DPU

Aarhus Universitets segl

Kandidatuddannelserne på DPU - forskelle og ligheder

Hvordan adskiller DPU's kandidatuddannelser sig fra hinanden - og hvor meget ligner de hinanden?

Her kan du sammenligne uddannelserne gennem fire spørgsmål, som vi har stillet til vores undervisere og studerende.

Hvilke tre ting er særligt kendetegnende for uddannelsen?

Didaktik - matematik

  • Fokus på samspillet mellem kendskab til matematikdidaktiske teorier og begrebsdannelser og perspektiver på de studerendes selvvalgte matematikundervisningsmæssige praksisser og problematikker.
  • Et lille og tæt uddannelsesmiljø, hvor de studerende indbyrdes og studerende og undervisere kender hinanden og kommer hinanden ved.
  • En bestræbelse på og tilskyndelse til at studiearbejdet foregår i grupper.

Didaktik - dansk

  • Fokus på samspillet imellem teorier om danskdidaktik og danskdidaktiske praksisser i forskellige kontekster.
  • God synergi mellem studerende med hhv. en professions- og universitetsbachelor og mellem forskellige typer erfaringer.
  • Prioritering af dialogen i undervisningen mellem studerende og undervisere om danskfaglige emner, danskdidaktik og didaktisk praksis

Didaktik - musikpædagogik

  • Uddannelsens akademiske profil har et unikt miks af musikfaglighed sammen med en gennemgående pædagogisk erkendelsesinteresse.
  • Studenterprofilen er præget af høj diversitet med forskellige praktiske og uddannelsesmæssige baggrunde. Dermed er der på uddannelsen mange forskellige blikke på både musik og pædagogik.
  • Vi er en lille uddannelse, hvor man lærer hinanden godt at kende.

It-didaktisk design

  • En central opgave for it-didaktiske designere er at bidrage til at undersøge, designe og afprøve processer og produkter som fremmer deltagende, ansvarlige og bæredygtige undervisnings- og læringskulturer med inddragelse af digitale teknologier.
  • Uddannelsen har fokus på koblinger mellem teori, praksis og metoder til design og afprøvning gennem eksperimenter og processer der leder frem til nye it-didaktiske koncepter, formater eller produkter.
  • Gennem uddannelsen får man erfaringer med undervisning, der eksperimenterer med og kobler fysiske rum og steder med online samarbejds- og kommunikationsformer, både asynkrone og synkrone.

Didaktik - materiel kultur

  • Uddannelsens almen didaktiske perspektiv på, hvad der rammesætter og stimulerer undervisning, læring og dannelse.
  • Uddannelsens grundlæggende og indgående interesse for, hvad materialitet betyder for de måder, vi bliver til som mennesker på.
  • Uddannelsens metodiske modige perspektiver på, hvordan man i forskningen og som studerende kan undersøge et materiel kultur didaktisk fænomen med en særlig sensitivitet over for genstandenes betydninger. 

Generel pædagogik

  • Generel Pædagogik skaber en horisont af begreber og teorier som beskriver pædagogiske fænomener.
  • Generel Pædagogik har relation til flere discipliner - psykologi, didaktik, sociologi, antropologi, filosofi samt videnskabsteori – og forskningsmetodiske tilgange til at udforske pædagogiske problemstillinger.
  • Horisont og relationer tillader en målrettet adressering af fænomener og problemstillinger i pædagogisk praksis, og af hvorledes pædagogisk praksis kan udvikles.

Pædagogisk antropologi

  1. At vi undersøger det ’selvfølgelige’ - det som tages for givet i forskellige institutioner, fællesskaber, pædagogiske og politiske projekter.
  2. At vi ser på forholdet mellem mikroniveauet - det, der foregår i hverdagslivet - og makroniveauet - den større sociale, kulturelle eller historiske kontekst.
  3. Det tre måneders etnografiske feltarbejde, hvor man ud fra sin egen interesse vælger en felt i Danmark eller udlandet, skaber sin egen empiri og på baggrund af dette, skriver sit speciale.

