DPU

Aarhus Universitets segl

Vi lærer også med hænderne

Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 68 fra december 2013 om skolens praktiske fag. Farvel til sløjd som hobbyfag i skolen. Vi må tage de praktiske fag i skolen mere alvorligt, for de åbner for en vigtig form for læring, siger Stig Pedersen, der har været med til at få det nye fag ’håndværk og design’ på skoleskemaet i år.

Et fuglehus til far under juletræet og en træske til mormor. Måske har det været rart for den enkelte elev at klare julegaverne i sløjdtimerne. Men en masse læring går tabt, hvis hovedformålet i skolens praktiske fag blot er at producere genstande uden at koble det til refleksion og samfund.