Hvordan adskiller DPU's kandidatuddannelser sig fra hinanden - og hvor meget ligner de hinanden?
Her kan du sammenligne uddannelserne gennem fire spørgsmål, som vi har stillet til vores undervisere og studerende.
Det, der særligt kendetegner kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi er, at de studerende lærer
De studerende lærer at beskrive, forstå og forklare sociale processer og problemstillinger ved hjælp af sociologisk-pædagogiske begreber (fx uddannelse og sociale ulighed; viden og magtforhold, etc.)
Tilegnelse og uddybelse af videnskabelige analysemetoder til pædagogisk-sociologiske relevante problemstillinger på
Det gensidige afhængighedsforhold mellem disse forskellige niveauer er væsentligt.
Kendskab til og fortrolighed med forskellige pædagogisk-sociologiske forklaringssammenhænge som forudsætning for at kunne diskutere dem kritisk fra flere perspektiver og endelig også at kunne anvende dem.
.
Vi arbejder med den del af pædagogikken, som vedrører matematikholdig læring og undervisning – matematikkens didaktik. Det gælder både undervisning som den har fundet sted og aktuelt foregår forskellige steder i uddannelsessystemet, og refleksioner over hvordan en sådan undervisning potentielt kunne og burde finde sted – og ikke mindst hvorfor.
Vi arbejder med den del af pædagogikken, som vedrører undervisning og specifikt undervisning i dansk i forskellige undervisningskontekster. Vi beskæftiger os både med teorier om de problemstillinger og muligheder, der er forbundet med undervisning i danskfag, med danskfaglige praksisser som aktuelt foregår forskellige steder i uddannelsessystemet, og med refleksioner over hvordan undervisning i dansk potentielt kunne eller burde finde sted – og hvorfor.
Uddannelsen beskæftiger sig kritisk og kreativt med teknologier som en potentiel forstærker - eller formindsker - af individuel, organisatorisk og kollektiv formåen. Vi arbejder med en design-tilgang og -metodologi til at fremme læring, handlekraft, trivsel og resiliens ved hjælp af samskabelse med og inddragelse af studerende og eksterne partnere.
Vi arbejder med pædagogik, almen og fagdidaktik i et bredt perspektiv ved at undersøge, hvordan forskellige former for materialitet og kultur såsom steder og genstande støtter måder at lære på, og hvordan læremidler såsom bøger og programmer også er en materiel kultur. Derved er vi fx optaget af, hvordan skolearkitektur kan stimulere måder at undervise og lære på.
Kandidatuddannelsen i Generel Pædagogik bearbejder spørgsmålet om, hvad der kendetegner pædagogiske problemstillinger i relation til opdragelse, omsorg, uddannelse, dannelse, læring og didaktik, samt hvorledes de kan analyseres og kritisk diskuteres.
På uddannelsen tager vi udgangspunkt i teorier om det pædagogiske og i pædagogikkens historie i relation til discipliner som psykologi, sociologi, antropologi og filosofi.
Studerende lærer, hvordan man undersøger dette både fra et subjektivt, institutionelt og samfundsmæssigt perspektiv, og hvordan man bruger teorier og begreber til at belyse for eksempel omsorg, lærings- og dannelsesprocesser, samt sociale og etiske dimensioner, der er knyttet hertil.
Uddannelsen giver mulighed for både fordybelse og for at specialisere sig i forhold til forskellige aspekter af børns, unges og voksnes opdragelse, dannelse og uddannelse.
På Pædagogisk antropologi undersøger vi ’det pædagogiske’, som alle de måder ’nogen vil noget med nogen’ i menneskelige relationer, sammenhænge og institutioner. Det omfatter formative projekter, processer og praksisser. Det kan være socialisering, civilisering, optimering eller integration i familien, børnehaver, skoler, på arbejdspladser, i lokalsamfund, på gadeplan, og i subkulturelle, transnationale eller teknologisk medierede fællesskaber, men også fra politisk side, som det kommer til udtryk i politiske interventioner.
På kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi læser vi klassiske og moderne filosofiske og pædagogisk-filosofiske tekster, der enten direkte omhandler pædagogik og/eller behandler grundlæggende problemstillinger, som er relevante for pædagogik. Pædagogik indgår således både direkte og indirekte i de tekster, som vi læser. Eksempelvis er emner som dannelse, etik, viden og læring både pædagogisk og filosofisk relevante. På denne måde arbejder vi med at opøve et historisk og systematisk filosofisk overblik og en grundlæggende pædagogisk-filosofisk forståelse hos de studerende, som de kan anvende analytisk, refleksivt og kritisk i forhold til pædagogisk praksis og teori. Vi arbejder med i undervisningen at anskueliggøre de pædagogisk-filosofiske problemstillinger, som de viser sig i praksis og i faglige diskurser.
Begrebet pædagogik anvendes om de mange forskellige former for praksis, der har personers læring og udvikling som formål. Det er vigtigt at være opmærksom på kompleksiteten i menneskelige lærings- og udviklingsprocesser. Derfor arbejder vi på kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi med at forstå pædagogikkens ‘genstand’ i dens forskellige aspekter – som f.eks. følelser, motiver, tænkning, evner, hjerneprocesser, problemer, seksualitet, selvforhold og fællesskaber.
Uddannelsen retter sig mod et bredt spektrum af pædagogisk psykologiske praksisfelter, f.eks. dagtilbud, skoler, ungdomsuddannelser og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, men også mod pædagogiske problemstillinger i fx familier og hverdagsliv, social- og sundhedsinstitutioner, organisationer og arbejdspladser.
Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi har en linje i pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR), som uddannede lærere kan optages på.
På uddannelsens forskellige moduler analyseres pædagogisk praksis ved at trække på sociologisk teori og forskningsbaseret viden. På baggrund af analyserne arbejder vi med at forstå, reflektere og diskutere særlige aktuelle problemer. Studieordningen angiver den fælles ramme, inden for hvilken undervisere og studerende arbejder. Vi lægger vægt på de studerendes eget arbejde, på gruppearbejde og på vejledning.
På uddannelsesvidenskab arbejder vi med pædagogik som et politisk, styringsmæssigt, organisatorisk og historisk tema med afgørende betydning for vores samfund. Som studerende lærer du, hvordan politiske og organisatoriske forhold former betingelser for uddannelse og pædagogik både nationalt og internationalt.
”Der er mange gode ting ved Didaktik (Matematik), fx interessante emner, inspirerende undervisere og en god sammenhæng gennem hele uddannelsen. Det jeg holder mest af, er kulturen på studiet. Vi hjælper alle hinanden, og bruger vores forskellige styrker og baggrunde til at styrke hinandens arbejde og læring. Der er også et fantastisk
samarbejde mellem studerende og underviserne.”
”Det jeg synes er det bedste ved at læse Didaktik (Dansk) er, at uddannelsen er forskningsbaseret. Jeg kommer fra en reformbaseret uddannelse, og der er en verden til forskel. På Didaktik præsenteres vi bredt for retninger indenfor didaktikken og lærer at tage stilling og sætte disse i en kontekst. Vi lærer at være kritiske og træffe vigtige valg, samt argumentere for dette. Det forskningsbaserede betyder også, at vi bliver præsenteret for den nyeste viden og de nyeste projekter inden for faget, og i kombination med den ældre teori bliver vi i stand til selv at udvikle teori og metoder, som kan gøre en forskel i samfundet. Didaktik (Dansk) er en uddannelse, med stor valgfrihed, og kun grundet den brede indføring i teori og forskning er vi som studerende i stand til at håndtere denne valgfrihed.”