Pædagogisk filosofi

  • Tekstlæsning af filosofiske og pædagogisk-filosofiske originaltekster.
  • Lille studium med tæt kontakt til undervisere og forskningsmiljøet.
  • Mulighed for at tone egen uddannelse gennem stor valgfrihed af emner i opgaveskrivning.

Pædagogisk psykologi

Det, der særligt kendetegner kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi er, at de studerende lærer

  • psykologien at kende med henblik på at forstå, bruge og udvikle den, både som akademisk fagtradition, og som den aktuelt efterspørges og anvendes i pædagogisk praksis
  • om forskellige psykologiske og tilgrænsende teorier og forståelser om individer i de samfundsmæssige kontekster og fællesskaber, som de tager del i
  • at fokusere på hvordan individuelle processer som fx tænkning, oplevelse af motivation og selvforståelse også altid har sociale dimensioner og står i gensidig relation til de sammenhænge, som individerne befinder sig i. Det gælder ikke mindst i forhold til at forstå konfliktfyldte situationer og udviklingsproblemer og -muligheder. 
  • at forholde sig til samspillet mellem det subjektive (f.eks. følelser, oplevelser og erfaringer) og det objektive (f.eks. målinger, tests og evidens) og til de videnskabelige diskussioner, dette samspil rejser.

Pædagogisk sociologi

De studerende lærer at beskrive, forstå og forklare sociale processer og problemstillinger ved hjælp af sociologisk-pædagogiske begreber (fx uddannelse og sociale ulighed; viden og magtforhold, etc.)
 

Tilegnelse og uddybelse af videnskabelige analysemetoder til pædagogisk-sociologiske relevante problemstillinger på

  • individuelt niveau (fx pædagog, lærer, elever, etc.)
  • institutionelt niveau (fx børnehave, skole, fritidshjem, familie, etc.)
  • samfundsmæssigt niveau (fx nationale og internationale politiske dokumenter, undersøgelse, økonomi etc.)

Det gensidige afhængighedsforhold mellem disse forskellige niveauer er væsentligt.
 

Kendskab til og fortrolighed med forskellige pædagogisk-sociologiske forklaringssammenhænge som forudsætning for at kunne diskutere dem kritisk fra flere perspektiver og endelig også at kunne anvende dem.

Uddannelsesvidenskab

  • Som færdig kandidat har du viden og kompetencer til at arbejde med mennesker og tilrettelægge, gennemføre og evaluere læring og uddannelse på såvel meso som makro niveau.
  • Med viden om udvikling og ledelse af mennesker og organisationer erhverver du dig kompetencer til at varetage lærings- og udviklingsprocesser i både offentlige og private organisationer.
  • Med viden om offentlig forvaltning og styring af uddannelse og pædagogik vil du være med til at løfte uddannelsessektoren og gøre en forskel med din tværfaglighed.

.

Hvordan arbejder I på uddannelsen med pædagogik?

Didaktik - matematik

Vi arbejder med den del af pædagogikken, som vedrører matematikholdig læring og undervisning – matematikkens didaktik. Det gælder både undervisning som den har fundet sted og aktuelt foregår forskellige steder i uddannelsessystemet, og refleksioner over hvordan en sådan undervisning potentielt kunne og burde finde sted – og ikke mindst hvorfor.

Didaktik - dansk

Vi arbejder med den del af pædagogikken, som vedrører undervisning og specifikt undervisning i dansk i forskellige undervisningskontekster. Vi beskæftiger os både med teorier om de problemstillinger og muligheder, der er forbundet med undervisning i danskfag, med danskfaglige praksisser som aktuelt foregår forskellige steder i uddannelsessystemet, og med refleksioner over hvordan undervisning i dansk potentielt kunne eller burde finde sted – og hvorfor.

Didaktik - musikpædagogik

  • Vi arbejder på basis af et teoretisk, forskningsbaseret didaktik/pædagogik-begreb med særligt henblik på denne tilgangs betydning for praksis.
  • Denne teori-praksis-problematik er gennemgående på uddannelsen.
  • Og den samler sig i en overordnet målsætning om, at den studerende på uddannelsen udvikler ’pædagogisk professionalitet’.

