Anne Morin, lektor, DPU, Aarhus Universitet

PPR skal ofte som en del af deres opgavehåndtering og professionalitet i arbejdet med inklusion af børn og unge i mistrivsel og udsatte positioner, samarbejde med andre professioner og på tværs af sektorer. Workshoppen tematiserer hvordan samarbejde på tværs af strukturelt adskilte sektorer som sundhedssektoren og uddannelsessektoren er en del af betingelserne for PPR´s opgaveløsning. Der fremlægges resultater fra følgeforskning af et udviklingsprojekt iværksat af flere Regionale Børnepsykiatriske Centre i Danmark med det formål at udvikle et tværprofessionelt- og tværsektorielt samarbejde om tidlig indsats for børn og unge, der oplever psykiske problemer og mistrivsel. Der tages empirisk udgangspunkt i to modeller der refereres til i udviklingsprojektet, samt interview med professionelle fra udviklingsprojektet om samarbejdende praksis mellem PPR-psykologer og børnepsykiatri. Med udgangspunkt i de to modeller, der benyttes som strukturerende for flere af de procedurer som anvendes i det forebyggende tværsektorielle samarbejde diskuteres dilemmaer, begrænsninger og muligheder mellem systemlogikker og hverdagspraksis på tværs af PPR og det psykiatriske sundhedsvæsen.

Kristoffer Dalgaard Olsen, Psykologfaglig leder og Birgitte Østerlund Aagaard, leder, Kolding PPR

I workshoppen præsenteres det igangværende arbejde i PPR Kolding med at organisere det let tilgængelige behandlingstilbud, så det i højere grad afspejler PPR’s eksisterende kerneopgaver og praksis, end det afspejler en klinisk behandlingspraksis. Konkret har vi gjort det sådan, at der er taget 7 timer ud af alle psykologers eksisterende opgavepakker og disse er dedikerede til let tilgængelig behandling. Herved har vi ikke et lille team som ’kun’ laver behandling, men en hel psykologgruppe som har lettere behandling, som én af deres opgaver. Vi arbejder ud fra den grundlæggende ide at alt, hvad vi foretager os, gør vi for at styrke elevernes udviklingsmuligheder, samt at der skal være sammenhæng mellem vores indsatser og de vigtigste sammenhænge og relationer, som eleverne indgår i. På baggrund af udviklingsarbejdet i Kolding lægges op til diskussion om hvordan PPRs indsatser, herunder let tilgængelig behandling, kan organiseres på en måde så det understøtter PPR’s kerneopgave, faglighed og ikke mindst værdier - og dermed modarbejde den latente tendens til at de forskellige strømninger trækker PPR i forskellige, ikke kompatible retninger.

Ida Danneskiold-Samsøe, postdoc og Bjørg Kjær, lektor, DPU, Aarhus Universitet

I almenpædagogiske sammenhænge har der de senere år været øget efterspørgsel efter specialpædagogiske indsatser. Inklusionsbestræbelserne kalder på, at denne specialpædagogik er informeret af flere fagområder fx psykologi, psykiatri og pædagogik. Men hvordan integreres specialiserede indsatser og lettere behandling, så de bliver en del af det almene hverdagslivs pædagogik? Kan vi sige noget om, hvad der karakteriserer indsatser, der hjælper børn i vanskeligheder ind i de sociale fællesskaber og dermed øger den almenpædagogiske praksis mulighed for at forebygge? I denne workshop diskuterer vi det pædagogiske arbejdes forebyggende og inkluderende potentiale. Gennem konkrete eksempler illustrerer vi, hvordan forskellige børn stilladseres og guides på måder, der forebygger behandling og skaber bedre sammenhæng mellem special- og almenpædagogiske indsatser. Dermed illustrerer vi hvad PPR kan fokusere på, for at understøtte dette arbejde.