”Det bedste ved at studere på uddannelsen er undervisernes engagement. Det er fantastisk at få lov til at dykke ned i et fag, som rører en og samtidig dykke ned i det, og brede feltet ud. Undervisernes lange erfaringer og enorme viden gør mig som studerende meget mere engageret og tændt på emnerne end ellers. Derudover synes jeg, det er rigtig rart, at vi også har moduler med studerende fra andre uddannelser. Det giver både fagligt og socialt rigtig god mening.”
"Det bedste ved at studere på IT Didaktisk Design, er at man på trods af at det er et studie, der primært finder sted online, stadig har gode muligheder for at være sammen om at skabe viden og læring. ITDD er præget af undervisere der brænder for studiet og er gode til at formidle deres engagement. Studiet giver derfor også gode muligheder for at man som studerende kan få forenet ens egen kreativitet med både teori og praksis."
I materiel kultur didaktik er det faglige felt og fagets metoder alsidige og kreative, og det giver den studerende mulighed for at udvælge og udforske lige netop det, som man brænder for. Uddannelsen lægger vægt på, at teori og praksis følges ad, når man som studerende kastes ud i at afprøve teorierne i virkeligheden. Og samtidig bidrager de studerende til uddannelsen med forskelligartede uddannelses- og erhvervserfaringer, som udvider vores fælles forståelse af materiel kultur didaktik.
"Som studerende på GP får man en bred indsigt i mange af de pædagogiske nabo-discipliner: filosofi, antropologi, sociologi samt psykologi. Derved tilegner man sig forskellige kompetencer og metoder, som gør, at man får en skarp analytisk tilgang til at løse problemstillinger fra flere vinkler, og ikke kun med en psykologisk synsvinkel. Som GP’er bliver det tydeligt, at samfundet har behov for udvikling af pædagogisk praksis vedhjælp af pædagogiske begreber og teorier samt disciplinær forskning om pædagogik."
"Det bedste ved at læse pædagogisk antropologi er, at man trænes i ’den villede undren’, for at undersøge, hvorfor mennesker handler og tænker som de gør i betydningsfællesskaber, som de både former og formes af. At underviserne på uddannelsen inddrager deres egen forskning i forelæsningerne og derved aktualiserer teorierne, begreberne og metoderne gennem deres studier af lokale og hverdagslige situationer. At teori og metode bliver ’masseret ind’ igennem feltarbejds- og specialeprocessen - det giver både relevant erfaring med praksis og en unik mulighed for fordybelse og læring."
"Som studerende bliver man inviteret ind i et tænkende univers af undervisere der har et indgående kendskab til fagområdet. Under studiet for man muligheden for at fordybe sig i pædagogisk teori og -filosofi. Der fokuseres på at læse, forstå og fortolke pædagogiske tænkere igennem tiden, hvilket bidrager med perspektiver til at forstå og anskue pædagogik og pædagogisk praksis.
En anden fordel er studiets størrelse. Pædagogisk filosofi er et mindre studie, så man lærer sine medstuderende og undervisere at kende, både i undervisningsmæssige sammenhæng men også i form af sociale arrangementer på studiet"
tekst er på vej
"Som studerende får vi får indsigt i mange forskellige faglige hjørner af uddannelse som videnskab. Samtidig er der god mulighed for at specialisere sig i forhold egne interesser og erfaringer. Men den mest afgørende faktor er det hjertevarme miljø, hvor alle forsøger at gør hinanden bedre, uden konkurrence. Det er oplagt at vælge KA i Uddannelsesvidenskab, hvis du er interesseret i indgå i et studiemiljø, hvor der arbejdes med udviklingen af mennesker og organisationer samt forbindelsen mellem organisationer, offentlig forvaltning og samfund."
Der er to karakteristiske forhold: For det første arbejder vi systematisk med en vekslen mellem lærerstyrede kursusforløb og studenterstyrede projektforløb. For det andet foregår en stor del af de studerendes studiearbejde i grupper. Det gælder både i forbindelse med projekt- og kursusarbejdet, hvor der veksles mellem input fra underviserne, bearbejdning heraf i studiegrupper og fælles opfølgning herpå.