It-didaktisk design

Uddannelsen beskæftiger sig kritisk og kreativt med teknologier som en potentiel forstærker - eller formindsker - af individuel, organisatorisk og kollektiv formåen. Vi arbejder med en design-tilgang og -metodologi til at fremme læring, handlekraft, trivsel og resiliens ved hjælp af samskabelse med og inddragelse af studerende og eksterne partnere.

Didaktik - materiel kultur

Vi arbejder med pædagogik, almen og fagdidaktik i et bredt perspektiv ved at undersøge, hvordan forskellige former for materialitet og kultur såsom steder og genstande støtter måder at lære på, og hvordan læremidler såsom bøger og programmer også er en materiel kultur. Derved er vi fx optaget af, hvordan skolearkitektur kan stimulere måder at undervise og lære på.


Generel pædagogik

Kandidatuddannelsen i Generel Pædagogik bearbejder spørgsmålet om, hvad der kendetegner pædagogiske problemstillinger i relation til opdragelse, omsorg, uddannelse, dannelse, læring og didaktik, samt hvorledes de kan analyseres og kritisk diskuteres.

På uddannelsen tager vi udgangspunkt i teorier om det pædagogiske og i pædagogikkens historie i relation til discipliner som psykologi, sociologi, antropologi og filosofi.   

Studerende lærer, hvordan man undersøger dette både fra et subjektivt, institutionelt og samfundsmæssigt perspektiv, og hvordan man bruger teorier og begreber til at belyse for eksempel omsorg, lærings- og dannelsesprocesser, samt sociale og etiske dimensioner, der er knyttet hertil.

Uddannelsen giver mulighed for både fordybelse og for at specialisere sig i forhold til forskellige aspekter af børns, unges og voksnes opdragelse, dannelse og uddannelse.

Pædagogisk antropologi

På Pædagogisk antropologi undersøger vi ’det pædagogiske’, som alle de måder ’nogen vil noget med nogen’ i menneskelige relationer, sammenhænge og institutioner. Det omfatter formative projekter, processer og praksisser.  Det kan være socialisering, civilisering, optimering eller integration i familien, børnehaver, skoler, på arbejdspladser, i lokalsamfund, på gadeplan, og i subkulturelle, transnationale eller teknologisk medierede fællesskaber, men også fra politisk side, som det kommer til udtryk i politiske interventioner.

Pædagogisk filosofi

På kandidatuddannelsen i pædagogisk filosofi læser vi klassiske og moderne filosofiske og pædagogisk-filosofiske tekster, der enten direkte omhandler pædagogik og/eller behandler grundlæggende problemstillinger, som er relevante for pædagogik. Pædagogik indgår således både direkte og indirekte i de tekster, som vi læser. Eksempelvis er emner som dannelse, etik, viden og læring både pædagogisk og filosofisk relevante. På denne måde arbejder vi med at opøve et historisk og systematisk filosofisk overblik og en grundlæggende pædagogisk-filosofisk forståelse hos de studerende, som de kan anvende analytisk, refleksivt og kritisk i forhold til pædagogisk praksis og teori. Vi arbejder med i undervisningen at anskueliggøre de pædagogisk-filosofiske problemstillinger, som de viser sig i praksis og i faglige diskurser.

Pædagogisk psykologi

Begrebet pædagogik anvendes om de mange forskellige former for praksis, der har personers læring og udvikling som formål. Det er vigtigt at være opmærksom på kompleksiteten i menneskelige lærings- og udviklingsprocesser. Derfor arbejder vi på kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi med at forstå pædagogikkens ‘genstand’ i dens forskellige aspekter – som f.eks. følelser, motiver, tænkning, evner, hjerneprocesser, problemer, seksualitet, selvforhold og fællesskaber.

Uddannelsen retter sig mod et bredt spektrum af pædagogisk psykologiske praksisfelter, f.eks. dagtilbud, skoler, ungdomsuddannelser og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, men også mod pædagogiske problemstillinger i fx familier og hverdagsliv, social- og sundhedsinstitutioner, organisationer og arbejdspladser.
Kandidatuddannelsen i pædagogisk psykologi har en linje i pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR), som uddannede lærere kan optages på.

