Tre bud på digitalisering i praksis: 2. Apps gør familien til læse-mester
Artikel fra magasinet Asterisk fra DPU, Aarhus Universitet, nr. 64 fra december 2012 om digitalisering. Apps kan bryde skolens monopol på at lære børn at læse. Det kræver dog, at man erstatter lærernes lydmetodik med en visuel brug-og-lær tilgang, der vægter børns samvær med forældre, siger tidligere lektor Kjeld Kjertmann.
A det?« spørger den 2-årige og peger på en mælkekarton. Moderen svarer ved langsomt og tydeligt at udtale et M, så et Æ, et L og et K og først tre uger senere sætte lydene sammen til ordet mælk. Selvom ingen børn lærer at tale på den måde, er det ifølge ph.d. og tidligere lektor i dansk sprog og læsning, Kjeld Kjertmann, sådan, de introduceres til skriftsproget i både skolen og mange af tidens traditionelle læseapps. Ord brydes op i meningsløse bogstavlyde, som skal trænes en for en.