15. november 2024
DPU afholder 15. november 2024 den årlige konference Danskfagets dag.
Dagen byder på fire keynote-forelæsninger og to paneldebatter.
Professor Helene Illeris fra Universitet i Agder åbner konferencen med en forelæsning om ’Æstetiske læreprocesser i en antropocæn og post-digital tid’.
Senere på dagen tager tre DPU-forskere afsæt i deres aktuelle forskning, når de i korte forelæsninger præsenterer hver deres perspektiv på danskfaget.
Helle Pia Laursen fortæller om ’Det metasprogende læringsrum’, Kristine Kabel om ’Ideudvikling som kreativ, multimodal og fælles proces i dansk’ og Simon Skov Fougt om ’Elevers interaktioner med læseforståelsesspørgsmål i PIRLS.’
I de to paneldebatter præsenterer seks ph.d.-studerende med afsæt i deres projekter nye forskningsvinkler på hhv. læremidler og litteraturundervisning i danskfaget.
Hvilket danskfag er spiret frem i dagens løb? Det spørgsmål giver professor Jeppe Bundsgaard til sidst sit svar på, når han samler op på konferencen.
Fredag d. 15. november 2024 kl. 9.30 - 16.00
DPU, Aarhus Universitet, Festsalen (A 220), Tuborgvej 164, 2400 København NV
Deltagerpris: 1300,- kr.
Pris for studerende: 450,- kr.