Pædagogisk sociologi

På uddannelsens forskellige moduler analyseres pædagogisk praksis ved at trække på sociologisk teori og forskningsbaseret viden. På baggrund af analyserne arbejder vi med at forstå, reflektere og diskutere særlige aktuelle problemer. Studieordningen angiver den fælles ramme, inden for hvilken undervisere og studerende arbejder. Vi lægger vægt på de studerendes eget arbejde, på gruppearbejde og på vejledning.

Uddannelsesvidenskab

På uddannelsesvidenskab arbejder vi med pædagogik som et politisk, styringsmæssigt, organisatorisk og historisk tema med afgørende betydning for vores samfund. Som studerende lærer du, hvordan politiske og organisatoriske forhold former betingelser for uddannelse og pædagogik både nationalt og internationalt. 

Hvad synes du er det bedste ved at studere på uddannelsen?

Didaktik - matematik

”Der er mange gode ting ved Didaktik (Matematik), fx interessante emner, inspirerende undervisere og en god sammenhæng gennem hele uddannelsen. Det jeg holder mest af, er kulturen på studiet. Vi hjælper alle hinanden, og bruger vores forskellige styrker og baggrunde til at styrke hinandens arbejde og læring. Der er også et fantastisk
samarbejde mellem studerende og underviserne.”

Didaktik - dansk

”Det jeg synes er det bedste ved at læse Didaktik (Dansk) er, at uddannelsen er forskningsbaseret. Jeg kommer fra en reformbaseret uddannelse, og der er en verden til forskel. På Didaktik præsenteres vi bredt for retninger indenfor didaktikken og lærer at tage stilling og sætte disse i en kontekst. Vi lærer at være kritiske og træffe vigtige valg, samt argumentere for dette. Det forskningsbaserede betyder også, at vi bliver præsenteret for den nyeste viden og de nyeste projekter inden for faget, og i kombination med den ældre teori bliver vi i stand til selv at udvikle teori og metoder, som kan gøre en forskel i samfundet. Didaktik (Dansk) er en uddannelse, med stor valgfrihed, og kun grundet den brede indføring i teori og forskning er vi som studerende i stand til at håndtere denne valgfrihed.”

Didaktik - musikpædagogik

”Det bedste ved at studere på uddannelsen er undervisernes engagement. Det er fantastisk at få lov til at dykke ned i et fag, som rører en og samtidig dykke ned i det, og brede feltet ud. Undervisernes lange erfaringer og enorme viden gør mig som studerende meget mere engageret og tændt på emnerne end ellers. Derudover synes jeg, det er rigtig rart, at vi også har moduler med studerende fra andre uddannelser. Det giver både fagligt og socialt rigtig god mening.” 

It-didaktisk design

"Det bedste ved at studere på IT Didaktisk Design, er at man på trods af at det er et studie, der primært finder sted online, stadig har gode muligheder for at være sammen om at skabe viden og læring. ITDD er præget af undervisere der brænder for studiet og er gode til at formidle deres engagement. Studiet giver derfor også gode muligheder for at man som studerende kan få forenet ens egen kreativitet med både teori og praksis."

Didaktik - materiel kultur

I materiel kultur didaktik er det faglige felt og fagets metoder alsidige og kreative, og det giver den studerende mulighed for at udvælge og udforske lige netop det, som man brænder for. Uddannelsen lægger vægt på, at teori og praksis følges ad, når man som studerende kastes ud i at afprøve teorierne i virkeligheden. Og samtidig bidrager de studerende til uddannelsen med forskelligartede uddannelses- og erhvervserfaringer, som udvider vores fælles forståelse af materiel kultur didaktik.


Generel pædagogik

"Som studerende på GP får man en bred indsigt i mange af de pædagogiske nabo-discipliner: filosofi, antropologi, sociologi samt psykologi. Derved tilegner man sig forskellige kompetencer og metoder, som gør, at man får en skarp analytisk tilgang til at løse problemstillinger fra flere vinkler, og ikke kun med en psykologisk synsvinkel. Som GP’er bliver det tydeligt, at samfundet har behov for udvikling af pædagogisk praksis vedhjælp af pædagogiske begreber og teorier samt disciplinær forskning om pædagogik."

