I første ombæring fokuseres på, 1) hvor skolelederne mærker, der er ”tryk” på efter reformen og hvordan de leder herpå, 2) hvordan eleverne kan mærke forandringerne og 3) igennem hvilke vidensnetværker reformen er kommet til verden.
Projektet evaluerer ikke reformen i traditionel forstand, men undersøger de intenderede og ikke-intenderede effekter af de nye uddannelsesstandarder, der lanceres af reformen (f.eks. læringscentrering, målstyring, affektivisering og inklusion), og hvordan de nye uddannelsesstandarder også bidrager til en rekonfiguration af folkeskolen – altså ændrer det, de samtidig er sat i verden for at styre.
Projektet forbinder den performative tilgang med en policy-specifik analytisk tilgang, der benævnes ’policy borrowing and lending’. Den tilgang fokuserer på reformernes processuelle karakter og inddrager lokale 'oversættelser' i forståelsen af reformer som sådan.
Projektet betragter ikke blot reformens lokale oversættelser som løs kobling mellem reform-ambition og lokal praksis, støj der bedst ignoreres eller forsøges overvundet gennem yderligere planlægning. Projektet interesserer sig snarere for disse oversættelser som en ressource til på den ene side øget forståelse for de organisatoriske udfordringer, spændinger, modsætninger og måske ligefrem uoverensstemmelser, som en reform udløser og på den anden side til øget organisatorisk læring som led i reformprocesserne.
Der produceres et stort datamateriale gennem hhv. et ledelsesperspektiv (interview), et børneperspektiv (interview) og policy perspektiv (dokumentanalyser og interview). Første dataindsamling er foregået i efteråret 2014 og vil danne grundlag for de indledende analyser og formidling, dvs. knap ½ år efter at reformen er trådt i værk. 30 ledere er interviewet og 10 børn fra hhv. 4/5 og 7. klasse. Videre arbejder vi med en netværksindeksering- og matrix med omkring 650 policy-dokumenter mhp. en netværksanalyse. Nedenfor er anført en ramme for tidsplan.
I disse år transformeres arkitekturen for det danske uddannelsessystem. Dette sker blandt andet gennem en omfattende internationalt inspireret uddannelsesstandardisering. Den netop igangsatte skolereform er seneste eksempel på udviklingen, der går i retning af styring på output snarere end på input, på læring snarere end på undervisning. Vores analytiske begreb for det er læringscentreret ledelse.
De nye uddannelsesstandarder giver anledning til markante ændringer i organisering af skoleledelse, arbejds- og undervisningstid for lærere og elever, tilrettelæggelse af skoledagen og curriculum og derfor også hvad og hvordan, der kan ledes og læres på landets skoler, og hvordan en sådan ledelse og læring kan organiseres. Reformernes læringscentrering er en radikal forandring og ligner reformer i andre OECD-lande, men har sine særlige danske træk, f.eks. at også læreres og elevers socio-emotionelle væren potentialiseres med henblik på læring, rum og grænser herimellem opløses (fx at interiør, legepladser og møbler gøres til læringsassistenter, at tid og bevægelse organiseres og optimeres på nye måder, fx at ikke bare undervisningstimer men også mellemrum i form af pauser, overgange, frikvarterer gøres til potentielle læringszoner).
Projektet sætter et internationalt fokus på disse skift ved at undersøge, hvordan internationale diskussioner og forskning oversættes og transformeres i en dansk sammenhæng. Projektet undersøger de intenderede såvel som de ikke-intenderede effekter af de nye måder at lede og organisere skolens kerneydelse på. Sådan som disse effekter må vise sig i forhold, hvad skolen bliver for en størrelse og hvilke elever, lærere og ledere, der produceres. Der findes kun sparsom viden om de veje gennem hvilke reformerne ændrer skolehverdagen, og hvordan skolehverdagens ledelses- og organiseringspraksisser omvendt også ændrer reformerne. Derfor er det vigtigt at indgå i tæt og forpligtende samarbejde med førende internationale forskere med erfaring i dette analytiske fokus, og som er internationalt anerkendt for udvikling af tilgange hertil. Ved at bringe TC Columbia University’s ekspertise i reformprocesser sammen med IUP/AU’s ekspertise i mikrometodologi, ’policy in the making’ og psykologiske forandringseffekter og UCCs empiriske ekspertise i skoleforskning samt kendskab til lærer- og lederpraksis kan vi styrke et ønsket analytisk skift fra udelukkende at fokusere på makrostrukturelle bevægelser eller mikrostrukturer i hverdagen til at fokusere på reformernes oversættelser og virke i lokale skolekontekster og sådan som de er informeret globalt.
