Skolegang reducerer social ulighed i de første skoleår

De børn, der lærer mest af en ekstra måned i skole i de mindste klasser, er dem hvis forældre selv har gået kortest tid i skole. Det viser et studie fra DPU, der er publiceret i Research in Social Stratification and Mobility. Undersøgelsen bygger på data fra nationale test fra 2010–2019, og har undersøgt effekten af en måneds ekstra skolegang. Det er sket ved at sammenligne resultaterne af de nationale læsetests fra børn, der var præcis lige gamle (i måneder), men som blev testet på forskellige tidspunkter i løbet af skoleåret, så nogle dermed havde fået en måneds mere undervisning. Resultaterne viser, at dem, der rykker sig mest fagligt i de små klasser, er børn af forældre med kort uddannelse.

”Vi kan se, at de børn, hvis forældre udelukkende har folkeskolen eller tilsvarende skolegang, har cirka dobbelt så meget udbytte af den ekstra måneds undervisning i de små klasser end dem, hvis forældre har taget gymnasiet eller længere uddannelse og derfor har lidt mere skolefaglig viden. Det tyder på, at skolen lykkes med at reducere noget af den ulighed, børnene har når de starter i skolen”, siger adjunkt Simon Skovgaard Jensen, DPU, Aarhus Universitet.

Han står bag undersøgelsen, der sammenligner testresultater fra børn på samme skole. Derfor viser resultaterne ikke noget om, hvad forskellen er på en måneds ekstra skolegang i forskellige skoler i forskellige dele af landet.

Uligheden vokser ikke i skoletiden i de større klasser

Forventningen i tidligere forskning har ofte været, at selvom forskellene måske mindskes i starten, vil børn fra højtuddannede hjem senere distancere sig fra deres klassekammerater. Men dette studie finder ingen tegn på, at uligheden ”eksploderer” i de ældre klassetrin i løbet af en måneds skoleundervisning, som er undersøgt.

Tværtimod udvikler eleverne sig fagligt i omtrent samme tempo, uanset familiebaggrund, viser data fra de test, eleverne tager i 4., 6. og 8. klasse. En ekstra måneds skolegang gav et fagligt løft i samme størrelsesorden for alle grupper af elever. 

”Selv når vi kommer op i 8. klasse, kan vi ikke se, at de højtuddannedes børn pludselig løber fra de andre. Vi ser derimod stor stabilitet: Børnene kommer ind i skolen med stor ulighed. Skolen mindsker den en smule – og derefter fastholdes de forskelle, der ses i løbet af skoleåret, på et stabilt niveau. Det er bemærkelsesværdigt, at uligheden ikke stiger,” siger Simon Skovgaard Jensen.

Uligheden opstår før skolestart

Resultaterne understøtter en pointe, som også andre internationale studier peger på: Den sociale ulighed skabes primært før børn begynder i skole. I de danske data ligner uligheden i 2. klasse den i 8. klasse.

”Vi kan se, at det hele begynder, før de starter i skolen. Folkeskolen kan ikke udligne hele uligheden. Men den skaber den heller ikke. Tværtimod ser det ud til, at skolen gør en reel forskel – især for dem, der har mindst med hjemmefra”, siger Simon Skovgaard Jensen.

Studiet viser ikke, hvad det er, der sker før skolestart, som skaber ulighed. Det har heller ikke har set på, hvad det er for mekanismer ved skolegang, der giver de svagest stillede elever størst effekt af en måned ekstra i skolen i 2. klasse. 

Motivationen falder – men det gælder alle

Studiet undersøger også, om skolen påvirker socialt dårligere stillede børn anderledes på andre områder – nemlig det, der i forskningslitteraturen betegnes som ”conscientiousness”. Et begreb, der bl.a. dækker over arbejdsomhed, koncentrationsevne og troen på egne evner. Her bruges data fra trivselsundersøgelserne fra de samme klassetrin, som de nationale tests blev taget.

Eleverne blev bl.a. spurgt:

• Hvor tit kan du klare det, du sætter dig for?
• Kan du koncentrere dig i timerne?
• Hvis jeg bliver forstyrret i undervisningen, kan jeg hurtigt koncentrere mig igen.

Svarene bliver generelt mere negative hen over skoleåret – men faldet er ens på tværs af sociale grupper.

”Det er en bred tendens. Der er ikke noget socioøkonomisk i det. Vi kan ikke se, at den negative effekt er større for de elever, hvis forældre har kortest uddannelse, og det synes jeg, er et vigtigt fund. Min antagelse er, at motivationen simpelthen daler hen mod slutningen af skoleåret for alle eleverne – at de bliver trætte,” siger Simon Skovgaard Jensen. 

De test, forskerne har set på, er de nationale læsetests, der blev afholdt indtil skoleåret 2021/2022. Der er kun brugt data fra før coronanedlukningerne.  

”Det er jo nogle år gamle tests, men det er stabile fund. Det er samtidig første gang, at et studie kan vise, at uligheden ikke stiger i løbet af skoletiden - i hvert fald ikke i den tid, som eleverne bruger i skolen. Det bliver selvfølgelig interessant at se om vi kan finde det samme med de nye test i dag, men det er ikke noget, der er undersøgt endnu - og vi har ikke nogen god grund til at tro, at mønsteret skulle have ændret sig”, siger han.