Når psykologiske fænomener måles
- og det sker med nye mål

Omkring slutningen af 1950'erne grundlagdes en radikal anden tænkning inden for området Psykometri, der som ordet antyder beskæftiger sig med måling af psykologiske fænomener, i dette tilfælde især inden for færdigheder og holdninger. Det fandt sted på Danmarks Pædagogiske Institut, som er én af de tre institutioner, hvorfra DPU udspringer, og blev udformet af den danske statistiker Georg Rasch. Han etablerede en ubrydelig forbindelse mellem på den ene side nogle krav til sammenligninger mellem personer, der bliver 'målt' i psykologiske tests – sådanne sammenligninger skulle være objektive – og på den anden side en fuld statistisk model.
Ved at udnytte denne ubrydelige sammenhæng 'baglæns' gennem et krav om at observationer skal kunne beskrives ud fra denne såkaldte Rasch model, er der inden for de sidste 15 års internationale studier inden for læsning, matematik, fysik mv. skabt en tradition for kun at benytte tests, der indeholder delprøver eller delspørgsmål, der 'passer' med det statistiske krav om objektivitet, som modellen er et udtryk for. Inden for visse kredse har dette afstedkommet en kritik af, at de statistiske krav kan komme til at dominere fag-psykologiske prioriteringer; valg af delprøver eller -spørgsmål frygtes i for høj grad at blive et produkt af formelle statistiske krav. Teoretiske studier og praktiske anvendelser af forbindelsen mellem modelkrav og egenskaber ved observationer fra psykologisk testvirksomhed, kræver øget opmærksomhed.
Den tætte sammenhæng mellem kravene til sammenligninger og en matematisk model, blev oprindelig udformet på baggrund af krav formuleret på individniveau . Der ligger en klar udfordring i at skabe tilsvarende forbindelser mellem samlinger af individer og relevante generalisationer af den individbaserede Rasch Model.