Læringslakmusprøven retter sig specifikt mod ledelse, der sigter på at styrke og forfølge et fokus på elevernes faglige læringsudbytte i relation til specifikke pædagogiske indsatser, tiltag eller projekter i skolen. Betegnelsen lakmusprøve er valgt for at billedgøre, hvordan de fem dimensioner i modellen hver især og tilsammen kan danne afsæt for en prøvetagning af, hvordan et givent tiltag tænkes at have eller kunne få betydning for udvikling af kvalitet i undervisningen og i elevernes læringsudbytte.

Læringslakmusprøven kan bruges i forbindelse med planlægning, udformning og prioritering af tiltag og projekter i skolen, men den kan også bruges som ramme for hverdagens løbende evaluering, analyse og diskussion af, hvordan igangværende initiativer eller rutiner og praksisser kan justeres og udvikles, hvis fokuseringen på undervisning og læringsudbytte skal styrkes. Der, hvor læringslakmusprøven adskiller sig fra fx den ofte anvendte SMTTE-model, er, at den netop ikke handler om generel projektstyring eller -ledelse. Idet læringslakmusprøven gør brug af modellen for elevcentreret ledelse, lægger den sig dels fast på, at slutmålet for et givet tiltag må være udvikling af skolens ”kerneydelse” – forstået som læringsudbytte, dels trækker den på teoretiske og forskningsbaserede eller informerede forudsætninger om, hvordan et givent tiltag får effekt.

Det, læringslakmusprøven tilbyder, er altså en måling på, hvor skarpt et givent tiltag forholder sig til et bestemt udbytte. Selvom ”målinger” i en pædagogisk sammenhæng naturligvis altid er mere komplekse end som så, er grundtanken, at konkrete indsatser, initiativer og projekter kan analyseres, diskuteres og diffrakteres ud fra de enkelte dimensioner i modellen.