Danmarks Frie Forskningsfond har netop uddelt bevillinger til en række danske forskningsprojekter gennem virkemidlet ’DFF-Forskningsprojekt1’, der støtter fri og nybrudsskabende forskning. To af projekterne gennemføres ved DPU, Aarhus Universitet.

Trivsel og lykke som målestok?

Miriam Madsen, lektor ved DPU, Aarhus Universitet skal i projektet ’Economic philosophies in contemporary public policy’ undersøge sammenhængen mellem økonomi og uddannelse.

Inden for økonomien har den såkaldte humankapital-teori længe haft bred opbakning. Her bliver en veluddannet og rigtigt uddannet befolkning primært set som en vigtig kilde til økonomisk vækst.

Projekt skal imidlertid undersøge, hvordan nyere økonomisk tænkning også præger økonomiske idéer om uddannelse, og hvordan det kan påvirke uddannelsespolitikken.

Som eksempel fremhæver hun den såkaldte trivselsøkonomi.

”Det er en bevægelse og et tankesæt, der arbejder med at give stater andre pejlemærker end økonomisk vækst, fx i form af trivsels- eller lykkeindikatorer. Projektet skal undersøge, hvad det konkret betyder for udviklingen af uddannelsespolitik at bruge trivselsindikatorer frem for økonomiske indikatorer, og hvordan OECD’s idéer om uddannelse har udviklet sig med denne tankegang,” siger Miriam Madsen.

New Zealand er ifølge Miriam Madsen et af de lande, der er kommet længst med at implementere den nye økonomiske tænkning om uddannelse. Projektet inddrager derfor New Zealands ’Living Standards Framework’ som case.

På den korte bane kan projektet bidrage til en afklaring af, hvad det nye i trivselsøkonomiens tilgang til uddannelse er, og hvilken forskel trivselsindikatorer egentlig gør, når der skal udvikles uddannelsespolitik.

”På længere sigt kan projektet bidrage til at udvikle nye idéer om den rolle, uddannelse spiller i økonomien – ideer, der gør op med humankapital-teoriens opfattelse af økonomisk vækst som det, der legitimerer samfundsinvesteringer i uddannelse. Endelig kan projektet være med til at tydeliggøre, hvilken rolle økonomiske instrumenter spiller i uddannelsespolitikken – ikke kun konkret, men også på det ideologiske plan,” siger Miriam Madsen.

Skaber børnehaver ny ulighed?

Felix Weiss, lektor ved DPU, Aarhus Universitet skal i projektet ‘Differentiation of Socialization Environments in Early Childhood Institutions in Denmark’ undersøge, hvordan børn og pædagoger med forskellige sociale og etniske baggrunde fordeler sig på tværs af danske dagtilbud.

”Selvom adgangen til daginstitutioner i Danmark er præget af en høj grad af lighed, og selvom de allerfleste små børn i Danmark går i et dagtilbud, tyder nye mønstre på, at forskelle i børnenes sociale og etniske baggrund ikke udjævnes gennem dagtilbuddene – men flytter med. Projektet undersøger, hvordan differentiering mellem dagtilbud kan være en del af forklaringen, og hvordan denne differentiering derfor kan føre til nye former for ulighed,” siger Felix Weiss.

Med særligt fokus på boligsegregering skal projektet undersøge, om børn med samme sociale baggrund samles i bestemte dagtilbud, og hvordan det hænger sammen med institutionernes personaleprofiler, pædagogiske koncepter og socialiseringsmiljøer.  

”Projektet skal give os ny viden om, hvordan strukturelle og pædagogiske forhold i daginstitutioner kan være med til at grundlægge sociale forskelle allerede i børnehavealderen. På den måde vil projektet bidrage til en bedre forståelse af uligheder i socialisering i moderne velfærdsstater som Danmark, hvor daginstitutioner spiller en stigende rolle ift. 0-6-årige børns udvikling, opdragelse og læring,” siger Felix Weis.