DPU

Aarhus Universitets segl

Praksiseksempel: Arbejde med klimaændringerne på Arktis

 

Niels Bonderup Dohn er forsker fra DPU, Aarhus Universitet, og arbejder blandt andet med naturfagsdidaktik og inquiry based tilgange. Han peger på, at undervisningsaktiviteterne ikke må styres for stramt, hvis man vil sikre elevernes motivation.

Lektor Niels Bonderup Dohn fra Aarhus Universitet har introduceret en inquiry based-tilgang til arbejdet med interaktive laboratorier for projektets deltagende skoler. Dette har betydning for, hvordan man benytter simulationer i undervisningen, og Niels Bonderup Dohn peger på, at det vigtigste er, at eleverne har hvis grad af selvbestemmelse. 

Graden er selvbestemmelse er vigtig

Han refererer til Self-Determination Theory – en forskniningsbaseret teori, der beskriver tre centrale behov knyttet til elevens mulighed for at opleve indre motivation. Det drejer sig om autonomi, social forbundethed og et behov for at opleve sig kompetent. Behovet for autonomi er det vigtigste af de tre behov.

Oplevelsen af autonomi knytter an til en følelse af, at man handler ud fra sine egne værdier og interesser, der kan være med til at vise forskellige grader af elevens selvbestemmelse i undervisningsaktiviteterne og kommenterer i forhold til de forskellige former: 

  1. Ekstern regulering: “Her er der ingen oplevelse af kontrol og indflydelse hos eleven.”
  2. lntrojektiv regulering: “Her viser der sig en accept af regulering, men ikke rigtig som ens egen. Pri­mært ‘tager man den på sig’ for at undgå skyld, ængstelse eller af udven­dige årsager. Der er med andre ord en begrænset oplevelse af autonomi og indflydelse hos eleven.”
  3. Identifikativ regulering: “Her accepteres reguleringen og værdsættes som personligt vigtig. Eleven har her en betydelig oplevelse af indflydelse og autonomi.”
  4. Integreret regulering: “Her oplever eleven at have fuld indflydelse og autonomi, men da eleven stadigvæk er drevet af ydre hensyn, er der fortsat ikke tale om indre motivation.”
  5. Indre motivation: “Først i denne form er eleven drevet af interesse og glæde og oplever at have fuld indflydelse og autonomi.”

Denne gradinddeling af elevens autonomi i forhold til undervisningens aktiviteter og mål.  

“Hvis eleverne blot benytter en simulering, der er stramt struktureret og ikke giver frie valg, vil der være tale om ekstern regulering og introjektiv regulering. Det er dermed mere pligt end spændende,” forklarer Niels Bonderup Dohn.

Som at klø sig i nakken

Programmet Scratch er et gratis og velkendt programmeringssprog udviklet af amerikanske MIT og er med sin dynamiske og objektorienterede format et interessant værktøj at arbejde med i InterLab i forhold til at give eleverne mulighed for selv at skabe simulationer. Niels Bonderup Dohn har tidligere har undersøgt Scratch i undervisningskontekster, hvilket kommer flere af de deltagende skoler til gode. 

“Hvis forløbet ikke giver eleverne reelle frie valg, mister de interesse og motivation. Der skal være plads til personalisering og leg, og det kan lade sig gøre med Scratch – at de gør et produkt til deres helt eget,” forklarer han og fortsætter:

“Det er essentielt, at aktiviteterne ikke styres for stramt. Et meget lukket forløb er ikke gavnligt for motivationen. Der skal være plads til at eksperimentere med kodningen,” slutter han.