskningsdesign og metoder.

 

3. Forskningsprojektets teoretiske grundlag

Inden for forskningsfeltet knyttet til forældre og børn i det moderne samfund skelnes der traditionelt mellem at udforske det, der på engelsk omtales som henholdsvis parenthood og parenting. Mens parenthood (forældreskab) omfatter studier af sociale og kulturelle forventninger til forældre, viser parenting hen til studier af selve forældrepraksis, dvs. til forældres handlinger i hverdagslivet, hvorfor de gør, som de gør, og hvordan dette gøres i relation til deres børn (Stefansen, 2011). Det handlingsorienterede perspektiv er i fokus i nærværende forskningsprojekt og medvirker til at udforske de unge forældres generelle trivsel, livssituation og hverdagsliv såvel som deres børns trivsel og udvikling. Et handlingsorienteret perspektiv på forældrepraksis, der samtidig også tager afsæt i, at forældrepraksis forstås som både en social og meningsbærende praksis, der samtidig også må kontekstualiseres, dvs. at forældres måder af forstå sig selv og verden på til alle tider må relateres til de aktuelle materielle, kulturelle og sociale omstændigheder, de befinder sig i (Vincent, 2010).

En vigtig pointe direkte forbundet til kontekstualisering af forældrepraksis er, at der i dette forskningsprojekt er fokus på unge mødre (og fædre) under 22 år og deres små børn. En målgruppe som både i dansk og international forskning anskues som en særlig udsat gruppe i samfundet (Lagerberg, 2000; Nielsen & Nielsen, 2013; Peacock, et al., 2013). På et overordnet niveau er der to diskussioner, som pågår i forskningsfeltet knyttet til udsathed (Petersen, 2006, 2009, 2010, 2011). Den ene handler om, hvordan udsathed skal forstås ud fra et såkaldt strukturelt perspektiv, dvs. hvordan samfundsmæssige strukturer virker ind og får afgørende betydning for den enkeltes chancer i livet i forhold til skole, uddannelse, arbejde, sundhed og gode boligforhold (Hansen, 1986, 1988, 2003, 2005; Bourdieu, 2004; Bourdieu & Wacquant, 2004; Bourdieu & Passeron, 2005). Den anden diskussion er optaget af såkaldte individuelle forklaringsmodeller på den enkeltes udsathed. Her knyttes an til forståelser af udsathed omhandlende den enkeltes kognitive, sociale og emotionelle kompetencer, herunder også diagnoser og udviklingspsykologiske vanskeligheder (Ainsworth, 1978; Fraiberg, 1980; Bowlby, 1998; Gross et al.,2003; Hubbs-Tait et al., 2002; Laucht, 2003; Stern, 1985; Ziegenhain, 2004).

Nærværende projekt udgår fra og søger at bidrage til et fremvoksende forskningsfelt knyttet til udsathed blandt børn, unge og voksne. Et forskningsfelt som i højere grad er optaget af at udforske udsathed med afsæt i den enkeltes egetperspektiv og ståsted med henblik på at skabe viden om, hvordan livet opleves, erfares og udfordres for den enkelte (Højholt, 2002, 2005; Schwartz, 2005, 2007; Kousholt, 2005, 2006; Petersen, 2009, 2011, 2015 in press). I direkte forlængelse heraf anvendes begrebet sociale nødsituationer (Mathiesen, 1999), der analytisk og empirisk indrammer begrebet udsathed med afsæt i den enkeltes perspektiv og ståsted i livet og rummer en forståelse af menneskers problemer som knyttet til deres aktuelle konkrete deltagelse i deres liv og søger således derigennem at overskride determinerende og statiske forståelser af såvel tyngden som omfanget af udsathed. Dette teoretiske perspektiv åbner for empirisk og analytisk at indkredse de sociale nødsituationer, forældre og børn befinder sig i, såvel som hvilke indsatser der på kortere eller længere sigt kan iværksættes til forebyggelse af udsathed.

 

4. Projektets forskningsdesign og etiske overvejelser, herunder projektets tidsplan

Projektet placerer sig overordnet inden for den kvalitative forskningsmetode og anlægger samtidig et longitudinelt design, der bevirker, at både mødre, (fædre) og deres små børn kan følges empirisk over en cirka 2-årig tids- og udviklingsperiode.

De udsatte unge mødre, som forventes at deltage i forskningsprojektet, indkredses gennem et allerede etableret samarbejde med sundhedsplejen i Københavns Kommune, som rummer en enestående mulighed for at tilbyde unge mødre under 22 år at deltage i forskningsprojektet allerede under selve graviditetsforløbet.

At udforske unge mødres liv og livsbetingelser stiller krav om særlige etiske hensyn, således at mødrene, fædrene og de små børn under hele forskningsprojektet og efterfølgende er anonymiseret. Projektet anmeldes endvidere efter gældende regler til datatilsynet og efterlever datatilsynets krav til anonymitet i relation til forskning og formidling. Projektet følger endvidere dansk kodeks for integritet i forskning.

 

5. Projektets deltagere

Projektet tilrettelægges og udføres af projektleder Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d., Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet og projektet forankres samtidig i forskningsprogrammet Social- og specialpædagogik, Inklusion og Ledelse af Organisationer (SILO), hvor fokus er på sociale, kulturelle og læringsmæssige marginaliseringsprocesser og muligheden for gennem særligt tilrettelagt pædagogisk intervention at fremme udsatte børn, unge og voksnes livsmuligheder.  

 

6. Projektets formidling

Projektet følger Den Sociale Fonds skitserede strategi for formidling af forskningsprojektets resultater. Derudover vil projektets resultater formidles i både danske, nordiske og internationale tidsskrifter med henblik på at fremme og formidle dansk forskningsbaseret viden på området.