Vi arbejder med flere forskellige undervisnings- og organisationsformer. På de to fællesmoduler er der forelæsninger, holdundervisning, gruppearbejder og gruppefremlæggelser. På fagmodulerne er holdundervisningen ofte struktureret som en vekslen mellem forelæsninger og underviseroplæg, præsentationer og oplæg af studerende (evt.) på baggrund mindre opgaver og øvelser forberedt i studiegrupper, samt fælles samtaler og diskussioner.
Kandidatuddannelsen i It-didaktisk design er et fuldtidsstudium. Undervisningen består hvert semester af 1-2 heldagsseminarer (i Aarhus) af 1-3 dages varighed med fysisk fremmøde kombineret med online aktiviteter.
It-didaktisk design baserer sig på studentercentrerede og -initierede undervisningsformer. Undervisningen er tilrettelagt med online aktiviteter der består af workshops, individuelt og gruppebaseret arbejde, oplæg, vejledning, mundtlig og skriftlig feedback fra undervisere. Der lægges særligt vægt på samarbejde og dialog mellem studerende i grupper og på holdet. En stor del af undervisningen har derfor fokus på at facilitere faglige diskussioner, eksperimenterende fællesskaber og netværk i grupper på holdet og også ud over uddannelsen. De studerende får gennem uddannelsen mulighed for at samarbejde med institutioner, firmaer, organisationer og forskere mhp. at deltage i og bidrage til design og afprøvning af it-støttede løsninger.
Uddannelsen er bygget op omkring projektarbejde i hvert modul, dvs. at den studerende under vejledning og evt. i grupper selv formulerer sin problemformulering, undersøgelsesdesign, analyser og konklusioner. Dette stimuleres af forelæsninger, ekskursioner, arbejdspapirer og workshops. Her bringes den studerende rundt forskningsbaserede eksempler på, hvordan man kan forske med en sensitivitet over for materialitet, hvordan man teoretisk kan begribe didaktik som en materiel kultur og hvor man som studerende selv kan igangsætte sin egen undersøgelser samt hvordan disse kan præsenteres og indgå i relation til didaktisk praksis uden for universitetet.
I løbet af en uge vil man have 2-3 dage med sit hold på 20-60 studerende, hvor underviserne har planlagt forløbet. Her vil der være en blanding af forelæsning ved underviseren, diskussion, øvelser og gruppearbejde. Derudover arbejder man i studiegrupper og skal læse mange timer individuelt. På andet studieår skal man udføre et tre måneders feltarbejde i Danmark eller i udlandet. Under feltarbejdet har man individuel vejledning og en række seminarer på holdet.
På uddannelsen har du typisk undervisning 2-3 dage om ugen i en blanding af forelæsninger og holdundervisning. Forelæsninger foregår i auditorier sammen med dine mere end 100 medstuderende, og der indgår ofte summeøvelser, hands on-metodeworkshops og andre former for inddragende undervisning.
Holdundervisning foregår i hold af 25-40 studerende og består fx af øvelser, diskussion, kollektiv akademisk vejledning og peer-feedback. I mange af uddannelsens fag får de studerende mulighed for at arbejde med projekter med selvvalgte problemstillinger fra uddannelsens forskellige praksisfelter.
Der arbejdes med holdundervisning, forelæsning og gruppearbejde fx med padlet, etc.
På uddannelsen arbejder vi med en bred vifte af undervisningsformer: forelæsninger, dialogbaseret undervisning, workshops, projekter, ekskursioner, studiecafeer, øvelser, og studiegrupper
Musik som valgfag. En undersøgelse af valgfagsordningens (2019) konsekvenser for udskolingselever i den danske folkeskole i historisk, politisk og pædagogisk perspektiv
Musik som ufuldstændigt fænomen og kærlighedens, magiens og religiøsitetens rolle i den æstetiske oplevelse. En musikfilosofisk intervention i musikfagets begrundelsesdimension.
Musik og mening i tilværelsen. Et studie af community music i et dansk fængsel.