Johanne Felbo, PPR-chef i Aalborg Kommune

PPR-feltet har igennem mange år været præget af kontinuerlige forandringer og omorganiseringer, bl.a. med flere og udvidede opgaver og målgrupper. Samtidig ses på tværs af mange kommuner en høj gennemstrømning af PPR-medarbejdere. Det er derfor en central ledelsesmæssig opgave at finde veje til at skabe en attraktiv arbejdsplads, hvor PPR-medarbejdere har lyst til at blive i længere tid.

I hverdagen må PPR´s medarbejdere navigere i og håndtere et stort pres på forskellige typer arbejdsopgaver, hvor opgaveporteføljen bliver stadig mere sammensat og kompleks. Samtidig møder PPR-medarbejderne ofte modstridende ønsker og forventninger til selve opgaveløsningen.

I Aalborg Kommune har PPR-ledelsen igennem længere tid arbejdet med at udvikle PPR og den tværprofessionelle organisering, så der skabes gode muligheder og betingelser for PPR´s medarbejdere - i bestræbelsen på at kunne levere relevante tilbud og indsatser tæt på praksis.

På baggrund af arbejdet i PPR Aalborg lægges der på denne workshop op til bredere diskussioner af nogle af de ledelsesmæssige og organisatoriske dilemmaer, udfordringer og løsninger på den komplekse opgaveportefølje, som PPR skal håndtere - kombineret med en bestræbelse på at skabe en god og attraktiv arbejdsplads.

Pia Bengtson, Skoleleder & Rikke Gori Christensen, Afdelingsleder på Frejlev Skole i Aalborg Kommune, og Charlotte Dyreborg Madsen, adjunkt, DPU, Aarhus universitet

På denne workshop præsenteres eksempler på, hvordan Frejlev Skole har arbejdet med at omtænke skolens specialpædagogiske tilbud; fra at være et kommunalt diagnosespecifikt tilbud - til at blive det, man i Aalborg Kommune nu kalder Fokusklasse. Her går børn med forskellige specialpædagogiske behov i klasse sammen i deres lokalområde, og ideen er, at pædagogikken og didaktikken skal tage afsæt i børnenes forskelligheder - og ikke i deres diagnoser. Frejlev Skole er gået foran i denne kommunale udviklingsproces ved at gentænke de specialpædagogiske tilgange, organiseringer og pædagogiske grundforståelser. I Fokusklassen arbejdes der fx med at udvikle læringsfællesskaber omkring forskellige valgfag. Dette har blandt andet bidraget til, at elever, der tidligere har været udfordret i forhold til fremmøde, er begyndt at komme i skole igen. På workshoppen præsenteres de ledelsesmæssige perspektiver og begrundelser for dette udviklingsarbejde samt forskellige eksempler på valgfagsaktiviteter, som er blevet fællesskabende og har skabt deltagelsesmuligheder for flere elever.

Desuden præsenteres skolens arbejde med ”Stærke Fællesskaber”, som er Aalborg Kommunes overordnede fælles vision. Hvor der tidligere har været en stigende tendens til, at stadig flere børn blev oplevet som vanskelige at inkludere i skolens almenklasser, har Frejlev Skole fået vendt denne tendens; bl.a. igennem en præventiv og struktureret vejledningsindsats fra skolens ressourcepersoner rettet mod pædagoger og lærere, samt et vedholdende ledelsesmæssigt fokus på at understøtte praksisudvikling. Dette udviklingsarbejde vil ligeledes blive præsenteret på workshoppen, hvor der lægges op til dialog om skoleledelsens muligheder for at understøtte en praksisudvikling, der skaber nye og flere deltagelsesmuligheder på både det almene og specialpædagogiske område.

