DPU

Aarhus Universitets segl

Tre bud på bedre employability: 3. Myten om ubrugelige humanister

Aarhus Universitet indfører profilfag med tværfaglige projekter, der ruster kommende humanister til et arbejde. For i dag er viden og dannelse ikke nok, akademikere skal også kunne omsætte deres faglighed i praksis, siger centerleder og lektor Arne Kjær.

Kommunikation, kulturformidling, entrepreneurship, undervisning eller undersøgelsesdesign. Et af disse fem emner står på skemaet for alle humanistiske kandidatstuderende, der i efteråret tager hul på deres 3. semester på Aarhus Universitet. Som noget nyt indfører uddannelsesinstitutionen såkaldte profilfag for at stille de kommende humanister bedre i kampen om at få et job.