DPU

Aarhus Universitets segl

Studiestart

Mandag den 2. september 2002 kl. 9-12 byder Danmarks Pædagogiske Universitet sine nye studerende velkommen ved et arrangement på universitetet: Emdrupvej 101, Festsalen.

Arrangementet byder på to festforelæsninger:

Professor of Continuing Education at the University of Surrey, Dr. Peter Jarvis, vil holde en forelæsning med titlen: Exploring a Relationship between Learning and Experience. Denne forelæsning vil foregå på engelsk.

Rektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, professor, dr.phil. Lars-Henrik Schmidt vil derefter holde en forelæsning med titlen: Pædagogikkens afmægtighed.

Efter forelæsningerne vil Danmarks Pædagogiske Universitet være vært ved en forfriskning i aulaen.

Peter Jarvis
Professor of Continuing Education at the University of Surrey, England.

Peter Jarvis, som knyttes til Danmarks Pædagogiske Universitet som gæstepro-fessor i efteråret 2002, er bachelor i teologi fra University of London (1963), bachelor i sociologi fra University of Sheffield (1969), master i pædagogisk sociologi fra University of Birmingham (1972), dr.phil. i professions-sociologi fra University of Aston (1977) og æresdoktor i filosofi ved universitetet I Hel-sinki (1997). Ud over professoratet i Surrey er Jarvis adjungerende professor i voksenundervisning ved University of Georgia i USA.

Jarvis' arbejde, som hviler på sociologisk og filosofisk basis, har hovedsageligt været rettet mod aspekter af voksenundervisning og livslang læring. Hans læ-ringsteorier er anerkendt viden om i verden og hans omtrent tyve bøger og utal-lige afhandlinger, kapitler i antologier, artikler mv. er blevet oversat til mere end tyve sprog. Han rejser over hele verden med foredrag, optræder som kon-sulent i forskellige sammenhænge og sidder i redaktionskomiteer for en række tidsskrifter. Han er stiftende redaktør for The International Journal for Lifelong Education. Gennem årene har han modtaget mange udmærkelser, blandt andet Comenius Award of the European Society for Voluntary Associations i 1997, samme år som han blev optaget i The International Hall of Fame of Adult Edu-cation i Oklahoma, USA.