Jørgen Huggler, mangeårig lektor i pædagogisk filosofi ved DPU, Aarhus Universitet, er død.

Jørgen var igennem mange år en både vigtig og vellidt skikkelse i det danske filosofiske miljø. Han var formand for Dansk Filosofisk Selskab fra 2012 til 2016/2017, ansvarshavende redaktør for ‘Studier i Pædagogisk Filosofi’ fra tidsskriftets oprettelse i 2010, til det i 2023 skiftede navn til ‘Nordiske Studier i Pedagogisk Filosofi’, og afdelingsleder for afdelingen for Generel pædagogik og Pædagogisk filosofi på DPU fra 2021 til 2024.

Først og fremmest var Jørgen dog filosof af den gode, gamle skole. Han blev uddannet magister i filosofi fra Københavns Universitet i 1992, og blev dr.phil. fra Aarhus Universitet i 1999 med disputatsen ‘Hegels skeptiske vej til den absolutte viden. En analyse af Phänomenologie des Geistes’. Jeg var selv blandt publikum til forsvarshandlingen, sammen med ikke blot størstedelen af de aarhusianske filosoffer og idéhistorikere, men også forfatteren Svend Aage Madsen, der yndede at dukke op til den slags ting. Dengang forstod jeg ikke synderligt meget af, hvad der foregik - Hegel var endnu ikke blevet min ting - men det var det første filosofiske disputatsforsvar i min tid som studerende, så det skulle jeg selvfølgelig med til, også selvom Jørgen officielt var tilknyttet idehistorie, ikke filosofi.

At Jørgen var filosof af den gode gamle skole skal tages helt bogstaveligt. Hans primære interesse og fokus var filosofihistorie og de filosofihistoriske klassikere, med særlig vægt på Kant, Hegel og den tyske idealisme bredt forstået. Det er gammel, klassisk filosofi, så det batter.

Men Jørgen var både bredt og dybt funderet i den filosofihistoriske kanon. Han var hvad man, med et lidt gammeldags ord, nok vil kalde belæst, og hans filosofiske arbejde var altid båret af en dyb, men ikke ukritisk, respekt for originalteksterne, der selvfølgelig skulle læses på originalsproget. Et hurtigt blik på titlerne på nogle af Jørgens udgivne tekster giver en god idé om bredden i hans filosofihistoriske interesser:

• ‘Leibniz om begrebet individuel substans - og den fluktuerende krop’, i ‘Aigis: nordisk tidsskrift for klassiske studier’, 21(1) (2021)
• Oversætter af W. v. Humboldt "Teorien om menneskets dannelse. Et fragment" i ‘Pædagogikkens fundamenter: 25 tekster om opdragelse og undervisning’ red. L. Cone (2021)
• ‘Democracy, General Will, and Political Formation. Friedrich Schlegel's Critique and Reconstruction of the Concept of 'Republicanism'’ i ‘Romantik : Journal for the Study of Romanticisms’, 9(1) (2020)
• ‘Peter Zinkernagel and David Favrholdt: A Response to George Berkeley in Twentieth-Century Danish Philosophy’ i ‘Danish Yearbook of Philosophy’, 53(1) (2020).
• ‘Faith and knowledge: remarks inspired by Søren Kierkegaard’s Philosophical Fragments’ i ‘Kierkegaard Studies Yearbook’, 23(1) (2018)
• ‘Culture and paradox in Kant's philosophy of education’, i ‘Kant and Education: Interpretations and Commentary’, red. K. Roth & C. Surprenant (2011).
• ‘Das absolute Wissen in der "Phänomenologie des Geistes"’ i ‘Hegel-Jahrbuch’ (2001)

Jørgen var også af den gamle skole i den forstand, at hans filosofiske interesser var netop filosofiske, og ikke i nogen synderlig grad var påvirket eller motiveret af hverken tidsåndens krav eller den stadigt mere omsiggribende tværfaglighed, som i disse år fylder mere og mere på landets universiteter. At fordybe sig i en enkelt filosofs tænkning, eller bruge et år eller to på at læse sig ind i et filosofisk hovedværk, er noget som det er svært at få tid og finde plads til i en moderne akademisk karriere, men det var det, som Jørgen brændte for og var god til. Hvis man ville have en kyndig bemærkning om en filosofihistoriske tekst, som man overvejede at kaste sig over, så var Jørgen en god mand at spørge. Han havde ret sikkert enten læst den, eller læst om den. Og ellers kunne han altid spørge Lise, hvis filosofiske interesser supplerede og understøttede Jørgens.

Det var ikke fordi Jørgen havde noget imod hverken andre fag eller det tværfaglige som sådan. Det var bare ikke noget, han selv var interesseret i at dyrke, medmindre det var relevant for fortolkningen af en filosofisk tekst, eller forståelsen af et filosofisk problem. Filosofien kom først, og så måtte andre fag indrette sig efter det.

Jeg var selv kollega med Jørgen på DPU fra 2011 til 2019, og har haft utallige gode filosofiske - og mindre filosofiske - snakke med ham til frokostmøder, over middage og til konferencer, både før og efter vi arbejdede sammen. Jeg har overnattet hjemme hos Jørgen og Lise, når det efter et fagligt arrangement blev for sent at tage toget hjem til Aarhus. Og i 2024 bidrog vi begge til den danske markering af 300-året for Kants fødsel med oplæg på Dansk Filosofisk Selskabs årsmøde og opfølgende artikler i Tidsskriftet Paradoks.

De to artikler om Kants ‘Kritik af den rene fornuft’ som Jørgen bidrog med, ‘Sandhedens land’ og ‘Tågehavet og det ubetingede’, blev det sidste han nåede at få udgivet. De kan læses her: https://paradoks.nu/.../om-immanuel-kants-kritik-af-den.../ og her: https://paradoks.nu/.../om-immanuel-kants-kritik-af-den.../

Jeg vil savne Jørgen. Det er vi mange der vil. Ære være hans minde, og gode tanker til Lise og familien.

Carsten Fogh Nielsen, Syddansk Universitet