Oplægget er baseret på et observationsstudie i en børnehaveklasse med fokus på modtagerforhold i børns tidlige skrivning koblet til brugen af it. Under observationerne bemærkede jeg en stor motivation blandt børnene for at skrive tekster. Børnenes digitale tekster bliver vist frem for hele klassen på klassens elektroniske skærm og samtidig genfortæller eller læser børnene op af egne tekster. Konklusionen i opgaven er, at børnenes bevidsthed om at deres tekster har reelle autentiske modtagere, nemlig deres klassekammerater, skaber motivation for og glæde ved at skrive. Skrivedidaktikken i klassen beskrives som funktionel og kommunikativ.
Dansklæreren er med Fælles mål forpligtet til at undervise i dansk som talt sprog. I den danske folkeskole er der imidlertid ingen tradition for at arbejde med mundtlighedspædagogik. Så hvordan håndterer indskolingsdansklærere den svære mundtlighed i undervisningen, hvilken praksis har de udviklet omkring denne, og hvordan forholder de sig til at planlægge mundtlighedspædagogisk ud fra Fælles mål? Disse spørgsmål er i projektet søgt belyst med en række kvalitative interviews af indskolingslærere i folkeskolen og oplægget vil afslutningsvis komme med et beskedent bud på, hvordan man som indskolingslærer kan komme lidt videre med undervisningen i mundtlighed.
Hvad evaluerer lærere, når de får skriftlige danskopgaver fra 9. klasses elever? Opnår 0eleverne læring gennem lærernes feedback – eller er lærerens kommentarer spild af tid? Jeg vil forsøge at give et bud på et evalueringssystem, som støtter elevernes læring, og samtidig giver læreren et overblik over den enkelte elevs faglige læring og udvikling.
Implementeringen af Ny Skriftlighed på stx involverer såvel det politiske beslutningsplan som lærernes didaktiske praksis. Oplægget beskriver arbejdet med at undersøge denne implementeringsproces og resultaterne af undersøgelsen.
Er det muligt at integrere den i tiden omtalte interaktivitet i digitale danskfaglige læremidler trods fagets hermeneutiske grundlag? Dette spørgsmål er særdeles aktuelt for mange moderne forlag, og udfordringen påvirker i mange tilfælde læremidlernes intention, sammenhæng og progression. Oplægget belyser begrebet interaktivitet i digitale læremidler samt forholdet mellem de forskellige institutioners læremiddelkultur og det enkelte læremiddels didaktiske design.