Pædagogisk antropologi

"Det bedste ved at læse pædagogisk antropologi er, at man trænes i ’den villede undren’, for at undersøge, hvorfor mennesker handler og tænker som de gør i betydningsfællesskaber, som de både former og formes af. At underviserne på uddannelsen inddrager deres egen forskning i forelæsningerne og derved aktualiserer teorierne, begreberne og metoderne gennem deres studier af lokale og hverdagslige situationer. At teori og metode bliver ’masseret ind’ igennem feltarbejds- og specialeprocessen - det giver både relevant erfaring med praksis og en unik mulighed for fordybelse og læring."

Pædagogisk filosofi

"Som studerende bliver man inviteret ind i et tænkende univers af undervisere der har et indgående kendskab til fagområdet. Under studiet for man muligheden for at fordybe sig i pædagogisk teori og -filosofi. Der fokuseres på at læse, forstå og fortolke pædagogiske tænkere igennem tiden, hvilket bidrager med perspektiver til at forstå og anskue pædagogik og pædagogisk praksis.
En anden fordel er studiets størrelse. Pædagogisk filosofi er et mindre studie, så man lærer sine medstuderende og undervisere at kende, både i undervisningsmæssige sammenhæng men også i form af sociale arrangementer på studiet"

Pædagogisk psykologi

tekst er på vej

Pædagogisk sociologi

  • Jeg synes at man gennem uddannelsen får man indsigt i menneskers sociale mekanismer, samt de strukturelle forhold, som mennesket indlejres i. Derudover er der på uddannelsen gode muligheder for at forfølge egne faglige interesser, gennem selvvalgte eksamensprojekter og valgfag. (Mette)
  • Det er godt at man gennem uddannelsen får et godt afsæt for at forstå og bedrive videnskabelig praksis, samt trænes i at orientere sig i forskning og videnskabelig litteratur. (Andreas)
  • Da ens medstuderende kommer fra mange forskellige uddannelses- og erhvervsmæssige baggrunde, bliver man til forelæsninger og samtaler med de andre studerende præsenteret for nye og inspirerende perspektiver, som man måske ikke selv var stødt på. (Josephine)

Uddannelsesvidenskab

"Som studerende får vi får indsigt i mange forskellige faglige hjørner af uddannelse som videnskab. Samtidig er der god mulighed for at specialisere sig i forhold egne interesser og erfaringer. Men den mest afgørende faktor er det hjertevarme miljø, hvor alle forsøger at gør hinanden bedre, uden konkurrence. Det er oplagt at vælge KA i Uddannelsesvidenskab, hvis du er interesseret i indgå i et studiemiljø, hvor der arbejdes med udviklingen af mennesker og organisationer samt forbindelsen mellem organisationer, offentlig forvaltning og samfund."

Hvilke undervisningsformer arbejder I med?

Didaktik - matematik

Der er to karakteristiske forhold: For det første arbejder vi systematisk med en vekslen mellem lærerstyrede kursusforløb og studenterstyrede projektforløb. For det andet foregår en stor del af de studerendes studiearbejde i grupper. Det gælder både i forbindelse med projekt- og kursusarbejdet, hvor der veksles mellem input fra underviserne, bearbejdning heraf i studiegrupper og fælles opfølgning herpå.

Didaktik - dansk

Vi arbejder med flere forskellige undervisnings- og organisationsformer. På de to fællesmoduler er der forelæsninger, holdundervisning, gruppearbejder og gruppefremlæggelser. På fagmodulerne er holdundervisningen ofte struktureret som en vekslen mellem forelæsninger og underviseroplæg, præsentationer og oplæg af studerende (evt.) på baggrund mindre opgaver og øvelser forberedt i studiegrupper, samt fælles samtaler og diskussioner.

Didaktik - musikpædagogik

  • Undervisningen foregår på mindre hold og dermed er undervisningen generelt meget dialogisk.
  • Vi anvender udover traditionel forelæsning også summe-øvelser, gruppe-drøftelser samt plenum-diskussioner.

It-didaktisk design

Kandidatuddannelsen i It-didaktisk design er et fuldtidsstudium. Undervisningen består hvert semester af 1-2 heldagsseminarer (i Aarhus) af 1-3 dages varighed med fysisk fremmøde kombineret med online aktiviteter.

