DPU

Aarhus Universitets segl

Positiv psykologi

Om forskningsenheden

Forskningsenheden i positiv psykologi samler forskere, som er interesserede i fremme af personers og fællesskabers styrker, trivsel og resiliens via indsigter fra positiv psykologi og beslægtede fagområder. Enheden koordinerer positiv-psykologi-baseret forskning, uddannelse (fx master i positiv psykologi), videns-udveksling og talentudvikling (fx ph.d.-uddannelse).

Positiv psykologi er det videnskabelige studie af trivsel, individuelle styrker samt rammer for fremme af personers styrker trivsel. Det er et verdensomspændende forskningsfelt, med videnskabelige tidsskrifter, foreninger og konferencer på alle fem kontinenter og medlemmer i mere end 70 lande. Siden grundlæggelsen af positiv psykologi omkring årtusindskiftet er der gennemført og publiceret over 2.000 videnskabelige undersøgelser i anerkendte tidsskrifter, og der er i dag grundlag for at anvende mange af indsigterne i pædagogik, uddannelse og arbejdsliv.  

Som et eksempel på sidstnævnte har forskningsenheden for positiv psykologi har siden 2011 dannet faglig baggrund for Masteruddannelsen i Positiv Psykologi (MoPP) med omkring 500 indskrevne studerende frem til i dag. Uddannelsen har fra 2021 skiftet navn til Master i trivsels- og ressourcepsykologi. Uddannelsen giver studerende indsigt i de vigtigste positiv-psykologiske teorier metoder og redskaber til brug i pædagogik, uddannelse og arbejdsliv.

Aktuelle projekter

Forskningsenheden er aktivt engageret i følgende forskningsprojekter og videnskabelige initiativer:

  • UPRIGHT! – Et internationalt forskningsprojekt vedr. resiliens i skolen. Finansieret af EU, Horizon 2020.
  • Dansk Trivselsforum i samarbejde med Dansk Center for Undervisningsmiljø
  • European Network of Positive Psychology (ENPP), som bl.a. afholder internationale konferencer hvert andet år. Næste gang er sommeren 2020 i Reykjavik.
  • International Positive Psychology Association (IPPA)
  • Optentia Research Focus Area, North-West University, South Africa

Deltagere

Navn Jobtitel E-mail Telefon Bygning
Andersen, Frans Ørsted Lektor frans@edu.au.dk +4521653749 1483, 549 /Kbh:D139
Knoop, Hans Henrik Lektor knoop@edu.au.dk +4520954960 1483, 554
Ravn, Ib Lektor emeritus ravn@edu.au.dk +4528959501 B, 114b