Kurt Bendix-Olsen, lektor, UCL & Anja Hvidtfeldt Stanek, lektor, institut for psykologi, SDU

Workshoppen sætter fokus på tværfaglige indsatser, der i samarbejde med den pædagogiske praksis i dagtilbud (dagpleje, vuggestue og børnehave) kan understøtte deltagelsesmuligheder for børn i bekymringsvækkende situationer. Gennem flere år har vi fulgt faglige bestræbelser fra forskellige steder og positioner og været optaget af at udforske, hvad de forskellige professionelle prøver at komme til, og hvilke barrierer de støder på undervejs. Der er mange komplekse forhold, der stiller betingelser for det konkrete samarbejde, og som spiller sammen på heldige og uheldige måder. I workshoppen vil vi med afsæt i begreber om ’deltagelses- og indsatslandskaber’ præsentere eksempler på, hvordan lovgivning, visitationspraksis, opsporingsmetoder, tværprofessionelle møderækker, læreplaner, pædagogiske trends mv. har betydning for børns adgang til samvær og fællesskaber i hverdagen. Workshoppen inviterer til en fælles diskussion af ’indsats- og deltagelseslandskaber’, som et forsøg på at analysere faglig bekymring, udsathed og (mis)trivsel som et bredt samarbejde om at skabe betingelser i hverdagslivet, hvor børns subjektivitet og livsførelse sættes i centrum, for at indsatser og praksisudvikling kan få positiv betydning for det enkelte barn og for børnelivet generelt.

Camilla Lønquist Jæger, indskolingsleder på Grøndalsvængets Skole og tidl. lærer, og Thomas Gylling-Andersen, psykolog og ph.d.-studerende, DPU

Hvordan kan et skærpet blik for de udfordringer, som børn i udsatte positioner oplever i hverdagslivet, udgøre afsættet for udviklingen af pædagogiske tiltag, der kan danne udviklingsbetingelser for hele børnefællesskabet i en folkeskoleklasse? Dette spørgsmål vil danne grundlag for workshoppen, hvor vi vil tematisere og diskutere, hvordan skolens professionelle gennem tværfaglige samarbejder kan bygge bro mellem de individorienterede indsatser og de alment forebyggende tiltag rettet mod børns fællesskaber. Med udgangspunkt i case-eksempler fra vores treårige praksisudviklende forskningssamarbejde på en folkeskole (fra 2019-2022 hvor Camilla var lærer) vil vi præsentere konkrete bud på, hvordan man kan forsøge at realisere denne ambition i praksis. Baseret på vores erfaringer med at samarbejde på tværs af lærer- og psykologfagligheden, vil vi lægge op til en fælles diskussion af det tværfaglige samarbejdes muligheder, dilemmaer og begrænsninger. Camillas seneste erfaringer som indskolingsleder vil desuden være afsæt for en fælles diskussion af, hvilken rolle både ledelsen og skolens øvrige professionelle har at spille, når man på tværs af folkeskolens organisatoriske niveauer forsøger at komme i mål med ambitionen om at bygge bro mellem de individ- og fællesskabsorienterede tiltag.

Anders Preus Hansen, PPR-psykolog, PPR Hillerød

I denne workshop præsenteres et pilotprojekt hvor PPR i samarbejde med en folkeskole i Hillerød Kommune  har etableret en Åben Anonym Rådgivning for hele folkeskolens aktørfællesskab. Ambitionen med den Åbne Anonyme Rådgivning er at stille psykologfagligheden til rådighed ud fra devisen: i rette form og til rette tid?

I nyere tid er flere og flere børnefamilier præget af, at én eller flere af børnene oplever mistrivsel i forbindelse med deres skolegang. En betingelse, der både kan ende i skolevægring, mistrivsel, diagnosticering og social eksklusion, hvis ikke systemerne når at hjælpe rigtigt og i rette tid. Efterspørgsel på psykologhjælp er stigende, og meget tyder på, at der kunne være behov for en nyorientering i måden vi stiller psykologfagligheden til rådighed på. Dette pilotprojekt forsøger at afprøve et nyt interventionsformat i samarbejdet mellem PPR-psykologen og folkeskolen. Vi undersøger systemisk og kritisk både rummet, økosystemet omkring og derfra indholdet i det, vi taler om. Kom og hør om vores resultater og måske kan vi inspirere dig til at tænke nyt om psykologfaglighedens form og indhold hos PPR.