It-didaktisk design baserer sig på studentercentrerede og -initierede undervisningsformer.  Undervisningen er tilrettelagt med online aktiviteter der består af workshops, individuelt og gruppebaseret arbejde, oplæg, vejledning, mundtlig og skriftlig feedback fra undervisere. Der lægges særligt vægt på samarbejde og dialog mellem studerende i grupper og på holdet. En stor del af undervisningen har derfor fokus på at facilitere faglige diskussioner, eksperimenterende fællesskaber og netværk i grupper på holdet og også ud over uddannelsen. De studerende får gennem uddannelsen mulighed for at samarbejde med institutioner, firmaer, organisationer og forskere mhp. at deltage i og bidrage til design og afprøvning af it-støttede løsninger.

Didaktik - materiel kultur

Uddannelsen er bygget op omkring projektarbejde i hvert modul, dvs. at den studerende under vejledning og evt. i grupper selv formulerer sin problemformulering, undersøgelsesdesign, analyser og konklusioner. Dette stimuleres af forelæsninger, ekskursioner, arbejdspapirer og workshops. Her bringes den studerende rundt forskningsbaserede eksempler på, hvordan man kan forske med en sensitivitet over for materialitet, hvordan man teoretisk kan begribe didaktik som en materiel kultur og hvor man som studerende selv kan igangsætte sin egen undersøgelser samt hvordan disse kan præsenteres og indgå i relation til didaktisk praksis uden for universitetet.


Generel pædagogik

  • Oplæg ved underviser, hvor teorier, begreber og problemstillinger introduceres.
  • Holddiskussioner, som tager afsæt i spørgsmål fra underviser og studerende.
  • Øvelser og gruppearbejder, hvor der afsættes tid til at arbejde mere i dybden med spørgsmål udarbejdet af underviser.
  • Vejledningsworkshops, som introducerer til eksamensopgaven, og hvor vejlederne giver feedback og feedforward på de studerendes udkast.

Pædagogisk antropologi

I løbet af en uge vil man have 2-3 dage med sit hold på 20-60 studerende, hvor underviserne har planlagt forløbet. Her vil der være en blanding af forelæsning ved underviseren, diskussion, øvelser og gruppearbejde. Derudover arbejder man i studiegrupper og skal læse mange timer individuelt. På andet studieår skal man udføre et tre måneders feltarbejde i Danmark eller i udlandet. Under feltarbejdet har man individuel vejledning og en række seminarer på holdet.

Pædagogisk filosofi

  • Forelæsninger
  • Dialogbaseret undervisning
  • Tekstlæsning
  • Skriveøvelser
  • Studiegrupper som forberedelse og efterbearbejdning af undervisning.
  • Korte studenteroplæg
  • Individuel og kollektiv vejledning
  • Seminarer, hvor de studerende giver feedback på hinandens opgaver (peer review).
  • Understøttende videoer, som forberedelse og efterbearbejdning af undervisning.

Pædagogisk psykologi

På uddannelsen har du typisk undervisning 2-3 dage om ugen i en blanding af forelæsninger og holdundervisning. Forelæsninger foregår i auditorier sammen med dine mere end 100 medstuderende, og der indgår ofte summeøvelser, hands on-metodeworkshops og andre former for inddragende undervisning.

Holdundervisning foregår i hold af 25-40 studerende og består fx af øvelser, diskussion, kollektiv akademisk vejledning og peer-feedback. I mange af uddannelsens fag får de studerende mulighed for at arbejde med projekter med selvvalgte problemstillinger fra uddannelsens forskellige praksisfelter. 

Pædagogisk sociologi

Der arbejdes med holdundervisning, forelæsning og gruppearbejde fx med padlet, etc.

Uddannelsesvidenskab

På uddannelsen arbejder vi med en bred vifte af undervisningsformer: forelæsninger, dialogbaseret undervisning, workshops, projekter, ekskursioner, studiecafeer, øvelser, og studiegrupper

Eksempler på specialetitler

Didaktik - matematik

  • Lærebogen i matematik: Et systematisk review af lærebogen i matematikundervisningen
  • Udformningen af skriftlige eksamensopgaver i matematik med inddragelse af digitale teknologier
  • Statistik og almendannelse: Statistisk ræsonneren gennem datamodellering som almendannende erfaringer i indskolingen
  • Forståelse gennem begrebsbilleder
  • Matematik på et handelsgymnasium – ”hvad fanden skal vi bruge det til?!”

