“Digitale kompetencer kan dække over en lang række af meget forskellige kompetencer – fra nogle meget specifikke tekniske færdigheder til kritisk og refleksiv håndtering af internettet som en vidensressource.”
Sådan indleder forskningsleder og lektor Christian Dalsgaard den første af tre videoer om digitale kompetencer lavet på baggrund af det nyligt afsluttede DiDaK-projekt. Projektet har undersøgt digitale kompetencer inden for en række gymnasiale fag. I projektet har CUDiM sammen med lærere på fem gymnasieskoler udarbejdet en række pædagogiske formater, der kan indarbejde digitale kompetencer direkte i fagene.
“Overordnet skelner vi mellem tre digitale kompetenceområder: Informationskompetencer, produktionskompetencer og deltagelseskompetencer. De tre områder peger på forskellige sider af digitale kompetencer, men der er også overlap mellem dem – og i konkrete undervisningspraksisser vil flere kompetenceområder være i spil på samme tid,” fortæller Christian Dalsgaard i den første video, der introducerer til en begrebslig afgrænsning af tre digitale kompetenceområder.
Den sidste video præsenterer en tilgang til, hvordan man på skoler kan arbejde med at indarbejde digitale kompetencer i undervisningsforløb.
Christian Dalsgaard pointe er, at arbejdet med pædagogiske formater kan være en måde at begynde arbejdet med digitale kompetencer på organisatorisk plan. Det kan samtidig være en effektiv måde at vidensdele og forankre kompetencerne i skolens pædagogiske arbejde.
Alle formater tager afsæt i en dialog mellem kernefaglighed og digital faglighed. Pædagogiske formater er ikke færdige undervisningsforløb, men er ressourcer, der giver input til og rammesætter lærernes arbejde med specifikke digitale kompetencer.
“Vi kan se, at lærere arbejder med digitale teknologier i spændingsfeltet mellem deres kernefaglighed, didaktik og en digital faglighed,”fortæller Christian Dalsgaard og peger på, at de tre perspektiver rummer meget forskellige anvendelser af digitale teknologier i undervisningen.
For eksempel oplever nogle gymnasielærere, at brugen af digitale teknologier kan resultere i uhensigtsmæssigt undervisning. Erfaringerne fra projektet viser, at det ofte er tilfældet, når de digitale teknologier bruges uden at være koblet til kernefagligheden.
Figuren i videoen herunder er at etablere en dialog mellem kernefaglige områder og begreber fra en digital faglighed. Her kunne et eksempel ifølge Christian Dalsgaard være, at man som historielærer sætter et vigtigt begreb som “kildekritik” fra historiefaget i dialog med begreber som søgemaskiner, hjemmesider, databaser og algoritmer.
Se videoen om Digitale kompetenceområder
Se videoen om Faglig anvendelse af digitale teknologier
Se videoen om Pædagogiske formater for digitale kompetencer i undervisningen
Hvordan skal arbejder vi konkret med digitale kompetencer i gymnasieskolens fag? Aarhus Universitet har sammen med fem gymnasieskolers lærere og ledere udviklet undervisningsforløb med digitale teknologier som drivkraft.
Projektet DiDaK – Digital Dannelse og Kompetenceudvikling er blevet gennemført i perioden 2017-19 og omdrejningspunktet har været at integrere digitale kompetencer i den konkrete undervisning. Forskerne har set, hvordan udviklingsforløbet også har påvirket de specifikke fagligheder, som flere steder er blevet udvidet med nye elementer.
“Den måde som jeg har arbejdet med digitale kompetencer på i Geografi, er især med en tanke på, at kursisterne skal være aktive. Det er dem, der skal arbejde,” fortæller Jesper Raunholt Christensen, Geografilærer på Aarhus HF og VUC.
Ifølge ham skal der laves en kritisk vurdering af hvilke digitale værktøjer, der giver mening i det specifikke fag, og hvad kan det give af kompetencer til eleverne – også på tværs af fag.
“Vi havde for eksempel et tværfagligt projekt, hvor kursisterne opdagede, at de kunne benytte Google Sheets til grafer i samfundsfag. Så de opdager også, at nogle af værktøjerne kan gå på tværs af fag og det motiverer,” fortæller han.
Idrætslærer Jakob Moesby Andersen fra Køge Gymnasium har også deltaget i DiDaK-projektet, og påpeger, at det også ligger som et krav i bekendtgørelsen, at der skal være noget digitalt i undervisningen. Her har det været oplagt at bruge videomateriale som en større del af ens idrætsundervisning.
“Man kan optage i fornuftig kvalitet, så man sagtens kan se de kropslige færdigheder, der er i spil – og dels også mulighederne for at dele videoerne relativt nemt med hinanden, men også til når de skal lave de færdige afleveringer,” fortæller han og giver et eksempel på brugen af video i undervisningen:
“De har konkret skulle arbejde med de praktiske færdigheder i en periode, og så har de fx i deres arbejde med spydkast skulle forbedre deres færdigheder og de har undervejs skulle tage nogle videobilleder af deres færdige spydkast og nogle af de øvelser, der er til at forbedre spydkastet. Der skulle gerne være et udgangspunkt for, hvad deres færdigheder her i disciplinen og så skulle der gerne være et slutbillede, så man kan se en udvikling af deres kropslige kompetencer,” pointerer han.