Didaktik - dansk

  • Læremidler i brug i danskfagets litteraturundervisning - en empirisk undersøgelse af litteraturanalyse og litteraturfortolkning
  • Samtaler om æstetiske tekster som podcast
  • Skoleelevers anvendelse af søgemaskiner på internettet
  • Demokratisk dannelse gennem auditive tekster og problemorienteret undervisning
  • Mundtlighed i danskundervisningen i udskolingen

Didaktik - musikpædagogik

Musik som valgfag. En undersøgelse af valgfagsordningens (2019) konsekvenser for udskolingselever i den danske folkeskole i historisk, politisk og pædagogisk perspektiv

Musik som ufuldstændigt fænomen og kærlighedens, magiens og religiøsitetens rolle i den æstetiske oplevelse. En musikfilosofisk intervention i musikfagets begrundelsesdimension.

Musik og mening i tilværelsen. Et studie af community music i et dansk fængsel.

It-didaktisk design


Generel pædagogik

  • Så åbner vi skolen. En caseundersøgelse af tre danske kommuners implementering af den åbne skole
  • Legens gentagelser: En filosofisk undersøgelse af gentagelsens betydning for barnets leg
  • Oplæsningsblomsten, en meningsskabende oplæsningspædagogik – en kvalitativ undersøgelse af pædagogers understøttelse af børns meningsskabelse under oplæsning af billedbøger
  • Umyndiggørelse - en undersøgelse af konkurrencestatslige værdiers indvirkning på piger i gymnasiet
  • Undervisningsdifferentiering og inklusion i en præstationsorienteret skole

Pædagogisk antropologi

  • Forskellighed - problem eller ressource? En komparativ analyse af en canadisk kindergarten og danske børneinstitutioner.
  • Uddannelsesparathed. En policy-antropologisk analyse af et lærerteams arbejde med at vurdere elever uddannelsesparate.
  • Når ingenting bliver alting. En pædagogisk antropologisk analyse af fastliggerliv på en campingplads.
  • ”Det smider man ikke med uniformen.” En pædagogisk antropologisk analyse af, hvordan følelsesmæssigt arbejde, formaliserede fællesskaber og magtrelationer kan påvirke sygeplejersker i deres privatliv.
  • Positioner i Perkerland: Om forhandling af sociale og kønnede positioner blandt etniske minoritetsdrenge i en ungdomsklub.
  • En skole i slummen.  Et studie om skolens rolle og unges navigation og deltagelse i skolingsprojektet i Nairobis slum.

Pædagogisk filosofi

  • Verdensborgerskab, fred og dannelse (Kant, Kemp, Walzer, Rawls & co.)
  • Atmosfærisk vold. En kritik af individualismens og dualismens status som strukturerende principper for udviklingen af voldsbegreber og –definitioner.
  • Tryghed som pædagogisk opgave. En undersøgelse af tryghedsbegrebets betydningsmuligheder i en skolepædagogisk kontekst.
  • Vaner i intelligent adfærd
  • En omsorg der springer forud – Heideggers omsorgsbegreb i velfærdsstaten
  • Er Grundtvig forsvundet fra folkeskolen?
  • Kunsten at fortolke en formålsparagraf – En filosofisk udlægning af folkeskolens formål med Hannah Arendt som fortolkningsramme
  • Digital dannelse i et ontologisk perspektiv

Pædagogisk sociologi

  • Hvorfor er der unge, der ikke tager en ungdomsuddannelse, og hvilke indsatser kan iværksættes for at få dem ind i uddannelsesfællesskaber?
  • Ulighed i folkeskolen med fokus på etnicitet og socioøkonomisk baggrund
  • Tværprofessionelt samarbejde om udsatte børn
  • Årsager til at flere vælger private alternativer til folkeskolen
  • Forældresamarbejde og –involvering i dagtilbud